RACISME // KOMMENTAR – Der var engang, hvor ovenstående tegning var sjov. Det er nemt at pege fingre ad USA og meget nemt at pege mod Trump med den tredje finger, vi har på hånden. Til gengæld ville det være dejligt, hvis vi fik taget et opgør med dansk racisme.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det ville være dejligt, hvis vi levede i en verden, hvor det var tilfældet.
Det lader dog til, at et styk desperat præsident med mulige narcissistiske tilbøjeligheder, der er blevet placeret midt i en national sundhedskrise og et tiltrængt opgør med politibrutalitet mod ikke-hvide personer, gør joken noget mindre sjov.
Det er nemt at pege fingre ad USA og meget nemt at pege mod Trump med den tredje finger, vi har på hånden
Især når han gerne vil genvælges.
Min telefon mangler et symbol, der kan erstatte Trump-klovnen lige nu. Forslag modtages gerne.
Alle magthavere skal gerne udsættes for kritik, og derfor er det også en god ting, at Mor Mette og Far Magnus lige nu mødes med kritiske spørgsmål, og at hvad der foregår i DK ikke bare tages ukritisk ind.
Til gengæld er det godt, at vi ikke lever i et land, der på den ene side skal håndtere massiv ledighed og en virus, der vist ikke helt er under kontrol, samtidig med at et yderst tiltrængt opgør med statsracisme udspiller sig i en uskøn blanding af relevant protest og planløs plyndring.
Det er nemt at pege fingre ad USA og meget nemt at pege mod Trump med den tredje finger, vi har på hånden.
Det er også dejligt nemt at hæve sig over, hvad der foregår i USA lige nu, og give skylden til den orange ork, som lige nu har nøglen til atombomberne, og magten til at udøve overdreven magt, for at få taget et rigtig insta-billede.
Som forælder til to børn med grønlandske aner, vil jeg da se frem til at grønlænderstiv forsvinder ud af vores sproglige landskab. Is-nigger er heller ikke så kønt et ord
Jeg håber da, at USA klarer skærene, og at man får taget et tiltrængt opgør med racistisk politivold, og hvad der ellers er brug for at få taget et opgør med – det ved amerikanerne formentlig mere om end vi gør.
Til gengæld ville det være dejligt, hvis vi fik taget et opgør med dansk racisme. Som forælder til to børn med grønlandske aner, vil jeg da se frem til at grønlænderstiv forsvinder ud af vores sproglige landskab. Is-nigger er heller ikke så kønt et ord.
Vi lever også i et land med religionsfrihed, hvor alle har ret til at tro på, hvad de nu engang vil. Det burde være lige meget, om man tror på Gud og Jesus, Muhammed, Buddha, Michael Jordan, eller om man er overbevist om, at Pia Kjærsgaard er den 88ende reinkarnation af en eller anden tibetansk Lama.
Det er til gengæld ikke lige meget, om man prøver at sprænge bomber i luften for at hylde en af ovenstående. Det er heller ikke lige meget, hvordan vi omtaler hinanden.
Vi har alle krav på at blive bedømt på vores gerninger i stedet for vores hudfarve
Det er bestemt latterligt, når der er demonstrationer, hvor Matthias Tesfaye, Pernille Vermund og Inger Støjberg mødes med slagråb om lock her/him up.
Det er til gengæld ligeså latterligt at grine af Bwalya Sørensen og co., og vende ryggen til, og tro at der ikke er en racisme i Danmark, der trænger til et opgør. Og det er ikke et opgør med tanken om, at det er en forudsætning for at leve i et demokratisk land, at man har et demokratisk sindelag, som man udlever i praksis, uanset om man hepper på Jesus, Muhammed eller FCK.
Det er heller ikke et opgør mod, at det er en forudsætning, at man som en person, der er født et andet sted end Danmark, har en forpligtelse til at efterleve love og regler i det land, man er kommet til.
Men til gengæld ser jeg gerne et opgør med, at det stadig er ok at diskriminere og generalisere på baggrund af etnisk herkomst, race eller hvad det hedder for tiden. Og også et opgør med, at det er okay, at vi dømmer på baggrund af hudfarve, religion eller etnisk herkomst, og at vi uden grund bruger et sprog om vores naboer, der er baseret på fordomme i stedet for en vurdering af deres gerninger.
Lad os kalde terrorister for terrorister, tumper for tumper, fjolser for fjolser, kriminelle vaneforbrydere for kriminelle vaneforbrydere og så videre. Og så samtidig tage kritisk stilling til, om det er nødvendigt at nedgøre personer med en anden kulturel oprindelse alene på baggrund af, hvor de kommer fra.
Vi har alle krav på at blive bedømt på vores gerninger i stedet for vores hudfarve.
Topillustration: Kristoffer Munk.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her