ETYMOLOGI // DEBAT – Nogle mener, at ordet eskimo kan opfattes nedsættende, idet de griber tilbage til etymologien, der er usikker, men hvor de mest pålidelige kilder peger på, at ordet skulle betyde enten “dem der spiser råt kød” eller “dem der går med flettede snesko”. At ordet stammer fra et indiansk sprog er vist rimelig sikkert – de to folkegrupper var jo naboer i Canada, og havde selvfølgelig betegnelser for hinanden. Men skulle det virkelig være så nedsættende at blive betegnet som en, der spiser råt kød eller går i snesko? Og af nogen, som slet ikke kender den betydning af ordet? Dér kommer man på tynd is, om jeg så må sige,” skriver Helene Brochmann, der er cand.mag. i samfundsfag og eskimologi
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Undskyld min onkelhumor – det var bare for oplagt. Et dansk firma har valgt at omdøbe deres is “Eskimo” til noget andet, fordi de mener, at ordet kan virke stødende på grønlændere.
Og det har så fået debatten til at eksplodere på de sociale medier. Er ordet stødende, er der grund til at blive stødt af det, er der grund til at blive stødt af det, når det er navnet på en is – eller er det endnu et knæfald for krænkelsesparatheden?
Jeg vil faktisk tro, at de fleste is-spisere her i landet forbinder ordet eskimo med noget positivt, nemlig et menneske, som i kraft af sin erfaring, intelligens, robusthed og store snilde var i stand til at overleve i egne, som de færreste europæere ville kunne klare
Når isfirmaet siger, at de har fået “rigtig mange henvendelser” fra grønlændere, som synes at man ikke skal kalde en is for “eskimo”, må man gå ud fra, at det er rigtigt.
Men man kan også spørge sig selv, hvorfor de grønlændere så synes det.
Ordet er for længst afskaffet som officiel betegnelse for de arktiske folk, der nu med en samlebetegnelse kaldes inuit, selvom de reelt består af aleutter, yupiit, inuuppiat, tunumiit – og inuit.
Især de to førstnævnte grupper, der lever i Sibirien, på Aleutterne og i Alaska, føler sig ikke som inuit, men det er så en anden historie. Ordet eskimo eksisterer dog fortsat som en historisk betegnelse for disse folk, og ikke mindst for dem i (for)historisk tid, i sproghistorisk sammenhæng osv.
Knud Rasmussen, der nok mere end nogen andre gav folkene i de arktiske egne et fantastisk image i Danmark og Europa, kaldte dem også eskimoer.
I bogen Den store slæderejse, der angiveligt var den mest brugte konfirmationsgave på sin tid, skriver han fx:
“I denne bog er det eskimoen, der er helt.” (I øvrigt omtaler han dem fortrinsvis som “folk” og “mennesker”, modsat mange andre skribenter både dengang og senere, der konsekvent distanceret skriver “grønlændere” om de mennesker, de beskriver i deres beretninger fra Grønland.)
Argumentationen kalder på, at man så også, for selvransagelsens skyld, lige ser på, hvad andre folkeslag hedder på grønlandsk. Indianer-naboerne blev kaldt eqqillit – dem med luseæg i håret
Jeg vil faktisk tro, at de fleste is-spisere her i landet forbinder ordet eskimo med noget positivt, nemlig et menneske, som i kraft af sin erfaring, intelligens, robusthed og store snilde var i stand til at overleve i egne, som de færreste europæere ville kunne klare. Se bare på nordboerne og de mange polarforskere, der bukkede under!
Nogle mener, at ordet kan opfattes nedsættende, idet de griber tilbage til etymologien, der er usikker, men hvor de mest pålidelige kilder peger på, at ordet skulle betyde enten “dem der spiser råt kød” eller “dem der går med flettede snesko”.
At ordet stammer fra et indiansk sprog er vist rimelig sikkert – de to folkegrupper var jo naboer i Canada, og havde selvfølgelig betegnelser for hinanden.
Men skulle det virkelig være så nedsættende at blive betegnet som en, der spiser råt kød eller går i snesko? Og af nogen, som slet ikke kender den betydning af ordet?
Dér kommer man på tynd is, om jeg så må sige.
Argumentationen kalder på, at man så også, for selvransagelsens skyld, lige ser på, hvad andre folkeslag hedder på grønlandsk.
Englændere, som man stødte på allerede i hvalfangertiden, hedder tuluit – hvilket enten kommer af, at de siger “do you …” hele tiden eller at der var så rodet ombord på deres skibe. Tænker man så som grønlænder nedsættende om de pågældende folk, når man bruger de ord?
Indianer-naboerne blev kaldt eqqillit – dem med luseæg i håret, danskere hedder qallunaat – oprindelsen er uvis, det er formentlig enten noget med dem med store øjenbryn eller store maver.
Englændere, som man stødte på allerede i hvalfangertiden, hedder tuluit – hvilket enten kommer af, at de siger “do you …” hele tiden eller at der var så rodet ombord på deres skibe. Tænker man så som grønlænder nedsættende om de pågældende folk, når man bruger de ord?
Det gør man næppe, alene af den grund at ordenes oprindelige betydning fortaber sig i den daglige brug. Det væsentlige er, hvad folk mener med ordene, når de bruger dem. Det gælder også for ordet eskimo.
Nyheden om isens navneskift har selvfølgelig også ramt de grønlandske medier, og blandt andet har folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) og sangeren Julie Berthelsen været ude med anerkendende ord om det.
Aaja Chemnitz Larsen mener, at “eskimo har en nedsættende betydning for mange, som kommer fra Grønland”, og begrunder det med den oprindelige betydning – “kødæder”. Hun vil hellere kaldes “inuit”. Det interessante er, at sagen slet ikke handler om, hvad man skal kalde grønlændere, men om hvad man skal kalde en is.
Men det mener Julie Berthelsen ikke, hun siger netop, at “i bund og grund handler denne debat ikke om isen, det handler om ordet og dets oprindelse – og et folks ønske om en ny term.”
Nu kommer diskussionen på afveje, for det er et navn på en is, vi taler om.
TV2 ‘s program Go’aften LIVE ville gerne med i dét spor, så de gik målrettet efter en kilde, som kunne uddybe krænkelsesperspektivet
En leder i Fyens Stiftstidende 16. juli tager også sagen op.
Lederskribenten Peter Ammitsbøll anlægger krænkelsesvinklen. Han harcellerer over, at “på Grønland er man så krænket over, at der bliver solgt is under navnet Eskimo i Danmark, for grønlændere er nemlig ikke eskimoer.”
Lignende observationer florerer alle vegne på Facebook, tilføjet en hel del verbal hovedrysten. Man kan sige, at Aaja Chemnitz Larsen og Julie Berthelsen bekræfter iagttagelsen. Og det er dem, der får medieomtale.
TV2 ‘s program Go’aften LIVE ville gerne med i dét spor, så de gik målrettet efter en kilde, som kunne uddybe krænkelsesperspektivet. Det fandt de også. Det interessante er, at de åbenbart ikke var interesserede i at finde ud af, om der var nogen, der mente noget andet:
Læser man i kommentarsporet til Julie Berthelsens og Aaja Chemnitz Larsens udtalelser i netavisen Sermitsiaq.ag, er der så godt som ingen, der støtter de to eller vil være med i historien om de krænkede grønlændere. Til gengæld er der næsten 100 kritiske kommentarer. Her er et lille, sigende udpluk:
Qiperoq Lange: “Qraa (= “come on”) Julie, taama (= “hold op“), hvorfor pive over en is’ navn – er du en af dem der nu er krænket over små ting?”
Jairus Lyberth: “I og med at selve ordet ikke stammer fra Grønland og ikke bliver brugt internt i Grønland til dagligt, er det så rimeligt, at nogle få grønlændere, der har klaget til firmaet, agerer smagsdommere på vegne af alle grønlændere i Grønland og i Danmark, og får fjernet betegnelsen – i Danmark? “
Rikke Lange skriver: “Nu har jeg boet i Danmark i 40 år, og jeg har aldrig opfattet Eskimo som noget krænkende, det er bare en is?? I prøver på at lege politisk korrekte, så det er til at brække sig over, når man tænker på de problemer der vitterlig er!“
Karl Davidsen: “Hvornår blev ordet Eskimo til skældsord?”
Viggo Johansen: “Min identitet har jeg selv fuldstændig styr på. Jeg føler mig generelt ikke dårligt behandlet. Hvilke betegnelser folk fra andre lande bruger, er ikke noget der berører mig, det er hvordan folk er, der betyder noget. Forresten, jeg kan rigtig godt lide Kæmpe Eskimo. Dens navn betyder overhovedet ikke noget for mig.” (oversat af HB).
Lisbeth Søvndahl Pedersen: “Stå ved at vi er kødædere, vi elsker hvalkød, rå sæl, rensdyr og lam, stegt, tørt eller råt. Lad dem dog bruge Eskimobetegnelsen, det kan ikke røre store ånder!”
Joori Lundblad “Qraah, drop dog offerrollen og kom videre“
Tønnes Kaka Berthelsen: “Hvad er problemet med begrebet Eskimo? Når jeg er udenlands, så er jeg enten Inuk eller Eskimo. Hvad er problemet? Hvis du ved (erkendt) hvem du er, så er der intet forkert ved det. I øvrigt var der et forskningsprojekt der viste at begrebet Eskimo historisk både har haft en positiv som negativ klang blandt inuitter både her som mod vest. Det er nok rigtigt at Eskimo har påvirket vore frænder i vest mere negativt end her i Grønland, derovre er ligestillingen på etnicitet en helt anden størrelse.”
Måske er det fornuftigt nok at en is ikke skal have et antikveret navn for et folkeslag. Men isproducenten kunne jo bare have ændret det i al stilfærdighed. I stedet har vi fået en helt igennem dum diskussion. Og firmaet kan siges at have gjort grønlænderne en is-bjørnetjeneste
Så hvor bringer dette os hen?
Et isfirma har fået absurd meget medieomtale, og det eneste grønlænderne har opnået – med god hjælp af nogle få talspersoner – er at blive hængt ud som krænkelsesparate.
Måske er det fornuftigt nok, at en is ikke skal have et antikveret navn for et folkeslag.
Men isproducenten kunne jo bare have ændret det i al stilfærdighed. I stedet har vi fået en helt igennem dum diskussion. Og firmaet kan siges at have gjort grønlænderne en is-bjørnetjeneste.
Topillustration: Ilulissat. Foto: Helene Brochmann.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
