USA // KOMMENTAR – Trumps idéer og metoder er ikke nødvendigvis spor værre end det dydsirede, men lige så dybt mafiøse krigs-, løgne-, kontrol- og censurvælde, som Demokraterne bød ind med.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Så snart navnet nævnes, begynder folk for det meste at tale i vildelse – enten bryder de ud i højstemt lovsang til profeten, der skal redde verden, eller også vælter eder og forbandelser imod det orange monster ud af munden på dem. Man er enten for eller imod ham.
Den politiske debat i USA er ekstremt polariseret, og den urdårlige debatkultur ”over there” smitter af på resten af verden. Der er ingen plads til nuancer, kun et klart valg mellem den ene eller den anden frelste flok, og specielt i Europa forventes man at deltage i den rituelle besværgelse af alt Trump, hvis man vil anses for at være et ordentligt, dannet og kultiveret menneske.
Men hvem og hvad er Trump egentlig?
Han er, som en kommentator for nylig så rammende beskrev ham, ”en ærlig skurk”. En egocentrisk og meget uforudsigelig herre, som lever dybt inde i mørket af den amerikanske drøm, og som ikke lægger skjul på sine motiver – heller ikke når de er kriminelle og ondsindede. I et så gennemforløjet politisk samfund som det amerikanske er hans ufriserede ”tell-it-like-it-is” og ”can’t bullshit a bullshitter”-facon faktisk noget af en befrielse og helt sikkert en af kilderne til hans enorme folkelige popularitet.
Trump er langt nærmere en gammeldags ”kys-mig-på-ringen” og ”klø-min-ryg-så-klør-jeg-din” Godfather med udtalt folketække end en rablende, massehysterisk Hitler-type. Han hviler helt utroligt godt i sig selv og er fløjtende ligeglad med, hvad folk mener om ham. Han er ikke bange for at sige tingene ligeud, som han ser dem, og lader sig ikke gå på af retssager, som med tiden – og det utal af dem, han har været igennem – er blevet en slags anden dagligstue for ham.
Han er nationalist og ultraliberalist, forguder penge og magt, men er også pragmatisk og ærligt optaget af at gøre en forskel for at genoprette, hvad han betragter som ”amerikansk storhed” og ”amerikanske værdier”. Det vil sige pompøse, underskudsfinansierede militærbudgetter, våben og atter våben på alle samfundspyramidens hylder, parret med minimalistiske social- og skolebudgetter samt stærke nationalkonservative værdier.
Al stormagt – også pengenes – er i grunden imperial og totalitær. Et pyramidespil, hvor det handler om at dele verden op i vindere og tabere
Altså intet nyt under solen – ud over udskiftningen af by- og karrierefolkets kulturrelativistiske værdisæt med landbobefolkningens mere jord- og nagelfaste køns- og virkelighedssyn, som nu for en tid vil få øget afsmitning på lovgivningen. Til stor jammer for byfolket.
Han er amerikansk storimperialist, præcis ligesom alle de andre, men slet ikke i nærheden af at være en fanatisk, massedemagogisk ideolog som Hitler. I modsætning til Demokraterne – den gamle liberale venstrefløj, som har udviklet sig til et højsæde for neokonservativ udenrigspolitik – foretrækker han helt klart at føre krig med økonomiske frem for militære midler. Det er tydeligt, at han generelt ikke bryder sig om krig. Selv om han sikkert godt kunne tænke sig at snuppe Grønland og Panama som en rask morgensnack uden sved.
Der er visse tegn på totalitarisme. Men de viser sig fra begge lejre – blot med lidt forskellige symptomer. Hvilket er dejligt belejligt, for så kan de projicere deres skygger over på hinanden uden at skulle forholde sig til deres egne.
Al stormagt – også pengenes – er i grunden imperial og totalitær. Et pyramidespil, hvor det handler om at dele verden op i vindere og tabere, erobrere og erobrede, herskere og undersåtter. Og Trumps idéer og metoder er ikke nødvendigvis spor værre end det dydsirede, men lige så dybt mafiøse krigs-, løgne-, kontrol- og censurvælde, som Demokraterne bød ind med.
Hans mange arbejdervælgere vil dog næppe få de økonomiske og sociale forbedringer efter mange års forfald, inflation og lønstagnation, som de går og drømmer om. For USA er og bliver et oligarki, som ledes af milliardærer for finansfyrsternes, krigsmaskinens og de store korporationers skyld, og ingen amerikansk regering kerer sig i grunden det mindste om underklassen, veteranerne og de syge – undtagen i valgtaler.
Ravage og bevægelse
På en række konkrete punkter – såsom det lovede opgør med Ukraine-krigen og de neokonservative ideologers kontrol med udenrigspolitikken, woke-, trans- og krænkelsesideologiernes hærgen igennem de offentlige og sociale systemer, hans opgør med medicinalmafiaen, det forhold, at han vil gøre miljø- og borgerrettighedsforkæmperen Kennedy til general for en hårdt tiltrængt generaloprydning på folkesundhedsområdet, samt hele det felt, der handler om ytringsfrihed og borgerrettigheder – for alle andre end indvandrere, som helt klart får en hård tid.
På de punkter, som alle har stor betydning for resten af verden, er Trump, så vidt jeg kan se, klart at foretrække frem for modparten.
Han vil genindføre ytringsfriheden, afskære pengestrømmen til det hastigt metastaserende censurindustrielle kompleks, melde USA ud af det i vidt omfang privatfinansierede og industrielt korrumperede WHO, skabe større gennemsigtighed i den offentlige forvaltning og gøre op med elementer af den såkaldte ”dybe stat”, dvs. den magtfuldt intrigerende og hårdt tilknappede teknokratiske forvaltnings- og efterretningskultur, som mange amerikanske iagttagere og kommentatorer kalder for en stat i staten – hinsides demokratisk kontrol. Sikkert ikke uden grund.
Trump er ikke kendt for at være en udpræget naturfølsom sjæl. Så på miljøområdet bliver alting præcis, som det plejer: sort i sort og endnu værre end sidste år
Den beordrede frigivelse af dokumenterne fra Kennedy-mordene er blot det seneste eksempel, hvor Kennedy Jr. må have haft en kraftig finger med i spillet. Og det kan vel kun opfattes som meget positivt, hvis vi nu endelig kan få sandheden – eller bare noget mere af den – på bordet. Der er nok en del, der kommer til at æde deres gamle hatte. Men det skal blive meget spændende at se, hvem det bliver.
På den måde kan Trump skabe stor ravage og bevægelse i de lukkede, fastgroede, forløjede og gennemkorrumperede magtsystemer. ”Disruption” kalder man vist den slags på nysprog. Hvilket ikke nødvendigvis er det værste, der kan ske – selv om der også er øget risiko for eksplosioner, når først man letter på låget til den sorte gryde. Der er selvfølgelig også den risiko, at det hele slammer til i taktik, forhaling og udstregede eller forsvundne dokumenter, så snart det bliver hverdag igen.
Trump er ikke kendt for at være en udpræget naturfølsom sjæl. Så på miljøområdet bliver alting præcis, som det plejer: sort i sort og endnu værre end sidste år.
Men vildt – det bliver det. Så spænd sikkerhedsselen!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.