
TEATER // ANMELDELSE – Du slog min datter ihjel. Derfor slår jeg dig ihjel. Du slog min far ihjel, derfor … Og således drejer hævnens hjul ubønhørligt. Terrorens logik. I Elektra er vi tilbage i slægtsfejdernes Grækenland i en fortælling, der gav Freud inspiration til den kvindelige pendant til Ødipuskomplekset.
I det tavse forspil snører Lotte Andersen Søren Poppel ind i kinbaku-reb. Et offerdyr klar til at blive slagtet. Agamemnon fanget i sin dronning Klytaimnestras fælde. Det er absolut et element af grand guignol i denne forestilling.

Ind på scenen træder Asta August som Elektra, deres datter, der nu skal skære sin myrdede far ned og for altid vil begræde den skændige handling. Men det var jo hendes mor, der gjorde det, og hendes søster, der blev ofret af Agamemnon?
Kan Elektra elske livet?
” Den, der ikke elsker sin mor, kan ikke elske livet”, siger dronningen et sted.
Det ligger i Elektras magt at sætte en stopper for hævnen. Det gør hun så i en meget radikal handling, der samtidig er den mest ubehagelige scene, jeg nogensinde har set på teatret. I hvert fald indtil jeg lukkede øjnene.

Søren Poppel ruger tavst over tragediens uafvendelige udvikling. Rutinerede Lotte Andersen giver Asta August plads til at folde sig ud fra sårbar pige til en af de furier, der er den samlende overskrift på den græske trilogi på Husets Teater.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.