dyreforsøg metode pesticider

Kemikalier kan skade mænds evne til at få børn – forskerne ser nu på pesticider via en ny metode uden dyreforsøg

i Viden/Sundhed af
PESTICIDER // POV VIDEN – Forskning med dyreforsøg er tids- og ressourcekrævende. Men nu er en ny metode, som kan identificere de kemikalier i pesticider, der påvirker reproduktiv sundhed i mænd, blevet udviklet i et forskningsprojekt ledet af DTU. Metoden baserer sig på in-vitro og computermodeller i stedet for dyreforsøg, som man traditionelt har anvendt. Nu kan man nøjes med at bruge dyreforsøg til at bekræfte, at et pesticid ikke har skadelig effekt. Det er ensbetydende med en effektivisering, siger forskerne fra DTU’s Fødevareinstitut.

DTU Fødevareinstitut har i mange år forsket i kemiske stoffers skadelige virkninger og udviklet metoder til bedst og mest effektivt at undersøge kemikalier for problematiske effekter. Ud af de mange tusinde kemiske stoffer, som mennesker kan blive udsat for, er størsteparten nemlig ikke undersøgt tilstrækkeligt for deres evne til at skade menneskers reproduktive sundhed.

Forskernes vision er, at den nye metode vil blive anvendt på alle de pesticider, der mangler information om skader på mandlig reproduktion

Instituttets forskere har nu udviklet en ny tilgang baseret på in vitro-testmetoder (forsøg lavet på celleniveau) og computermodeller, der gør det muligt at identificere kemikalier, som har en skadelig effekt på reproduktiv sundhed i mænd. De skadelige effekter kan bl.a. give sig udtryk i en ubalance i de mandelige kønshormoner og evnen til at få børn.

Forskernes vision er, at den nye metode vil blive anvendt på alle de pesticider, der mangler information om skader på mandlig reproduktion.

Dyreforsøg erstattes af celle- og computermodeller

Den nye tilgang er baseret på udvalgte in vitro-modeller, der måler pesticidernes evne til at blokere receptoren for det mandlige kønshormon, testosteron, og deres evne til at hæmme produktionen af testosteron. De integreres med computermodeller, der har fået tilført store mængder data om, hvordan kroppen optager, omsætter, fordeler og udskiller stofferne.

Resultater fra celleforsøgene indlæses i computermodellerne (såkaldte fysiologisk-baserede kinetikmodeller).

De kan derved beregne den koncentration af et givent stof, som skal være til stede i et foster, for at en skadelig effekt på fostret opstår. Den beregning kan bruges til at vurdere, hvor meget af stoffet et menneske skal indtage (f.eks. via kosten), før en sundhedsskadelig effekt på fostret opstår.

Det er forskernes håb, at den nye tilgang kan anvendes på alle EU-godkendte pesticider for hvilke, der mangler information om skader på mandlig reproduktion

Traditionelt bliver forsøg med f.eks. drægtige rotter brugt til at vurdere, hvor store mængder af et kemikalie, der gives videre til rottens foster. Det nye studie fra DTU Fødevareinstituttet viser lovende resultater for den alternative tilgang, da computermodellerne forholdsvis nøjagtigt kunne forudsige fostrets eksponering.

Den nye metode blev valideret i dyreforsøg

For at øge tilliden til den alternative metode har forskerne valideret deres forudsigelser ved at køre dyreforsøg på udvalgte pesticider. Det drejer sig dels om nogle EU-godkendte pesticider og dels nogle model-pesticider, som EU har forbudt på grund af deres reproduktionsskadelige effekter.

I forsøgene var dyrene udsat for de doser, som computermodellerne havde forudsagt ville forårsage skadelige effekter. Sammenligningen viste en overraskende stor overensstemmelse mellem de forudsagte og de målte skadelige effekter.

dyreforsøg metode
Den nye metode er udviklet som en del af et forskningsprojekt under Miljøstyrelsen i samarbejde med forskere fra Brunel University i England. Arkivfoto: Michal Jarmoluk, Pixabay

Der findes i dag cirka 350 EU-godkendte pesticider. Nyligt indførte regler kræver, at nye pesticider skal testes for hormonforstyrrende effekter, før de kan blive godkendt til brug.

Mange af de pesticider, der findes på markedet, har opnået godkendelse, inden de nye regler blev indført og i mange tilfælde er deres evne til f.eks. at skade reproduktiv sundhed i mænd ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Det er forskernes håb, at den nye tilgang kan anvendes på alle EU-godkendte pesticider for hvilke, der mangler information om skader på mandlig reproduktion. De foreslår, at den nye tilgang bruges til at klassificere kemikalier som værende enten positive (skadelige) eller negative (ikke-skadelige). De positive bør håndteres og eventuelt reguleres af myndighederne på baggrund af forudsigelsen, mens de negative vil kræve et dyreforsøg for at afgøre, om de faktisk er negative.

Den fremgangsmåde vil være ressourcebesparende.


LÆS MERE I POV OM PESTICIDER HER


Topillustration: silviarita, Pixabay

Denne artikel er en redigeret version af originalen, der findes her på DTU’s hjemmeside. DTU er en af POV’s mediesamarbejdspartnere.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Seneste artikler om Viden