FILM // ANMELDELSE – Cinemateket startede sin seks måneder lange fejring af Ingmar Bergmans 100 års dag d. 14. juli 2018, og der er nu kun to måneder tilbage af denne retrospektive serie på 22 af mesterens film. Man har også kunnet finde plads til adskillige særarrangementer og dokumentarfilm som fx Gunnar Bergdahls Intermezzo fra 2002 og Margarethe von Trottas helt nye film Searching for Ingmar Bergman.
Cinemateket har valgt at vise sidstnævnte som månedens film. På trods af, at Margarethe von Trotta altid drømte om at kunne skabe film på Bergmans niveau og betragtede ham som sin mentor, kom hun ikke til at kende ham. Hun blev en betydningsfuld filminstruktør og vandt allerede med sin fjerde film, De tyske søstre, Den Gyldne Løve ved festivalen i Venedig i 1981.
Hun fortæller begejstret i filmen, at hun har hørt, at Bergman engang havde nævnt netop denne film som en af de ti bedste europæiske film.
Searching for Ingmar Bergman er hendes 17. film. Hun har besøgt Fårø, hvor Bergman boede de sidste mange år af sit liv og talt med et par af hans sønner, med et par af hans elskerinder og interviewet adskillige af hans svenske kolleger, f.eks. Ruben Östlund.
Hun har forhørt sig om Bergmans betydning for deres inspiration, og om de to fløje i svensk film: Bergman- fløjen og Widerberg-fløjen. Hun fulgte hans arbejde i den tid, han opførte teaterstykker og indspillede sine to film i München, Slangens æg (1977) og Fra Marionetternes liv (1980). Hun beretter om hans problemer i München, hvor han måske på grund af sit ringe tysk ikke fik den succes, han var vant til.
Bergman nåede at lave 50 spillefilm, og Margrethe von Trotta viser små hurtige klip fra mange af de vigtigste film fra 50’erne og 60’erne. Hun koncentrerer sig især om hans særlige brug af nærbilleder, men analyserer kun én af filmene, Det syvende segl, grundigt.
Endelig diskuterer hun længe med den franske manuskriptforfatter Jean-Claude Carriere, hvilken betydning Bergmans fars holdning til Gud har haft for ham. Faderen var en strengt religiøs præst, mens Bergman mistede sin tro tidligt – som så mange af personene i hans film. Tænk bare på Lys i mørket, som han fik en Oscar for i 1962.
Bergman blev i levende live en slags rollemodel for mange af de unge franske instruktører – som for Margarethe von Trotta. Hun er stolt af sin film, der desværre kun gik fire gange i Cinemateket. Samtidig med den kunne man i sommer i Grand-biografen se Jane Magnussons langt bedre film, Bergman – et år, et liv.
FAKTA
Margarethe von Trotta blev født i Berlin i 1942 og tilbragte sin barndom i Düsseldorff. Hun studerede sprog i et par år i München, før hun begyndte at spille teater i Frankfurt – for i slutningen af 1960’erne at ende i Paris. La Nouvelle Vague var i fuld gang, og hun kom ind i Paris’ livlige filmmiljø.
Nogen tog hende med i biografen til Ingmar Bergmans mesterværk fra 1957 Det syvende segl, og fra det øjeblik vidste hun, at hun ville være filminstruktør.
Hun flyttede senere tilbage til Tyskland og lavede film i de nye unge filminstruktørers kreds. Hun giftede sig med Volker Schlöndorff og spillede med i flere af Rainer Werner Fassbinders film. Den første af hendes spillefilm, der kom op i Danmark, var The lost Honour of Katharina Blum fra 1975.
Foto: PR.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
