
KOMMENTAR // MEDIER – DR har som resten af det danske samfund skulle finde sine ben under coronakrisen. Resultatet har mildt sagt været noget broget, skriver Nikolaj Bøgh. Der er opfundet fine nye formater med bl.a. Philip Fabers morgensang, som i den grad har ramt tiden og stemningen. Men på nyhedssiden har indsatsen været haltende, og på kultursiden er der spildt store muligheder, når vi lige ser bort fra fællessangen. Samlet set er det vel til akkurat bestået, men uden nogen form for udmærkelse, selvom kulturministeren er meget glad for resultatet.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forleden havde kulturminister Joy Mogensen et frejdigt Facebook-opslag, hvor hun roste DR i høje toner og mente, at DR “har vist sig fra sin fineste side, i den sværeste tid.”
I den medfølgende video kunne man høre hende med sin meget glade form fortælle, at hun var særligt glad for DRs børnenyheder Ultranyt, Philip Fabers morgensang, Fællessang om fredagen og Lægens Bord, som fortalte om coronavirus. Hun var meget glad for, at disse programmer, og måske nogen andre, samlede alle danskere.
Men spørgsmålet er nok, om billedet af DRs adfærd under coronakrisen ikke er noget mere nuanceret.

Fine fælles oplevelser fra DR
DR har utvivlsomt gjort det fantastisk med morgensang med Philip Faber og “Fællessang – hver for sig” om fredagen.
Det er dejligt, vedkommende tv – og iøvrigt helt sikkert meget billigt at lave. Og den nye serie om den danske natur, “Vilde, vidunderlige Danmark” (som dog nok har været undervejs i lang tid, og ikke har så meget med corona-sendefladen at gøre) er spændende og gribende smuk.
Disse udsendelser får givetvis DR op over dumpegrænsen under coronakrisen – med bonuspoint for kreativitet først og fremmest i forhold til fællessangen. Men ellers? Genudsendelser og endeløse strømme af de sædvanlige engelske og svenske krimiserier
I dronningens stærkt nedtonede 80 års fødselsdag spillede DR også en fin rolle med fællessang, festudsendelses-format og dronningens egen tale. Majestæten ser man naturligvis på Statsradiofoniens tv.
Disse udsendelser får givetvis DR op over dumpegrænsen under coronakrisen – med bonuspoint for kreativitet først og fremmest i forhold til fællessangen. Men ellers? Genudsendelser og endeløse strømme af de sædvanlige engelske og svenske krimiserier.
Uforståelig nyhedsnedlukning
Helt galt gik det i begyndelsen af nedlukningen af Danmark 11. marts, hvor DR også lukkede ned for store dele af sin nyheds- og debatprofil. P1 fusionerede med P4 og spillede popmusik en stor del af dagen, indtil man kom til sig selv og genetablerede den normale sendeflade.
Deadline er lige kommet tilbage efter en uforståelig lang nedlukning. Debatten mangler fortsat, selvom man udmærket kan lave debat og have kommentatorer, uden at fylde studiet med mennesker.
Dansk kultur- og kirkeliv har været totalt lukket ned siden den 11. marts. Det er ikke en udfordring, DR har taget op, hvilket ellers ville være utrolig nærliggende
Det er da netop i en krisesituation, at landets store public service-station skal kunne levere nyheder, debat og perspektiv af høj kvalitet. Beslutningen om at lukke ned for netop disse ting var helt uforståelig, og er vel også af DR selv erkendt som en fejl.
En stor del af nedlukningen er nu i hvert fald ophævet igen. DR har naturligvis som resten af Danmark skulle finde sine ben i den meget overraskende krisesituation, vi står i, og forhåbentlig har man lært af de fejl, men har begået på nyheds- og debatsiden.
Kontrasten til TV2 og TV2 News har også været slående. Her har man i højere grad opretholdt den normale nyhedsdækning og suppleret med en ret kvalificeret dækning af coronakrisen. Med al respekt for det ugentlige program “Lægens Bord” har der således været en del mere at hente i TV2 News daglige ekspertprogram “Spørg om corona.”
Store spildte muligheder for at formidle kultur- og kirkeliv
Dansk kultur- og kirkeliv har været totalt lukket ned siden den 11. marts. Det er ikke en udfordring, DR har taget op, hvilket ellers ville være utrolig nærliggende. Der burde være masser af muligheder for med enkle midler at lave udsendelser fra de kulturinstitutioner, som danskerne ikke kan få adgang til, og mange sukker efter at besøge igen.
Blot som et lille eksempel har Cisternerne på Frederiksberg en fiks og færdig udstilling med den argentinskfødte kunstner Tomás Saraceno, som ingen har set endnu, fordi den skulle være åbnet 15. marts. Den står klar, helt uset, ligesom mange andre særudstillinger og permanente udstillinger, som kunne være formidlet af DR, mens der er lukket og låst i øvrigt.

Kirkerne var (også) lukket i påsken, men DR sendte efter alt at dømme præcis de ganske få gudstjenester og kirkelige programmer, de ellers ville have gjort. Der var ingen nyproducerede programmer eller kreative indslag, som kunne bringe kirken ind i folks stuer på en ny og spændende måde, når man nu ikke selv kunne komme til den.
Danskerne sukker efter kulturoplevelser, og netop i en krisetid har vi mere end nogensinde brug for noget at være fælles om og for at kunne få styrke og inspiration fra kulturen. Vi betaler mange penge for en fælles medievirksomhed, som burde kunne levere netop det
Hvad med de mange danske musikere og skuespillere, som lige nu ikke tjener en krone og har masser af tid? Det burde da være en oplagt public serviceopgave at give dem en hjælpende hånd og også på den måde få mere kultur ud til danskerne, mens koncerter og teatre er lukket ned.
Det er påfaldende, at kulturministeren, som dog burde tale kulturens sag, tilsyneladende ikke rigtig har blik for disse oplagte spildte muligheder fra DRs side.
Nu kommer de nye kulturprogrammer – mere af nød end af lyst?
Nu har DR meldt ud, at man vil erstatte nogle aflyste sportsarrangementer henover sommeren med nyproducerede kulturprogrammer, men det er åbenbart mere af nød end af lyst, fordi der er kommet store huller i sendefladen.
Danskerne sukker efter kulturoplevelser, og netop i en krisetid har vi mere end nogensinde brug for noget at være fælles om og for at kunne få styrke og inspiration fra kulturen.
Vi betaler mange penge for en fælles medievirksomhed, som burde kunne levere netop det.
LÆS FLERE ARTIKLER AF NIKOLAJ BØGH HER
Topfoto: DR Byen. Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.