POLITIK // ANALYSE – Liste Ø skal efter det kommende folketingsvalg finde en ny politisk ordfører. Ét navn trænger sig på efter partiets netop afholdte urafstemning: Pelle Dragsted.
Hun var dårlig nok blevet præsenteret som Enhedslistens nye politiske ordfører, før Mai Villadsen blev spurgt om, hvor længe hun egentligt havde tænkt sig at blive ved med at være det. Altså politisk ordfører og partiets frontfigur.
”Jeg er politisk ordfører frem til næste folketingsvalg,” lød det korte svar på pressemødet i februar 2021, hvor Mai Villadsen var flankeret af forgængeren Pernille Skipper.
Det skyldes, at Mai Villadsen i den kommende valgperiode falder for Enhedslistens såkaldte rotationsordning, der skal forhindre folketingsmedlemmerne i at blive såkaldte levebrødspolitikere, og derfor ikke vil kunne genopstille ved det næstfølgende folketingsvalg. Den politiske ordfører var nemlig inden sit valg til Folketinget i 2019 ansat i Enhedslisten, hvilket tæller med i hendes regnskab.
Tal som dog også dækker over, at Enhedslisten stadig er et københavnerparti, så to tredjedele af stemmerne faldt i Øst
Med andre ord skal Enhedslisten efter folketingsvalget, som skal komme senest i juni 2023, finde en ny politisk ordfører – og i så god tid, at denne når at markere sig inden det efterfølgende valg. Det var den samme situation før folketingsvalgene i 2015 og 2019, hvor henholdsvis Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper for sidste gang kunne stå i spidsen for Enhedslisten.
Og ligesom de gange er nedtællingen derfor allerede startet for at finde den næste politiske ordfører, og her trænger ét navn sig nu på: Den tidligere finansordfører og nuværende byrådsmedlem på Frederiksberg og medlem af hovedbestyrelsen, Pelle Dragsted.
Topscorer i urafstemning
Den 47-årige Pelle Dragsted blev således topscorer i Enhedslistens netop afholdte vejledende urafstemning om folketingskandidaterne. Her kunne Pelle Dragsted, der måtte stoppe ved folketingsvalget i 2019 på grund af rotationsreglerne (ligesom Mai Villadsen har han også tidligere været ansat), efter to års pause atter genopstille.
Det var første gang, at vinderen i urafstemningen blev en kandidat, som ikke er medlem af folketingsgruppen, og Pelle Dragsted slog med 2211 stemmer retsordfører Rosa Lund (1910) og finansordfører Rune Lund (1714) i Øst.
Enhedslisten havde i år for første gang delt urafstemningen op, så medlemmer bosat henholdsvis øst og vest for Storebælt kun kunne stemme på kandidater på deres egen side af bæltet, og disse måtte derfor vælge, om de ville stille op i den ene eller den anden landsdel.
I Vest fik gruppeformanden, Peder Hvelplund, 868 stemmer, beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez fik 840 og Mai Villadsen 828.
Tal som dog også dækker over, at Enhedslisten stadig er et københavnerparti, så to tredjedele af stemmerne faldt i Øst.
Naturlov
Selv om det ikke er nogen naturlov, at vinderen af urafstemningen enten er – eller bliver – Enhedslistens politiske ordfører, som vælges af folketingsgruppen, så plejede Pernille Skipper, og før hende Johanne Schmidt-Nielsen, netop at vinde de årlige afstemninger.
Ikke mindst Pernille Skippers stemmetal i valgperioden fra 2011 og til 2015 skabte en opfattelse – først i offentligheden og siden partiet – af, at hun var den uomgængelige afløser for Johanne Schmidt-Nielsen. Pernille Skipper slog første gang Johanne Schmidt-Nielsen i urafstemningen i 2013.
Af samme grund kom Mai Villadsen i 2021 heller ikke med det samme »mandat« fra medlemmerne, da hun blev politisk ordfører, efter at året forinden kun at være blevet nummer fem i urafstemningen efter Rosa Lund, Rune Lund, Victoria Velasquez og Søren Søndergaard.
Selv har han fastholdt, der har været tale om at modernisere den politiske form – og ikke indholdet
Men hverken Rune Lund eller Rosa Lund ønskede ved den lejlighed at bruge deres liv på at være politisk ordfører, hvilket kræver at være i TV2 News, før andre er stået op om morgenen og i DR’s ”Deadline”, når de er gået i seng om aftenen, og så blev det i stedet Mai Villadsen, hvilket dog ikke skete uden, at der for første gang var et kampvalg – eller hvad Enhedslisten selv kaldte en ”holdningstilkendelse” – i folketingsgruppen, hvor ni stemte på Mai Villadsen og fire på Søren Søndergaard.
Modsat de fleste andre partier, hvor den politiske leder vælges af medlemmerne (kun De Radikale lader også folketingsgruppen vælge partiets politiske leder, nemlig gruppeformanden), har Enhedslisten ikke nogen formand men en kollektiv ledelse i form af hovedbestyrelsen, som er den øverste ledelse mellem årsmøderne.
NATO
Urafstemningen kommer samtidig med, at Enhedslisten den seneste tid har været har været plaget af intern uenighed – i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine – om holdningen til NATO, og hvor ikke mindst netop Pelle Dragsted har argumenteret for at sætte Enhedslistens krav om en udmeldelse af NATO på stand by i den nuværende situation.
Et synspunkt der imidlertid også deles af Mai Villadsen, der efter sidste år at have fået 2420 stemmer på førstepladsen (i hele landet!) altså denne gang måtte tage til takke med en tredjedel. Den politiske ordfører har anerkendt, at “situationen havde været en anden, hvis Ukraine havde været medlem af NATO”.
”Men Enhedslisten ønsker en anden sikkerhedsstruktur i Europa og i verden, som bygger mere på nogle af de andre strukturer, der allerede er, som for eksempel FN,” forklarede den politiske ordfører tidligere på måneden under en partilederdebat i folketingssalen.
”Vi ønsker et reformeret FN og et reformeret nordisk samarbejde, der ikke søger oprustning, men det modsatte”.
Vagthunden
Netop uenigheden om holdningen til NATO har ifølge Altinget angiveligt fået flere i Enhedslisten til at frygte en gentagelse af diskussionen om opstillingen af den muslimske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid som i 2007. Den sendte Liste Ø ud i et frit fald i meningsmålingerne. Politiske modstandere, herunder Socialdemokratiet og SF, har heller ikke været sene til at forsøge at udnytte lejligheden til at tilbageerobre nogle af de tabte vælgere til venstre.
I den seneste meningsmåling fra Voxmeter går Enhedslisten ganske vist en smule tilbage. Men Liste Ø ligger med 7,6 procent dog stadig over de 6,9 ved folketingsvalget, så nogen gentagelse af forløbet i 2007 har der foreløbig ikke været tale om. Langt fra.
Dengang var Enhedslisten forud folketingsvalget i nogle meningsmålinger dømt ude og pressemeddelelsen var allerede skrevet i tilfælde af, at det skete på valgdagen. »Vagthunden kommer igen,« lød overskriften.
Det onde dyr
Pelle Dragsted, som ved kommunalvalget fik næstflest personlige stemmer på Frederiksberg og var med til at fordoble Liste Ø’s mandattal fra tre til seks, er om nogen blevet personificeringen på Enhedslistens såkaldte moderniseringsproces siden 2009, hvor folketingsgruppen det år besluttede at vælge en parlamentarisk leder, en politisk ordfører.
Præmissen var, at den politiske ordfører, som blev Johanne Schmidt-Nielsen, nok blev leder af navn men ikke gavn, og vedkommendes opgave har da også snarere været at ”sælge” Enhedslistens politik udadtil end at diktere denne.
Pelle Dragsted har i bogen Det hærdede stål: Historien om Enhedslistens første 25 år i Folketinget fortalt, at ”der er dele af Enhedslisten, som har ment, at jeg var det onde dyr i åbenbaringen”, men selv har han fastholdt, der har været tale om at modernisere den politiske form – og ikke indholdet.
Kritikken af, hvad nogle i partiet kalder ”Christiansborg-fløjen”, handler også mindre om den førte politik og mere om centraliseringen af magten i folketingsgruppen og sekretariatet på Christiansborg, om end den underlæggende frygt naturligvis er, at de langsigtede mål glemmes i den daglige politik.
”Grundlæggende går ’Christiansborg’-fløjens strategi ud på at gøre Socialdemokratiet rangen stridig som Danmarks store centrum-venstre-folkeparti, herfra stammer udtrykket ’et parti i egen ret’,” som redaktøren på Kritisk Revy, Niels Frølich, tidligere har udtrykt det.
”Men det kniber med at realisere dette, for er der plads til tre socialdemokratiske partier i Danmark? Langt henad vejen fungerer jo både SF og EL som Socialdemokratiets eksterne venstrefløj. Det er der også brug for, og Enhedslisten er jo alt andet lige stadigvæk mere venstre end centrum og mere social-humanistisk end socialdemokraterne, men er det nok?”
Senest har Pelle Dragsted i bogen Nordisk socialisme gjort sig til talsmand for, hvad han kalder en ”pluralistisk socialisme”.
”Hvor vi bruger markedskræfterne dér, hvor de giver mening, men fortrænger dem dér, hvor demokratisk planlægning virker bedre,” skriver Pelle Dragsted i konklusionen.
”Og hvor vi ikke tror, at én bestemt ejerform er den rette overalt, men i stedet udvikler en pluralisme af ejerformer, der sikrer, at vi som borgere, medarbejdere, forbrugere og opsparere får maksimal indflydelse på vores liv og på det samfund, vi lever i”.
Deadline-segmentet
Spørgsmålet er dog, hvor kendt Pelle Dragsted stadig er uden for det, som den politiske kommentator Noa Redington har kaldt ”Deadline-segmentet”: Nemlig den, som han selv og mange andre i intelligentsiaen tror, at alle kender, men det gør de overhovedet ikke. Og spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget personen egentlig betyder for et parti som netop Enhedslisten, når det kommer til stykket.
I hvert fald resulterede hverken Johanne Schmidt-Nielsen eller Pernille Skippers farveller – trods frygten for det modsatte – i nogen umiddelbar tilbagegang for Enhedslisten i meningsmålingerne.
Urafstemningen blandt partiets medlemmer er kun vejledende, og den endelige sammensætning af listen med kandidater (kandidaterne stiller op på en partiliste) afgøres på Enhedslistens årsmøde i bededagsferien.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
