HOMOFOBI // INTERVIEW – Efter en fredelig aktion på Vladimir Putins fødselsdag i oktober sidste år blev den unge menneskerettighedsforkæmper Tim Bestvet forfulgt og siden anholdt af den russiske stat. I et eksklusivt interview fortæller han om sine oplevelser som homoseksuel aktivist i et Rusland, hvor homoseksuelles rettigheder er under stadigt pres.
Den russiske aktivist Tim Bestvet sad natten til d. 14. oktober 2020 i en fængselscelle på en af Moskvas centrale politistationer. Han var sigtet for at have ophængt et Pride-flag på præsidentforvaltningens facade ugen før. I cellen ved siden af sad en mand, der var anholdt for et tilfældigt, voldeligt overfald samme aften, og råbte ad ham: ‘’Godt, at du er bag tremmer. Vi har steder for mennesker som dig. Fuck af, bøsserøv.’’
Politifolkene uden for cellen grinede højlydt og gav ham ordløst ret.
Jeg ville virkelig bare have Moskva til at vise solidaritet, også hvis det kun var for én dag. Og hvis regeringen ikke ville, måtte vi gøre det selv
Bestvet voksede op i en lille landsby på grænsen til Kazakhstan med omkring 5.000 indbyggere. Her gik det tidligt op for ham, at han ikke passede ind i de etablerede normer for køn og seksualitet. Han flyttede siden til Moskva, blev en del af landets spirende LGBTQ+-bevægelse og aktivistkollektivet Pussy Riot og er i dag pressesekretær for The Russian LGBT Network.
Han har været på flugt, siden han blev anholdt efter sin aktion i oktober.
View this post on Instagram
Aktion på præsidentens fødselsdag
Tim Bestvet har fortalt om aktionen, der ledte til hans anholdelse og dens efterdønninger: om truslerne, flugten fra politi og regeringens agenter, om forklædninger og tilflugtssteder på Moskvas homobarer. Om hvordan han igen og igen undslap mishandling og fængsel i sin kamp for basale rettigheder.
“LGBTQ-personer betaler ikke bare med deres egne følelse af marginalisering, men også med arrest og endda med deres liv,” fortæller Bestvet. Han refererer blandt andet til de menneskerettighedsforbrydelser, som begås i den russiske republik Tjetjenien, hvor Amnesty International rapporterer om arbitrære anholdelser, tortur og mord under forhold, som minder om koncentrationslejre.
Selve aktionen var, som sådan, såre simpel: Pga. Vladimir Putins stiltiende accept af de tjetjenske overgreb, og efter en ung pige fra Sankt Petersborg blev meldt til politiet for at hænge et regnbueflag op på sin folkeskole, besluttede Bestvet sig for, sammen med Pussy Riot-medlemmerne Sasha Sofeev og Nika Nikulshina, at hænge et Pride-flag op på diverse af Moskvas statsbygninger på præsidentens fødselsdag.
Det gik hurtigt op for Bestvet, at han var i fare, og han flygtede fra sit hjem til det første sted, han vidste, han ville føle sig tryg: Én af Moskvas få homobarer
Aktionen blev udført i stilhed, tidligt om morgenen d. 7. oktober. En håndfuld aktivister klædt i arbejdstøj mødte op foran den præsidentielle administration, højesteretten, kulturministeriet samt adskillige af statens andre hovedkvarterer, hejste flagene, og lagde sidenhen en video af protesten op på Instagram.
Om sit valg af præsidentforvaltningen som mål fortæller Bestvet:
‘’Jeg ville virkelig bare have Moskva til at vise solidaritet, også hvis det kun var for én dag. Og hvis regeringen ikke ville, måtte vi gøre det selv.’’
Homobaren: det eneste safe space
Men allerede dagen efter aktionen begyndte staten at blotte sine tænder. Adskillige af aktivisterne blev opsøgt og anholdt på deres adresser af politiet og statsagenter fra Ruslands Center for Combating Extremism, deres telefoner blev aflyttet, og Sasha Sofeev blev tvunget ud af sin lejlighed. Ifølge Bestvet må politiet have brugt Moskvas omfattende overvågnings- og ansigtsgenkendelsessystemer til at finde dem.
Center for Combating Extremism, også kendt i Rusland som Center E, blev etableret i 2008 af daværende (og kortvarige) russiske præsident Dmitry Medvedev til at bekæmpe og undertrykke politisk og religiøs ekstremisme i landet – uden en nærmere defineret raison d’être. I praksis fungerer statsagenturet som et hemmeligt politi, der ofte arbejder tæt sammen med lokale politiafdelinger i landet, blandt andet ved at identificere og forfølge politiske aktivister.
Det gik hurtigt op for Bestvet, at han var i fare, og han flygtede fra sit hjem til det første sted, han vidste, han ville føle sig tryg: Én af Moskvas få homobarer. Men allerede efter en halv time i skjul, dukkede politiet op på baren, og han nåede med nød og næppe at slippe ud, endnu engang på flugt.
Bestvet fik kontakt til sin advokat, der hentede ham på en anden homobar, hvor aktivisten havde søgt tilflugt og kørte ham til et andet tilflugtssted i byen. De følgende dage måtte han igen og igen flygte fra politiet, der fandt frem til ham, hvor end han opholdt sig.
En nat i abehuset
Fire dage efter, d. 13. oktober, var Bestvet taget til Moskvas byret for at støtte Sasha Sofeev, der var blevet anholdt efter aktionen og nu skulle for retten. Her indhentede regeringsagenterne ham.
Det stod med det samme klart, at politifolkene omkring byretten genkendte ham, og kort tid efter blev han anholdt uden sigtelse. Politiet ville ikke se hans dokumenter og behøvede ikke hans navn; de vidste præcis, hvem han var.
Det lykkedes Bestvet at beholde sin telefon, selvom han blev kastet ind bag i et salatfad, og derfra lavede han opslag på Instagram, hvor han informerede sine kammerater om, at han var blevet anholdt.
I løbet af natten måtte han lægge han krop til hån og spot. Andre indsatte smed mønter efter ham for sjov og tog billeder, mens politifolkene grinede med
Normalt ville en anholdt aktivist blive stillet foran en dommer, men Bestvet fortæller, at politiet lod papirarbejdet trække ud, så retten var lukket, da sigtelsen var klar. Han måtte derfor overnatte i arresten, eller det såkaldte ‘obezyannik’, på dansk abehus. “Jeg følte, at jeg var i en zoologisk have, at alle kiggede på mig og pegede fingre, netop fordi jeg bogstaveligt talt var i et bur.”
Ind og ud vandrede fordrukne mænd, mens Bestvet forsøgte at finde hvile på den smalle træbænk. I løbet af natten måtte han lægge krop til hån og spot. Andre indsatte smed mønter efter ham for sjov og tog billeder, mens politifolkene grinede med.
I løbet af natten rådgav han nogle anholdte teenagere om deres rettigheder, som han i kraft af sit arbejde kan forfra og bagfra. I det de blev løsladt, spurgte drengene betjentene, hvorfor Bestvet var anholdt. Efter at have hørt svaret, grinede de. “Det er da også godt nok, de svanser fortjener at blive straffet.”
Syv timer uden mad og vand
Uden at have lukket et øje fik han næste morgen at vide af sin advokat, at han skulle have været for retten klokken 11.00. Klokken 11.45 blev han ført til Tverskoy Retssal, men her fik han at vide, at hans sag først vil blive behandlet klokken 18.00. Bestvet måtte sidde syv timer i retsbygningen, uden adgang til mad, vand eller toilet.
Den sidste sag, som kom for en dommer den aften, var Bestvets. Forsvaret argumenterede for at få sagen droppet grundet de adskillige procedurebrud under hans anholdelse. Dommerens afgørelse trak ud, hvilket er højst usædvanligt i denne type sager, mens Tim gruede for at tilbringe endnu en søvnløs nat i abehuset.
Dommeren vurderede slutteligt, at sagen skulle genprøves, da forløbet var juridisk uforsvarligt, akkurat som forsvaret havde argumenteret. Denne vurdering var, ifølge Bestvet, mere held end forstand i den russiske retspraksis.
På flugt igen
Da dommen blev kendt bredte nervøsiteten sig hurtigt blandt politifolkene i lokalet. Det var tydeligt, at de ikke var interesserede i at lade Bestvet gå. Men den trænede aktivist kendte sine rettigheder og vidste, at han var fri – for nu.
Han bevægede sig ud af retslokalet, men forstod, at politimændene ikke frivilligt ville lade ham forlade bygningen. De blokerede alle udgange; hver gang Bestvet vendte sig om for at finde en udvej, mødte han en ny mur af modstand. De løb fra korridor til korridor, mens Bestvet, der ikke var blind for situationens komik, forsøgte at holde sig rolig: Han vidste, at hvis han lod sig provokere og skubbede til bare én af politimændene, ville han blive fængslet på stedet.
Tim Bestvet er i skrivende stund stadig under jorden. Han ved ikke, hvad regeringen vil gøre ved ham, hvis de finder ham. Han ved blot, at de stadig leder og stadig venter
Det lykkedes Bestvet at flygte via brandtrappen og komme ud på åben gade, hvor andre aktivister og venner ventede ham foran retsbygningen. Han løb ind i den glade flok, som klappede og jublede over deres vens beskedne sejr, og mængden skabte en beskyttelsesmur mod de betjente, som nu igen jagede ham. I ægte Hollywoodstil formåede han at flygte ved at hoppe ind i sporvogn, akkurat som dørene lukkede, og den kørte væk.
Bestvet søgte beskyttelse i sin vens lejlighed. Her tilbragte han tre dage og sov ud efter de voldsomme hændelser. Han forlod ikke lejligheden og havde altid sin telefon slukket, overbevist om, at det øjeblik, han tændte den, ville betjente spore hans lokation.
Da han endelig trådte ud i Moskvas gader igen, ventede der, hvad han kalder “en helt ny verden, hvor hvert eneste af mine skridt blev observeret”.
Så snart han bevægede sig udenfor, fik han en hale af civilklædte agenter fra Center E, der fulgte ham overalt – måske i forhåbningen om, at han ville gå over for rødt eller køre på røven i toget, så de havde en undskyldning for at arrestere ham igen. De havde ikke længere juridisk grundlag til at pågribe ham, men det afholdt dem ikke fra at forfølge ham konstant. Bestvet måtte igen og igen flygte fra bar til bar, hver gang iklædt et nyt outfit, i håbet om, at de ville miste færten af ham – for det meste uden held.
En usikker fremtid
Til sidst kunne han ikke klare presset: Han flygtede fra Moskva til Sankt Petersborg for at få fred. Kort efter hørte han fra sin familie, som han ikke havde været i kontakt med i årevis, at repræsentanter fra Ruslands skatteministerium var ankommet til hans mors hjem for at udspørge hende om hans aktiviteter.
Tim Bestvet er i skrivende stund stadig under jorden. Han ved ikke, hvad regeringen vil gøre ved ham, hvis de finder ham. Han ved blot, at de stadig leder og stadig venter.
Han arbejder i sit eksil som pressesekretær for The Russian LGBTQ Network, hvor han arbejder for at redde to tjetjenske homoseksuelle, der på grund af deres seksualitet er beskyldt af staten for at medvirke til terrorisme, og nu risikerer at blive slået ihjel i deres hjemland.
Sagen er sat til at komme for retten igen tirsdag d. 30. marts.
Artiklen er udarbejdet ud fra et interview med Tim Bestvet, indsamlet af den russiske freelance-journalist Anna Novikova. Alle citater er siden oversat.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
