edderkop

Henrik Strube: Mit liv som kammerjæger

i Liv & Mennesker/Klumme af
INSEKTJAGT // KLUMME – “Øverst på ranglisten over rædsels- og fremkaldende insekter ligger edderkoppen. Især, hvis den har stærke, behårede ben. Det må være belastende for det lille, fredelige og nyttige dyr altid at blive mødt med et eller flere skrig, efterfulgt af et råb.” Henrik Strube har livet igennem transporteret små behårede dyr udenfor i en tændstikæske. En gang måtte han dog aflive et, fortæller han.

Jeg har gennem mit lange liv haft nogle få, meget forskellige, men effektive kæresteforhold. I alle har jeg haft en rolle som husets kammerjæger, og jeg har – nænsomt og blidt – transporteret insekter af alle slags fra huset, ud i det fri.

Kærestens rolle i forholdet har tydeligt og uden tvivl været at gøre opmærksom på, at et insekt har indfundet sig i hjemmet.

Det er normalt ikke noget, jeg fortæller andre om. Og så ind til kvinden: ”Er den væk? Er du sikker?”

Øverst på ranglisten over rædsels- og fremkaldende insekter ligger edderkoppen. Især, hvis den har stærke, behårede ben. Det må være belastende for det lille, fredelige og nyttige dyr altid at blive mødt med et eller flere skrig, efterfulgt af et råb.

Jeg har, gennem alle år, haft min sædvanlige, tomme tændstikæske, som jeg åbner, sætter den over det lille dyr og lukker igen, hvorefter jeg åbner vinduet eller døren og lukker dyret ud.

I den æske har utallige edderkopper, stankelben, natsværmere, bier, hvepse og humlebier haft et kort, midlertidigt ophold, før jeg igen har åbnet æsken og set dem flyve ud i det fri. Faktisk har jeg af og til givet dem et ord med på vejen: ”Så. Ud med dig. Bare ta’ det roligt.”

Det er normalt ikke noget, jeg fortæller andre om. Og så ind til kvinden: ”Er den væk? Er du sikker?”

Det virker ikke så slemt, hvis insektet bliver opdaget i køkkenet, f.eks. Det er i badeværelset eller soveværelset, at det er mest forfærdeligt og rædselsfuldt og afskyeligt. Måske, fordi det er steder, hvor kæresten har mindst tøj på, og derfor føler sig mest sårbar?

Forleden havde jeg rutinemæssigt fanget et stankelben i tændstikæsken og derefter rystet den ud ad vinduet og lagt æsken på plads igen. Jeg husker ikke, om jeg sagde noget til stankelbenet, men det er ligemeget.

Den største insektskandale i familien var, da min datter, der dengang gik i gymnasiet, stak hånden ned i sin skoletaske for at tage et eller andet op. Ud sprang en fuldfed, stor kakerlak, og raspede op ad armen på hende

Dagen efter skulle jeg fange et nyt insekt og åbnede tændstikæsken. Ud kravlede et meget træt stankelben. Jeg havde alligevel ikke fået rystet det ud, dagen før, og nu havde det tilbragt et døgn inde i tændstikæsken uden hverken vådt eller tørt.

Den største insektskandale i familien var, da min datter, der dengang gik i gymnasiet, stak hånden ned i sin skoletaske for at tage et eller andet op. Ud sprang en fuldfed, stor kakerlak, og raspede op ad armen på hende.

Der kunne man tale om anskrig. Ikke eet, men flere skar gennem lejligheden. Jeg styrtede til, og dennegang må jeg indrømme, at jeg blev nødt til at aflive dyret. Den var feset ind under hendes seng, så vi måtte lyse med lommelygten; og da den var fanget i spotlightet ved panelet, foregik det ved, at jeg først maste den med enden af et gulvskrubbeskaft.

Det var en stor kakerlak, og vi kunne høre den kvasende lyd. Derefter skubbede jeg støvsugeren ind og sugede det døde insekt op.  Så var den fysisk væk. Men tilbage var et psykisk traume, der så let som ingenting lader sig ribbe op i, her, mange år efter.

Forklaringen var, at min kæreste og jeg havde været på Bali, og åbenbart havde bragt den med hjem.

Edderkop
Gul korsedderkop. Foto: Frode Inge Helland, Wikimedia Commons.

Den sidste, traumatiske edderkoppeoplevelse knytter sig til min mor. Hun voksede op i en københavnerlejlighed, hvor børnene fra ejendommen legede i baggården. Der var rigeligt med insekter, og en dag, hvor de legede med pusterør, så hun en meget stor edderkop og fik den ide, at hun kunne suge den fast for enden af pusterøret, så hun kunne vise de andre børn den sprællende edderkop for enden af sugerøret.

Jeg bliver faktisk både vred og ked af det, hvis jeg ser eller hører nogen slå edderkopper ihjel. Det er et flinkt nyttedyr og har lov til at være her

Imidlertid krummede edderkoppen sig sammen, og hun sugede den derved ned i halsen, så hun længe efter kunne mærke den bevæge sig dernede i svælget.

Jeg bliver faktisk både vred og ked af det, hvis jeg ser eller hører nogen slå edderkopper ihjel. Det er et flinkt nyttedyr og har lov til at være her.

Så længe jeg er i nærheden med min tomme tændstikæske, behøver ingen at frygte noget som helst med insekter.

LÆS FLERE ARTIKLER AF HENRIK STRUBE HER


Topillustration: Edderkop udenfor i haven. Piqsels.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mads-Henrik Strube (Henrik Strube) er født 21. februar 1949 i Sorgenfri, Kgs. Lyngby. Han er musiker, (guitarist) sanger, sangskriver, forfatter, journalist og redaktør. Han har spillet og bidraget med materiale til No Name og Røde Mors Rockcirkus samt indspillet 15 albums med egne sange. Hans folkelige gennembrug kom med hittet 'Hold om Mig' efterfulgt af hits, samarbejde Eva Dahlgren, Mikael Wiehe, Björn Afzelius m.fl. Omfattende turnevirksomhed i ind- og udland.

Henrik Strube er også et politisk engageret menneske f.eks. i FN's 'Artist against Apartheid', og har også en turnevirksomhed i det sydlige Afrika.
Han har arrangeret "Storyentertainment" aftener gennem ti år i Pressen, Bremen, Park og Krudttønden, og har i den forbindelse præsenteret et hav af prominente gæstefortællere fra den kunstneriske og politiske verden.

Samtidig med sit virke som musiker er han optaget af at udvikle sin mundtlige og skriftlige fortælleform. Han har udgivet to skønlitterære romaner (L&R), "Hit" 1989 og "Violinbyggeren" 2010 samt to fagbøger om tinnitus, høreskader og behandling: "Pas på Ørerne - og dig selv".

Bag sig har han endvidere 25 års arbejde som ansv. chefred. og adm. dir. af MUSIKEREN, fagbladet for musikere og musikliv. Modtog tre journalistiske priser, Bording Plaketter, for etablering og udvikling af tidssvarende fagblad, kampagne mod høreskader og musikersundhed.

I dag optræder han med et soloshow.

Portrætfoto af Anette Tinghus.

Seneste artikler om Liv & Mennesker