Cigarettes After Sex: Lyden af Marvin Gaye i skovmandsskjorte

af i Kultur/Musik

MUSIK // ANMELDELSE — Der er intet nyt under dynen hos Cigarettes After Sex. Andet udspil fra den yderst behagelige popgruppe lyder som en naturlig fortsættelse af det selvbetitlede album fra 2017. Bandet har fundet en unik formel, der bruges til at spytte sange ud i et ligeså hastigt tempo som musikken er langsom.

Jeg sad og ledte efter en ny lyd, et nyt stykke i én af sangene, en anden måde at slå på trommerne på, en ny frasering. Men jeg ledte forgæves.

Cigarettes After Sex lyder præcis, som de gjorde på den selvbetitlede langspiller fra 2017. Akkurat det samme filmiske, drømmepoppede noir-univers. Det kan man kritisere, men man kan også lade være, når nu udtrykket er så konsistent og formfuldendt. Never change a winning team, som fodboldtrænere plejer at sige det.

Cry, som pladen hedder, indspillet om natten på Mallorca, er lyden af Marvin Gaye i skovmandsskjorte med tårer ned ad kinderne. Og Marvin Gaye i skovmandsskjorte med tårer ned ad kinderne hedder Greg Gonzalez. Han synger vanvittigt sensitivt, dybtfølt og kælent. Teksterne kredser om kærlighed og sex. Om at give slip og fortryde.

Bandnavnet har ingen reference til en glemt replik i en film, ingen har set, men kommer slet og ret fra Gonzalez’ eget liv: En kvinde han var sammen med, røg altid en cigaret efter de havde været sammen. Bandnavnet hentet fra hovedstolen er ganske som Gonzalez’ tekster, der i deres selvbiografiske vælde er stærkt personlige og udleverende.

Gonzalez, der startede bandet i Texas og senere flyttede til New York, er således i sin lyd den introverte Father John Misty, men i sine tekster ganske direkte. Alt sammen indsvøbt i et band, som ikke gør meget væsen af sig, men mest af alt lyder som en dobbeltseng, der knirker. Det virker.

Bassen klimprer med den samme rytmiske bevægelse gennem hele akten. Guitaren går ind og ud for at skabe dynamik, men eksploderer aldrig. Trommerne har rigeligt med rumfornemmelse. Cigarettes After Sex forsøger bevidst at lyde kedelige, og netop det fænger. Det giver en samlet svævende og elegant sound. Man har følelsen af, at alle sange går i samme toneart og er skåret over præcis den samme emotionelle skabelon.

I en tid, hvor alt udvikler sig og meritokratimarchen sørger for den enkeltes desperate forsøg på konstant selvoptimering og videreudvikling, er det vidunderligt at følge et band, der ikke afvikler sig selv, selv om de heller ikke udvikler sig, men som skærer kagen på nøjagtig samme måde som på sidste plade.

Så er du på røven og vil begrænse pladeindkøbene, er der ingen grund til at kaste mønt efter denne udgivelse, for den lyder som etteren. Men på den anden side: Hvem har ikke taget to gange af samme kage?


Cigarettes After Sex – Cry
Udkom d. 25. oktober på Partisan Records.


Foto: Wikimedia.