Jacob Sabir har skrevet et brev til nutidens forældre: Holder I godt nok øje med jeres teenagesønner? Ved I, hvor de er? Tager I afstand fra hadefulde ord og påvirkninger? Og lige så vigtigt: Husker I at kramme dem og elske dem – og opfordre dem til at gøre deres bedste og få en god uddannelse? Måske er det old school. Men new school synes ikke at virke. Og før nogen kommer for godt i gang med at fordømme Jacob som en, der intet ved om diskrimination, så slap af. Det ved han mere om end de fleste.
Ved I, hvor jeres søn er, kære forældre?
Hvorfor spørger jeg om det? Fordi han er jeres ansvar, og jeres alene. Så før han bliver til et muligt bandemedlem, rocker, jihadist, terrorist eller ny-racist, så har du/I stået for opfostrelsen. Dig/jer og kun dig/jer. Og hvis han vælger at være en had-forbryder, så har I et ansvar.
Så er fundamentet lagt
Jeres retorik som mor/far/forældre, omkring homoseksuelle, jøder, “danskere”, sorte, hvide etc., er med til at forme jeres søn som menneske. Og forme hans had. Og hvis I ikke er hadske, så har I stadig et ansvar, hvis I opfanger og opdager, at han påvirkes af had, uanset om det kommer fra et andet familiemedlem, venner eller internettet.
Og husk: det er så nemt for den kriminelle verden og hadprædikanter at finde ham, jeres søn. Specielt hvis I måske ikke har givet ham nok opmærksomhed ? Hvis I ud fra de bedste motiver har tænkt, at han nok skulle have “fred til at være i fred”. Er han brun/sort, så har han måske ikke fået så meget luft i en post 9/11 verden. Han har måske skullet stå til ansvar for enhver terrorhandling, enhver muslimdebat, enhver radikal udtalelse.
Det kan have gjort ham vred, i hvert fald forvirret og ensom.
Det er så nemt for den kriminelle verden og hadprædikanter at finde ham, din søn.
En hel generation af brune/sorte drenge og mænd er i forvejen på mange punkter socialt rangeret som andenrangsborgere. Sekundamennesker i eget rige, kæmpende mod alt og alle. En evig kamp mod de indre dæmoner.
Jeg ved udmærket godt, at racismen eksisterer, så før nogen begynder på noget som helst shit omkring, at jeg intet aner om dette, så luk. Jeg har selv oplevet det hele, fra Borgen, til gulvet i supermarkedet. Den er der. Men at racisme eller fordomme eksisterer, burde ikke være en overraskelse, hverken for jer, eller drengene. Desto mere skal der opmærksomhed omkring dette emne.
Det, at jeres søn kan være radikaliseret, er ikke en umulighed. Gør noget, hvis i har den mindste tvivl omkring hans gøren og laden. Grav dybt i det I kan, tag samtalen med ham. I kan redde ham, og I kan redde mange andre end ham.
Før og efter 9/11
Det var hårdt i 90’erne, men jeg kan slet ikke forestille mig, hvad generationen i dag har måttet opleve. Eller det kan jeg godt, lidt. Jeg kan se det i øjnene på dem. Jeg kan læse det i statistikker, og se det i bybilledet. Kriminaliteten er faldet, og der er mindre af den slags udfald; men, og der er et men: For når uheldet sker, så er det stadig et skræmmende anslag mod freden.
Drengenes køn er ikke en trussel, opvæksten er. Og det er på tide, at vi får sat det faktum på plads.
En tabt drengegeneration, der hele tiden enten må undskylde, overkompensere eller lade vreden styre. Bandemedlem, rockervesthåbefuld, afhopper fra muslimsk kultur, eller kældermoskefan. De moderate, villa, Volvo og vov-vov jagtende holder kæft. Smart move.
Og din søn kan selvfølgelig også være hvid og vred. Mordet på Jo Cox, Breivik, Odins Soldater, Danish Defence League. Det er det samme på begge fronter. En masse vrede mænd, der vandrer rundt i uvidenhedens tåge. Men det endelige ansvar er dit, kære far og mor. Drengenes køn er ikke en trussel, opvæksten er.
Nogle gange bliver en faders hadtale over middagsbordet til en vred ung søns realitet.
Det er ikke altid sort og hvidt, men nogle gange er det. Og det skal I være bedre til at se. Nogle gange bliver en faders hadtale over middagsbordet til en vred ung mands realitet. Filmen American History X er ikke helt løgn. Det passer. Det ser vi jo selv gang på gang.
Se den i aften, genopfrisk hvordan had dannes i ganske normale familier.
Hvad skal du gøre som far og mor?
Og her kære forældre, det er her I skal lytte med, så vi ikke mister endnu en generation til læderveste, bombeveste og billige hættetrøjer.
Når du som far tager din knægt med til moskeen, og imamen prædiker hadet, så forlad moskeen. Når onklen til familiefesten bliver lidt for racistisk, så fortæl din søn, at du ikke ser verden sådan. Når du ser, at din søn bliver lidt for vred på verden, tag fat i ham og kram ham. Fortæl ham, at det nok skal gå det hele. At han skal blive i skolen og kæmpe kampene.
Giv ham den faderlige/moderlige omsorg, så han ikke skal finde den andre steder. Fortæl ham, at gennem viden, kommer frihed. Når han bliver udsat for racisme, så husk ham på, at han en dag bliver stor og stærk, og ikke længere skal bøje nakken. Hverken for de skadelige kommentarer, eller den slags slag.
Når du som far tager din knægt med til moskeen, og imamen prædiker hadet, så forlad moskeen. Når onklen til familiefesten bliver lidt for racistisk, så fortæl din søn, at du ikke ser verden sådan. Når du ser, at din søn bliver lidt for vred på verden, tag fat i ham og kram ham. Fortæl ham, at det nok skal gå det hele. At han skal blive i skolen og kæmpe kampene.
Og hvad er løsningen?
Jeg har ikke løsningen på, hvordan du undgår, at din søn ender i fængsel eller dræbes i en ideologisk kamp i en tidlig alder. Det sker, og det sker oftere og oftere. Sådan føles det i hvert fald lige nu. Og hvor mange unge sjæle er der ikke røget på den konto? Hver gang jeg ser det i nyhederne, tænker jeg på, hvor meget de kunne have gjort af godt. Hvor meget de kunne have grint, og følt verden. Og hvad jeg selv lavede i den alder.
Men forældrene tabte dem. Og jeg kan kun tale for mig selv, og min egen opvækst. Mine forældre vidste altid, hvor jeg var, og hvad jeg lavede. Det er måske old-school, men hey, new-school virker ikke, ser det ud til. Og slet ikke over for din dreng, ham som er vores søn af Danmark.
PS:. Hvis han er homoseksuel, så giv ham en ekstra stor krammer. Elsk ham alt det, du kan. For han vil altid elske dig, uanset hvem han ellers kommer til at elske.
Topfoto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
