EU // POLEN I 20 ÅR – Op til EP-valget har det nationalkonservative parti PiS nedtonet sin EU-skepsis, fordi de ved, at polakkerne værdsætter de store økonomiske og politiske fordele af de 20 år i fællesskabet.
Den 1. maj er en vigtig dato i EU’s historie, fordi medlemskredsen den dag i 2004 blev udvidet fra 15 til 25. Nye medlemmer blev de tidligere kommunistiske lande samt Malta og Cypern. Det er gået godt for disse lande i løbet af de tyve år, for det indre marked og alle direktiverne har generelt medført vækst og højere standarder og virket støttende for de unge demokratiers udvikling.
Polens tyve års medlemskab af EU har haft kolossal betydning for alle dele af samfundet, udbyttet har været stort, men konflikterne med EU har været hyppige. Den 1. maj blev fejret i Polen og var også starten på kampen om pladserne i Europa-Parlamentet. Ligesom ved de nylige parlaments- og kommunalvalg foregår kampen mellem regeringspartierne og de nationalkonservative, der havde magten i Polen indtil december 2023.
Vækst og forandring
I maj 2004 blev Polen medlem af EU, og en kraftig vækst og stærk forandring af landet blev indledt. Den samlede vækst i Polen 2004-2022 er på 170 pct., hvilket er højest i EU. De mest synlige tegn på forandringerne er nye høje bygninger i alle de større byer, et fint net af motorveje, smarte sporvogne, caféer, store biler – og flere cykelstier.
Blå skilte med de 12 stjerner viser overalt i Polen, hvor EU-tilskud har resulteret i legepladser, renovering af gamle bygninger, veje, broer mm. På det usynlige plan har EU-standarder for demokrati, mangfoldighed og frihed været en understøttelse af Polens demokrati, men de har også bevirket konflikter.
Polens netop afgåede nationalkonservative (PiS) regering, som virkede i årene 2015-2023, havde voldsomme konflikter med EU, fordi EU’s standarder for demokrati og beskyttelse af mindretal blev fraveget. PiS-regeringen begrænsede domstolenes politiske uafhængighed og gjorde Polen til et af de mest LGBT-fjendske lande i Europa, hvilket siden 2021 medførte konflikter med EU, store dagbøder og fastfrysning af tilskud og trusler om veto.
Det er polakkernes opfattelse, at 2. verdenskrig først sluttede i Polen i 1989, da det første frie valg fandt sted, og den kommunistiske regering måtte fortrække
I PiS-perioden var der store demonstrationer i Polen imod indskrænkningerne, og blandt parolerne sås altid EU-flaget, som generelt bruges mere i Polen end i Danmark. EU-standarderne for demokrati og frihed var et håb og opmuntring for demonstranterne. Nu flyder tilskud af kæmpe beløb atter til Polen og opbygningen af infrastruktur og landbruget, fordi regeringen, der tiltrådte i december 2023, er i gang med at fjerne den politiske magt over domstolene. De indefrosne EU-tilskud andrager ca. 265 mia. kr.
Anden verdenskrig sluttede i 1989
EU-direktiverne virker i alle dele af det polske samfund og skal overholdes fx inden for spildevandsrensning, affaldsbehandling, fødevarer og plastik. Håndhævelse af direktiverne sker imidlertid ikke konsekvent inden for alle områder, hvilket naturligvis også kendes fra andre EU-lande. Fx har Polen ikke nået målene for indførelse af vedvarende energi, men er fortsat et kul-land. Konsekvensen er store CO2-udledninger og høje energipriser, herunder en forhøjelse af gaspriserne i juli 2024 med 45 pct.
Polakkerne er bevidste om de store fordele ved EU-medlemskabet, og tilslutningen har altid været høj, i dag målt til 77 pct. 20-års jubilæet blev fejret i Polen med events og møder, som også den nationalkonservative fløj kunne være med i, omend med skepsis. Polakkerne ved, at de hører til i Europa og dermed EU. De ved, hvordan tilværelsen er i ufrie, udemokratiske regimer, som de oplevede 1939-1989.
Det er polakkernes opfattelse, at 2. verdenskrig først sluttede i Polen i 1989, da det første frie valg fandt sted, og den kommunistiske regering måtte fortrække. Polen blev medlem af Nato i 1999, og det næste store skridt ind i det vestlige område var EU-medlemskabet i 2004. Dermed var Polen afgørende på afstand af Rusland og igen en del af Europa.
Polen er åbnet
EU-medlemskabet trænger ind alle vegne i det polske samfund. Den frie samhandel i EU har betydet integration af polsk erhvervsliv i Europa. Polens import og eksport har været stigende de seneste tyve år, og udenlandske investeringer i Polen er en af de store vækstfaktorer. Dansk erhvervsliv har gevinster på det polske marked, der nu er Danmarks niendestørste eksportmarked.
Fra Danmark kommer bl.a. medicin, Lego og udstyr til fjernvarme til Polen. Danske virksomheder glæder sig over deres investeringer i Polen, bl.a. Vestas, Danfoss, Fritz Hansen Møbler. Mange polsk-producerede varer havner i Danmark, bl.a. pålæg fra slagterier, der forarbejder svin opdrættet i Danmark, æbler og stålkonstruktioner. Det indre marked virker.
Polen har nydt fordelene af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, hvilket opleves på fx danske byggepladser, i vidensbaserede virksomheder og i sundhedssektoren. Dansk Industri har opgjort, at der arbejder 48.000 polske statsborgere i Danmark. I alt arbejder 1,3 mio. polakker uden for deres hjemland, selv om det ikke er vanskeligt at finde arbejde i Polen, som også mangler arbejdskraft.
Ligeledes er mange polske studerende taget til andre EU-lande via EU’s Erasmus-program. Polakkerne uden for Polen oplever andre samfund og kulturer, så de hjemlige forhold kan perspektiveres, og kulturen åbnes mere op.
Kurs mod det helt afgørende valg
Det kommende valg til Europa-Parlamentet den 9. juni er en ny runde i kampen mellem den nye centrumliberale regering og det nationalkonservative parti PiS, der havde regeringen 2015-2023. Den nuværende regering vandt valget i efteråret 2023, og lokalvalget i april stadfæstede resultatet: De centrumliberale partier fik samlet cirka 54 pct., heraf 35 pct. til det ledende parti, Borgerplatform, og PiS fik cirka 35 pct. af stemmerne.
PiS er fortsat det største parti i Polen, hvilket Borgerplatform inderligt ønsker at ændre. Den forventede lave valgdeltagelse på cirka 30 pct. kan være til Borgerplatforms fordel, fordi dets vælgere overvejende er den mere politisk engagerede bybefolkning, mens PiS-vælgerne især befinder sig i de østlige landområder. PiS mobiliserer nu sine vælgere med en EU-kritisk tilgang og et forsvar for de grupper, der rammes af Green Deal og EU-krav i landbrugsområdet. For både Borgerplatformen og PiS er hovedemnet dog sikkerhed og forsvaret mod Rusland, en fjende, der er uhyggeligt tæt på Polen.
Valgkampen er sidste runde i Polens politiske kamp frem mod det vigtige præsidentvalg i sommeren 2025, der virkelig vil afgøre Polens udvikling
PiS følger højrefløjen i EU og frygter polsk selvstændighed og flygtningestrømme. En af mærkesagerne for PiS er at undgå euro som polsk valuta, hvilket tiltrædelsesaftalen med EU ellers har fastsat, men uden tidsfrist. PiS dæmper dog retorikken imod EU, fordi befolkningen ønsker medlemskabet. Den centrumliberale regering vil omvendt ikke fremstå for EU-venlig, selv om dette forekommer naturligt for regeringsleder Donald Tusk, tidligere formand for Det Europæiske Råd.
Partiet Konfederacja, Polens stærkt højreorienterede parti, er imod EU-medlemskabet, men dets opbakning er mindre end 10 pct. Ved parlamentsvalget opnåede Konfederacja 7 pct. af stemmerne. Konfederacja forventes at få et dårligt valg, fordi PiS’ dominans er overvældende, og befolkningen er venligt stemt over for fællesskabet i Europa.
Valgkampen er sidste runde i Polens politiske kamp frem mod det vigtige præsidentvalg i sommeren 2025, der virkelig vil afgøre Polens udvikling. Nu er PiS-manden Andrzej Duda præsident, men efter to valgperioder træder han fra, og polakkerne skal finde en ny præsident, der har stor indflydelse på al lovgivning. Det vil igen være PiS versus Borgerplatformen.
Den politiske spænding i Polen fastholdes på et højt niveau.
Klik dig videre til mere EU-stof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og