Efter branden – rødvin er middelklassens løsning på alle problemer

i Kultur/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Der er altid et vist meta-ironisk lag ved at tage i teateret og se stykker om de andre: De arbejdsløse, de fattige, de dumme, de udenlandske. Så kan man sidde der i teatersalen og føle sig lidt bedre i sin selvfede kreativ-middelklassehed, indtil der opstår en decideret dårlig smag i munden.

For jeg ville da ikke være så fordomsfuld overfor dem, der bor i ghettoen. Men jo, det ville jeg ærligt talt nok. Og jeg ville være det på nøjagtigt samme venligt nedladende ’der skal være plads til os alle, men mest til mig’-måde som Maria, der er flyttet ud i ghettoen med sin vanskabte teenagesøn Halfdan som et led i regeringens ghettoplan.

Nu skal de oprindelige beboere udvandes med tilstrækkeligt meget middelklasse til at statistikkerne kan komme til at se nogenlunde pæne ud. Og man får jo meget for pengene – det er jo nogle lækre lejligheder, når først man kommer indenfor. Her er masser af lys og luft! Måske er det også nemmere at være Halfdan med verdens hæsligste ansigt, blandt sådan nogle, som er vant til at være anderledes. Derude må der vel herske lidt mere fordomsfrihed?

Vi bliver smidt ind midt i handlingen – det brænder nu! Og Halfdan er måske, måske ikke brændt inde.

Aftenlandet cirklede også om de anderledes – den gang var det flygtningene. Nu er clashet mellem de indvandrere og såkaldte efterkommere, der allerede er her, og de ’etnisk danske’, mellem middelklassen og de ressourcesvage

Halfdan veksler mellem at gå maskeret eller bruge sit hæslige ansigt til at forsvare sit eget territorie med vekslende succes, og han både leger med og skræmmer de forkerte. Det starter – eller ender – med en mordbrand i lejligheden, hvor én iført Halfdans maske sover.

Så folder historien sig ud, mens rødvinsflaskerne tømmes på scenen, og glassene spreder sig ud. Hvorfor er Maria og Halfdan egentligt flyttet ud i ghettoen? Handler det om penge, ideologi eller et socialt eksperiment? Er det Maria, det tilsyneladende store og opofrende moderdyr, eller hendes eks, der smed det hele og fik en ny og pæn familie, der er den dårlige forælder? Hvem er egentlig taberen, hvem har mest brug for hjælp, og hvorfor vil ingen tage imod den hjælp, de andre tilbyder?

Det er kvinderne, der drømmer om mere, uanset om det er den prækariatsramte Maria, eller det er Viktoria, der bare er arbejdsløs. De mangler begge noget fornuftigt at tage sig til og håber på,  at livet lægger sig lidt pænere til rette for dem – uden helt at være i stand til rent faktisk at gøre særlig meget for det selv.

Hasim er handlekraftig, løsningsorienteret og urmaskulin (og så kommer de og tager vores kvinder!), men vil også bare blive i sin ghetto og kunne ikke drømme om at skamme sig over sit job som opvaskemaskinemontør. Han kommer herfra, her bliver han. Han kan bare ikke vælge mellem Viktoria, som han allerede har gjort gravid, eller Maria, der er sådan én, han aldrig har haft før og ikke helt kan forstå.

Marias eksmand er flygtet fra sin fejlslagne familie og har lavet sig en ny, helt uden monstre – men skeletterne i skabet følger med, for en moderne middelklassemand kan selvfølgelig ikke bare helt opgive sit eget barn, heller ikke med verdens hæsligste ansigt. Resten af os bærer bare hæsligheden indeni, og ingen vil tage ansvaret for at brænde de anderledes inde.

Stykket er en uropsætning af Julie Maj Jakobsen, der også stod bag succesen Aftenlandet, som havde premiere på Aalborg Teater sidste år. Aftenlandet cirklede også om de anderledes – den gang var det flygtningene. Nu er clashet mellem de indvandrere og såkaldte efterkommere, der allerede er her, og de ’etnisk danske’, mellem middelklassen og de ressourcesvage.

Efter branden er velskrevet og velspillet med en underspillet scenografi af jord, beton og ild.


Aalborg Teater: Efter branden
Dramatiker – Julie Maj Jakobsen

Instruktør – Hans Henriksen
Scenograf – Nicolai Spangaa
Lysdesigner – Kasper Daugberg
Lyddesigner – Kristian Berg


Topfoto: Lars Horn- Østen Borre Simonsen og Karla Rosendahl Rasmussen i Efter branden.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er fuldtids-freelancer og lever af mine tekster. Hos POV er det kun læseren, der betaler: dig! Det kan du gøre på MobilePay til 2296 4533. Hvis alle læsere betaler en krone kan jeg leve af mit arbejde, så beløbet behøver ikke at være stort.

Jeg er uddannet Cand. Comm., har tidligere arbejdet med kulturformidling på Færøerne og i Finland, miljøprojekt på Fiji, og rejser væk fra civilisationen ved enhver given lejlighed. Blandt andet har jeg vandret tre måneder i norsk og finsk Lapland og cyklet New Zealand rundt. Du kan finde mig her: www.gornogetandet.com.

Seneste artikler om Kultur