KOREA // BAGGRUND – For nylig foreslog den fremtrædende sydkoreanske oppositionspolitiker, Im Jong-seok, at det er blevet tid for at vågne op fra drømmen om genforening.
Imjingak plejede at være et sentimentalt sted at besøge. Her, lige ved grænseovergangen mellem Syd- og Nordkorea, samledes i årevis de sydlige medlemmer af en koreansk familie, der var blevet splittet under Korea-krigen (1950-1953). Her viste de ved monumentet for de splittede familier deres respekt for de savnede familiemedlemmer, som de i mange tilfælde ikke anede om var i live eller ej – mens pigtråd indtil den såkaldt demilitariserede zone mellem de to halvdele af det delte land kunne ses i baggrunden. Et sted med en sørgelig historie at fortælle – et sted at vise respekt.
Sådan har jeg altid haft det ved tidligere besøg. Men nu er det anderledes. Der er ombygninger i gang af hensyn til de mange turistgrupper, der kommer. Familiernes gamle mødested er ved at blive revet ned, og der er kommet en moderne svævebane, så folk kan få den gode udsigt mod både nord og syd. Det er endnu mere blevet knudepunkt for turistture i området og er blevet en seværdighed i sig selv. Men meget af den oprindelige atmosfære er forsvundet i mylderet.
Det er en uundgåelig udvikling, for der er meget få splittede familier tilbage, hvor nogen rent faktisk har egne erindringer om nære slægtninge på den anden side af den militære demarkationslinje. Både i syd og nord. Færre og færre nulevende koreanere har selv oplevet krigen, og drømmen om koreansk genforening – og gensyn i familien – lever i færre og færre familier.
Blandt mange yngre sydkoreanere er hele situationen i Nordkorea en fjern føljeton, som de kan følge i medierne, men som ikke for alvor føles som tæt på dem selv, uanset hvor spændt den militære og politiske situation måtte være. Opbakningen til ideen om genforening har længe været vigende i disse grupper.
For trekvart år siden erklærede Nordkoreas hersker, Kim Jong-un, i sin nytårstale, at man var nødt til at se i øjnene, at sydkoreanerne nu er blevet så indoktrinerede af vestlig ikke-koreansk tankegang, at genforening er blevet et umuligt projekt, og at det derfor ikke længere er et politisk mål for Nordkorea. Sydkorea er desværre blevet et fjendeland.
Og for få dage siden foreslog den fremtrædende oppositionspolitiker i syd, Im Jong-seok, at det også i syd er blevet tid for at vågne op fra drømmen om genforening. Im Jong-seok spillede under genforeningens banner som stabschef for daværende præsident, Moon Jae-in, i 2018 en nøglerolle i at arrangere det seneste topmøde mellem Sydkoreas og Nordkoreas præsidenter. Siden er forholdet blevet langt mere anspændt.
“Lad os se virkeligheden i øjnene og leve som to separate og fredelige stater”, udtalte Im Jong-seok, som mente, at man burde lade spørgsmålet om genforening være op til fremtidige generationer.
Hans kontroversielle udtalelser har udløst en masse kritik, og præsident Yoon Suk-yeol har kaldt dem ”forfatningsstridige”. Men iagttagere har længe gået og ventet på, at den uundgåelige debat også ville blive åbnet i syd.
Ifølge den anerkendte Korea-ekspert og historiker, Andrei Lankov, fra Kookmin-universitetet i Seoul er udviklingen i både nord og syd udtryk for et ønske om ”at komme af med et slagord, som for flere årtier siden er blevet meningsløst”.
Denne artikel blev først publiceret som en af Asger Røjle Christensens nye Nyuusu-nyhedsklummer. Find dem her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og