ANALYSE // INTERVIEW – Danmark er blandt de få EU-lande, der ikke har nære, diplomatiske EU-venner, og det bliver endnu sværere, når den mangeårige nære partner, Storbritannien, forlader EU-samarbejdet. For hvem skal Danmark fremover samarbejde med? Journalist Lasse Soll Sunde har talt med en tysk tænketankschef, Josef Janning, og professor Marlene Wind, der giver deres bud.
Hverken Sverige eller Tyskland ser på Danmark som en vigtig alliancepartner inden for EU, selv om Danmark mener, at netop de to lande er særligt vigtige for, at Danmark kan få større ørenlyd indenfor EU, når der forhandles om temaer, der er vigtige for Danmark.
Dermed tilhører Danmark også en mindre gruppe af EU-lande, der ikke har nogen nære alliancepartnere, når man ser på, om relationen nu også er gengældt, konkluderer Josef Janning, leder af Berlin-kontoret for den internationale tænketank European Council on Foreign Relations.
Når fremtidens sikkerheds- og forsvarspolitik, flygtningepolitik eller europolitik skal udformes, står Danmark udenfor
Han har været med til at undersøge relationerne mellem alle 28 EU-lande ved at spørge politikere, embedsmænd, tænketanke og journalister i alle medlemslande: Hvem samarbejder indenfor EU, hvilke lande er i praksis tæt knyttede til hinanden, og hvem er dermed alliancepartnere? En undersøgelse, der tager bestik af den praktiske tilgang til EU-politikken.
Forbeholdene er en fodslæber
Der er en simpel forklaring på, at Danmark ikke er særlig interessant for vore nabolande: Danmark er med sine fire EU-forbehold et af de mere fodslæbende EU-lande. Og netop forbeholdene kan konkret mærkes på relationerne inden for EU, siger Josef Janning.
”Sammen med Østrig, Rumænien, Irland, Bulgarien, Kroatien og Slovenien har Danmark ikke nogen lande, der betragter jer som afgørende vigtige at samarbejde med”, siger Josef Janning.
”Sverige er blandt de tre skandinaviske EU-lande det geografiske og politiske centrum. Og svenskerne kigger meget på eurolandet Finland som sin nære alliancepartnere. Danmark kigger også på Sverige, som derimod ikke anerkender Danmark som en vigtig partner”.
Alt dette kan ikke opveje, at Danmark med sine fire forbehold ofte ikke ser frem, men forsøger at bevare det nuværende eller ligefrem forsøger at skrue tiden tilbage, lyder det fra Josef Janning
På den måde, er Danmark det svageste led i den skandinaviske kæde af relationer inden for EU.
”Det går stik imod den danske selvopfattelse som broen ind mod Skandinavien, for Danmark ser sig selv som en vigtig udenrigspolitisk aktør. Man har været del af en række internationale militære indsatser. Modsat Sverige er Danmark medlem af Nato, og Danmark er det eneste land i Skandinavien, der har et strategisk samarbejde med Kina.”
Alt dette kan ikke opveje, at Danmark med sine fire forbehold ofte ikke ser frem, men forsøger at bevare det nuværende eller ligefrem forsøger at skrue tiden tilbage, lyder det fra Josef Janning.
Når fremtidens sikkerheds- og forsvarspolitik, flygtningepolitik eller europolitik skal udformes, står Danmark udenfor.
Danske fodlænker
”Denne undersøgelse viser jo, at Danmark ikke bliver opfattet som en vigtig alliancepartner, og at det netop er de danske forbehold, der gør, at Danmark ikke er værd at knytte en nær relation til”, siger professor i Europa-studier ved Københavns Universitet, Marlene Wind, og giver et eksempel: ”Vi har jo disse fodlænker på, der gør, at vi f.eks. ikke kan være med til at udforme Europas nye sikkerhedspolitik i lyset af Trump og Putin”.
EU-landene indgik i 2017 et nyt strategisk EU-samarbejde omkring forsvar kaldet PESCO. Mange europæiske politikere er bekymrede for, om USA i sidste ende vil stå ved den musketéred, som NATO-samarbejdet udgør: At alle andre lande hjælper, hvis ét land angribes.
Med PESCO-samarbejdet kommer der efter mange års tøven hos EU-landene mere substans i det langsigtede forsvarssamarbejde indenfor EU. Ikke som en erstatning for NATO, men som et supplement.
Mens 25 EU-lande er med, står Danmark udenfor.
”Danmark har mange gode kvaliteter, men det er et kæmpestort dilemma for et lille land som Danmark, at man tror, at man kan kompensere for manglen på indflydelse ved at have dygtige embedsmænd, der er med mange steder. Det er i dag slet, slet ikke nok”, mener Marlene Wind.
Samtidig er EU-landene ved at positionere sig påny, for når Storbritannien efter alt at dømme forlader EU, bliver magtforholdene også anderledes i EU-kredsen.
Hanse-landene – en ny alliance
Josef Janning har da også bemærket, at den danske udenrigsminister Anders Samuelsen er begyndt at rejse til lande, hvor Danmark ikke før har søgt dialogen. F.eks. Portugal eller Irland. Han mener, at Danmark vil få mest indflydelse, hvis man søger sammen med de andre EU-lande, der ligner én selv.
”Jeg ville råde den danske regering til at søge et meget tættere samarbejde med de øvrige skandinaviske lande, Sverige og Finland, Benelux-landene og Østrig, der deler samme størrelse og deler samme samfundsudvikling. Vi ser allerede, at disse ”Hanse-lande” (efter Hansestads-samarbejdet i den sene Middelalder, red.), under hollandsk ledelse er begyndt at samarbejde tættere”.
Når briterne forlader EU, vil der mangle 12-15 mia. euro årligt… Når det slag skal tages, vil blokkene indenfor EU for alvor træde tydeligt frem
Det nye Hanseforbund inkluderer også Estland, Letland og Litauen samt Irland. Lægger man disse landes økonomiske styrke sammen, kommer Hanse-landene op på siden af, hvad Frankrig betyder økonomisk. I dag mødes Hanselandenes finansministre allerede til uformelle samtaler, selv om Danmark og Sverige ikke er med i euro-samarbejdet.
Dynamikken i dette samarbejde er, at kan de nordligere EU-lande forsøge at påvirke Frankrig, så har man også mulighed for at få ørenlyd i Tyskland.
Samarbejdet mellem EU-duoen Frankrig og Tyskland er dog for tiden er temmelig fodslæbende. Ikke mindst derfor kan et forstærket samarbejde mellem de nordlige EU-lande give god mening, når EU igen skal i arbejdstøjet efter Europa-Parlamentsvalget, og når en af de helt store knaster, EU’s syvårige budget der skal virke fra 2021, skal forhandles færdigt.
Når briterne forlader EU, vil der mangle 12-15 mia. euro årligt. Frankrig og Tyskland vil udvide budgetterne, mens de fleste af de mindre, nordligere EU-lande ønsker et skrumpet budget. Når det slag skal tages, vil blokkene indenfor EU for alvor træde tydeligt frem.
Foto: ecfr.eu
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her