LITTERATUR OG ARBEJDSLIV // KLUMME – “I de sidste 24 år har jeg været topledelses- og kriserådgiver i det private erhvervsliv og på Christiansborg. I de sidste 10 år har jeg haft mit eget firma. Det er både spændende og udfordrende, men jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg, hver gang, jeg sender en faktura, regner ud i hovedet, hvor mange bøger, jeg kan købe for pengene. Rulle Grabow er i kommunikationsbranchen, men hendes hjerte brænder for skønlitteraturen.
”A house without books is like a room without windows”
Henry Ward Beecher (1813-1887)
Jeg lærte at læse, da jeg var tre år. Nok mest, fordi mine forældre var dødtrætte af at læse Rasmus Klump-bøger for mig uafbrudt. Siden har jeg haft en bog i hånden.
I skolens små klasser slugte jeg alt, hvad biblioteket rummede, siddende i et hjørne, hvor man også kunne gemme sig for dem, der mente, at rødhårede, gammelkloge piger med flapører skulle have tæv. I kalendergaver fik jeg store kasser med antikvariske bøger, min mor havde fundet så billigt, at jeg kunne få tre hver dag i december. Jeg læste alt. Kim-, Jan-, Puk-, Susy- og Flemming-bøger. Tykke-Niels og De 5 og Narnia og min mors gamle pigebøger fra 50’erne og min farfars paperbackudgave af ’Ringenes Herre’, som jeg arvede, da han døde.
Min endog særdeles lemfældige karriereplan, der har ført mig ud og ind og op og ned i alle kommunikations- og rådgiverbranchens krinkelkroge, har dybest set kun haft eet formål: At sikre, at jeg på et tidspunkt bliver i stand til permanent at synke ned i min stue med en bog
Min første alvorlige forelskelse var i D’Artagnan fra ’De Tre Musketerer’. Den uforkortede udgave. Jeg var elleve år og græd som pisket, da jeg havde luftfægtet mig igennem godt 2000 sider og læste den tapre helts sidste ord til sine venner: ’Athos og Porthos, vi ses! – Farvel for evigt, Aramis!’ (Året efter blev jeg dødforelsket i Flemming Povlsen. Det er jeg stadig.)
I teenageårene åd jeg mig igennem mine forældres bogreoler. Atwood og Brøgger og Christensen og Durrell og en frygtelig masse andre.
Selv om jeg kom i puberteten og hormonerne rasede, fattede jeg ikke, hvad al balladen om ’Lady Chatterleys Elsker’ gik ud på, til gengæld havde jeg en fest med Erica Jong og Anais Nin. Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg den komplette Agatha Christie-samling, min mor og jeg møjsommeligt havde bygget op, med mig. Sammen med Frøken Jensens Kogebog.
Jeg solgte med blødende hjerte den danske førsteudgave af ’Robinson Crusoe’, jeg havde købt i en lade på Lolland for fire kroner, så jeg kunne få råd til Sobotta’s Atlas of Human Anatomy, fordi jeg troede, jeg skulle være læge, men gav op efter under et år på studiet og flygtede over i den komplet brødløse, men vidunderligt nørdede verden af norrøn filologi.
Her begravede jeg mig i de næste seks år i futharker og sagaer – og opdagede den nordiske litteraturskat, glæden ved Germand Gladensvend og fryden ved en god, velgennemført blodhævn.
Hver dag har jeg reserveret en time til mig selv, som jeg bruger til at læse. Og jeg ser ikke serier på Netflix eller tjekker min telefon for smukke billeder af blomster, kager eller kvinder med indsugede kinder på Instagram imens. Jeg læser
I de sidste mange år har jeg været topledelses- og kriserådgiver i det private erhvervsliv og på Christiansborg. I de sidste 10 år har jeg haft mit eget firma. Det er både spændende og udfordrende, men jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg, hver gang, jeg sender en faktura, regner ud i hovedet, hvor mange bøger, jeg kan købe for pengene.
Min karriereplan har ét formål: At kunne synke ned i sofaen med mine bøger
Sandheden er, at min endog særdeles lemfældige karriereplan, der har ført mig ud og ind og op og ned i alle kommunikations- og rådgiverbranchens krinkelkroge, dybest set kun har haft eet formål: At sikre, at jeg på et tidspunkt bliver i stand til permanent at synke ned i min stue med en bog.
Det er endnu ikke lykkedes at nå dertil, men for snart tyve år siden læste jeg en artikel, hvor en forsker analyserede det fænomen, der kaldes ’efterferieblues’ (at man bliver småtrist over hverdagen, når man har haft en god lang sommerferie).
Hans anbefaling var, at man sørgede for at have en dag om ugen, hvor man var fri til at gøre, hvad man ville. Ligesom i ferien.
Den tilgang er ikke helt forenelig med et liv som kriserådgiver og alenemor til to børn, men jeg har lavet min egen variant, som jeg har holdt fast i siden – også da mine børn var et og fem år og jeg var træt som et alderdomshjem klokken 20.10:
Hver dag har jeg reserveret en time til mig selv, som jeg bruger til at læse. Og jeg ser ikke serier på Netflix eller tjekker min telefon for smukke billeder af blomster, kager eller kvinder med indsugede kinder på Instagram imens. Jeg læser.
Mine bøger (jeg har et par tusinde) er mine venner, ikke dekorativ indretning. Jeg låner dem gerne ud, men bliver rasende, hvis de ikke bliver afleveret igen i god stand
Til min fødselsdag i november gav mine søstre, min mor, mine børn og min eksmand og hans hustru mig en stor velourlænestol med fodstøtte. Over den hænger en læselampe med en kraftig pære (jeg har -7 på hvert øje og næsten intet nattesyn efter to nethindeoperationer, så jeg har praktisk talt brug for en projektør, når jeg skal læse).
Der sidder jeg hver dag i 60 gyldne ædelstensminutter og griner og græder og sparker og slår i armlænet, mens jeg i ånden befinder mig i Ystad, St. Mary Mead, det ydre rum, Vangede eller Herredet.
Jeg indrømmer uden blusel, at jeg ringeagter folk, der ikke læser bøger – eller sætter dem i farveorden i deres reol.
Mine bøger (jeg har et par tusinde) er mine venner, ikke dekorativ indretning. Jeg låner dem gerne ud, men bliver rasende, hvis de ikke bliver afleveret igen i god stand.
Om lidt tager jeg på ferie til et varmt land. Jeg medbringer to bikinier, en snorkel, en silkekjole, et par sandaler – og syv bøger. Det bliver vidunderligt.
Læs flere tekster af Rulle Grabow her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
