TEATER // ANMELDELSE – Det mest forbløffende ved En ideel ægtemand fra 1895 er, at den er så aktuel. Selviscenesættelsen mangler blot en Instagram-profil. Og den kyniske afklædning af politikere som optagede af at beholde magten – nå ja, hvordan synes du selv, det går…
Sammenlignet med Grønnegårds Teatrets sædvanlige repertoire af Holberg, Molière og Shakespeare, står Oscar Wilde som en ren barnerumpe. En ideel ægtemand er dog fra 1895 – fra det victorianske England, hvis højt besungne demokrati fortsat var forbeholdt de rige. Mænd, naturligvis.
Hvilket på ingen måde forhindrer kvinderne i at være mindst lige så intrigante som mændene. Og lige så optagede af rigdom og magt. De bliver bare nødt til at opnå begge dele gennem mændene. De må så vælge, om de vil være smukke eller kloge. Begge dele lader sig ikke gøre. Men den fordom har vi heldigvis for længst lagt bag os.
Symbolikken er til at tage og føle på – fra Lady Gertrude i hjertekjole til Mrs. Cheveley i gult, falskhedens farve
Hermed skulle Oscar Wildes satiriske ærinde være slået fast. Og når plottet handler om en dybt begravet hemmelighed i Sir Robert Chilterns fortid, der truer med at komme op til overfladen og spolere hans politiske karriere, så er det ikke svært at drage parallellerne til vores egen tid. Selv om det var en anden tid.
En ideel ægtemand med en blakket fortid
Sir Robert er godt på vej op ad magtens stige – der står ligefrem “power” på hans bukseben – og han er godt gift med den skønne Lady Gertrude, der beundrer ham for hans idealisme og høje moral. Hun har “purity” skrevet på skørtet. For hende er han, som titlen angiver, en ideel ægtemand.
Midt under et selskab i Chiltern-parrets hjem, dukker Lady Markby op med en ny veninde, en Mrs. Cheveley, der ikke kan vente med at være alene med Sir Robert. Ikke af de grunde, man i det selskab ville forvente, men fordi hun med viden om hans fortid vil afpresse ham til at deltage i en skændig børsspekulation.
Derudover er der et sideplot om dandyen Lord Arthur Goring og Roberts søster Mabel, der flirter med hinanden, men ikke rigtig vil stå ved deres gensidige tiltrækning. Måske fordi Arthur nærmest af princip ikke vil efterkomme sin far Lord Cavershams ønske om at blive behørigt gift, men bare gerne vil fremstå som inkarneret bad boy.
Humor i pangfarver
For en sikkerheds skyld indeholder programmet til En ideel ægtemand et lille diagram, der forklarer personernes indbyrdes relationer. Det er imidlertid klart, at vi taler om en meget snæver kreds i Londons bedre selskab, som alle kender hinanden, har gået i skole med hinanden eller er i familie med hinanden.
Og så er der kostumerne. Petruska Miehe-Renards version af den victorianske mode har fået med pangfarverne, hvilket spiller utrolig godt sammen med en komedie spillet i fri luft en sommeraften i København. Symbolikken er til at tage og føle på – fra Lady Gertrude i hjertekjole til Mrs. Cheveley i gult, falskhedens farve.
Lord Goring med fake sixpack og konstant optagethed af at gå moderigtigt klædt (hvis han har det på, er det moderne, hvad andre har på er so last year). Som vor tids kendisser er han heller ikke meget for at stå ved sin alder. Eller sit ansvar.
Wildes vid
Åh ja, hvordan skal det gå med skandalen? Hvordan skal det gå med kærligheden? Lad det være sagt, at det er et lystspil, hvor Oscar Wilde demonstrerer sit sproglige vid på bekostning af den selvoptagede klasse. Det er vittigt. Det er elegant. Det er lejlighedsvis fjollet.
Det sidste står ikke mindst Johannes Lilleøre for som en pragtfuld Lady Markby med bidske bemærkninger og en glubende appetit, som hun som dame naturligvis ikke vil stå ved. Nej tak, jeg er ikke sulten, men jeg vil da gerne se Dem spise, Lord Caversham.
Det siger måske ikke så meget i en tid, hvor årets Reumert er blevet kønsneutral, men er også et nik til Oscar Wildes status som LGBT+ ikon, fordi han i sin tid styrtede fra sin status som det bedre borgerskabs fejrede digter til fængslet og udstødt, da han blev dømt for “grov usædelighed”. Om vi så i dag vil sige biseksuel eller queer eller noget helt tredje.
Sommerspørg med vifte
Men sjovt er det. Om det nu drejer sig om Wildes oprindelige forvekslinger og misforståelser og kvikke bemærkninger (især at fornærme andre med udsøgt høflighed). Eller om det drejer sig om bearbejdningen, der aktualiserer dobbeltmoral og optagethed af den rette facade.
Vi kan gemme os bag både viften og skærmen og kun vise det billede, vi gerne vil have verden til at se
Skuespillerne giver den gas. De nyder den sommerspøg, som En ideel ægtemand er. Muligvis også at gå rundt i store rober og posere fotogent på et par havestole. Selv om vi skal forestille os herskabelige saloner – som inde i Odd Fellow Palæet – så er scenen i haven stort set bar.
Den er designet som en vifte. Denne rekvisit bruges også med stor effekt af damerne i forestillingen. Men prøv at udskifte den med en mobiltelefon – til at fotografere måltidet (som damerne naturligvis ikke spiser) og tage en selfie af det nyeste outfit. Vi kan gemme os bag både viften og skærmen og kun vise det billede, vi gerne vil have verden til at se.
Oplevelsen er naturligvis vejrafhængig, En ideel ægtemand fik uforlignelig premiere med blå himmel og aftentemperaturer over 20 grader. En vifte havde ikke været en dårlig idé. Men muligvis vil man kunne tillade sig at grine endnu højere, når man ikke risikerer at omkomme af varme.
Læs mere om aktuel politik, ærlighed og skandaler her.
Læs flere anmeldelser af forestillinger på Grønnegårds Teatret lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
