DOSTOJEVSKIJ 200 ÅR // BØGER – Hvilken af de store Dostojevskij-romaner skal man begynde med? Litteraturredaktør Jakob Brønnum foreslår Dostojevskij som sommerlæsning i anledning af 200-året for hans fødsel 11. november 1821. I den første af fire artikler handler det om romanen Forbrydelse og straf.
Når folk spørger, hvilken af de store romaner af den russiske romanforfatter og eksistenstænker Fjodor Dostojevskij (1821-81) de skal begynde med, nævner man ofte Forbrydelse og straf (1866). En af fordelene ved den roman er, at det både er en spændingsroman og at den så at sige går lige på.
Flere af de store dostojevskijromaner har en lang optakt og de lange optakter kan virke forvirrende på den moderne læser. Den gamle tidsskriftslæsere som læste romanerne i bidder, der kom engang om måneden, vidste godt, at forfatteren var i gang med at indkredse den verden, det skulle foregå i.
Et moralsk eksperiment der skal forsøge at afklare om det er rigtigt eller forkert at fjerne mennesker fra jordens overflade som rent faktisk gør verden dårligere
Men med Forbrydelse og straf – også kaldet Rashkolnikov efter hovedpersonen – går vi lige på og møder en syg, fattig student, som sniger sig forbi sin værtindes dør, fordi han ikke har betalt sin husleje.
Han kan ikke betale sin husleje, for han er ikke i stand til at tjene penge. Han kan ikke finde ud af at påtage sig private undervisningsarbejder, som studenter ellers lever af, og han kan ikke se, hvordan han skal kunne fuldføre det studium, der endegyldigt vil bringe ham ud af fattigdommen.
Det moralske pres
Selvom han bor alene i Sankt Petersborg, er han alligevel moralsk og psykologisk forbundet med sin mor, der er enke og økonomisk afhængig af ham og hans fremtidsudsigter. Og han er forbundet med sin søster, der af samme grund ikke kan forvente sig af blive gift på en måde, der passer sig socialt.
Dette enorme moralske pres er romanens psykologiske klangbund. I løbet af få sider kommer vi ind i en labyrintisk fortælling, som udmønter sig i et dobbeltmord som studenten foretager på en pantelånerske.
Egentlig er det som et moralsk eksperiment, der skal forsøge at afklare, om det er rigtigt eller forkert at fjerne mennesker fra jordens overflade, som rent faktisk gør verden dårligere.
Derved bliver Forbrydelse og straf også en kriminalroman. Det er overraskende, at forfatteren så tidligt på et tidspunkt i litteraturhistorien, hvor politidetektiven knapt var udformet endnu, skildrer en så stærk politiopdager, som vi møder, da opklaringsarbejdet går i gang.
Dostojevskij fremmaner virtuost et psykologisk spil mellem den mistænkte Rashkolnikov og politimanden med nogle af de mest hårrejsende spændende samtaler kriminallitteraturen kender til.
Det er således et andet aspekt, der er med til at gøre Forbrydelse og straf til en god dostojevskijroman at begynde på: Den er opbygget fuldstændig som en krimi med en forbrydelse og en opklaringsfase.
To romaner flettet sammen
Men her holder lighederne så nok også op. For den er meget mere end det. Dostojevski havde vanskeligheder med at få romanen til at lette, og det fremgår af hans notater, at det først blev rigtig godt, da han forenede fortællingen om den fattige student og det moralske eksperiment med fortællingen om en ung kvinde, der bliver udnyttet af mænd, som vil gifte sig med hende.
Det er Raskolnikovs søster, som er hovedpersonen i den fortælling. De to historier væver sig ind i hinanden og gør romanen til et kalejdoskop af eksistentielle scener og psykologisk dramatik med et væld af figurer fra alle sociale lag af samfundet.
Den dybt troende Sonja får lidt efter lidt vakt en mere fundamental medfølelse i Rashkolnikov, som i sig selv modsiger det oprindelige moralske eksperiment
Men vi er stadigvæk ikke kommet helt ind til essensen af fortællingen. For centralt står en ung kvinde, Sonja, som på mange måder er i en situation, der er parallel med hovedpersonens.
Hun skal forsørge sin familie, der består af en fordrukken far og en tuberkuloseramt mor og nogle små søskende, og hun gør det naturligvis på den måde, som kvinder kunne på daværende tidspunkt, når de ikke kunne få et arbejde som tjenestefolk – gennem prostitution.
At Dostojevski vil vise, at hans hovedperson Rodion Rashkolnikov ikke er noget dårligt menneske, ser vi, når han udfolder en slags afmægtigt ansvar over for Sonja og hendes familie. Han giver dem bl.a. sine allersidste småmønter.
Dostojevski vil vise en evangelisk pointe om, hvordan man kan vende livet om og føle at man har del i en større sammenhæng, også når man er blandt de fattige og udstødte i samfundet. Den dybt troende Sonja får lidt efter lidt vakt en mere fundamental medfølelse i Rashkolnikov, som i sig selv modsiger det oprindelige moralske eksperiment.
Alle de store temaer
Undervejs møder vi alle Dostojevskijs store temaer: Mennesker, som ikke passer ind i samfundet, mennesker, som vil andre mennesker det ondt og også har magten til det, som f.eks. de friere, ikke altid med reelle hensigter, søsteren render ind i og delvis bliver underlagt. Og vi møder et tema, som går igen i temmelig mange dostojevskijromaner, nemlig den seksuelle udnyttelse af svage og mindreårige. På vej imod romanens dybfølte afslutning begår en afsløret pædofil selvmord
Alle disse menneskelige drivkræfter, som er i spil, bliver holdt sammen af noget, vi som læsere oplever som en uafvendelig vej mod bunden for hovedpersonens vedkommende gennem en stensikker opklaring af mordene.
Skulle der være en enkelt, der ikke har læst den eller knap kan huske den, hvis vedkommende har været så heldig at gå i gymnasiet i en tid, hvor man læste netop denne roman, skal jeg ikke røbe den gribende og storslåede afslutning.
Blot skal jeg sige, at den ikke lader afslutningen i Kaj Munks Ordet meget efter.
LÆS JAKOB BRØNNUMS ØVRIGE ARTIKLER HER.
Foto: Rashkolnikov – fra en sovjetisk filmatisering (1970)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
