USA // ANALYSE – En føderal dommer blokerede torsdag midlertidigt for præsident Donald Trumps dekret, der redefinerer indfødsret til statsborgerskab. Dommeren kalder dekretet ”åbenlyst forfatningsstridigt”. En ny opinionsundersøgelse viser stor støtte til udvisning af kriminelle indvandrere, men ingen folkelig opbakning til at ændre ved indfødsretten til statsborgerskab.
John Coughenour blev udnævnt føderal dommer i 1981 af Ronald Reagan og forfremmet ved samme domstol som senior United States district judge of the United States District Court for the Western District of Washington i 2006.
Torsdag i denne uge blev Coughenour den første føderale dommer, der skulle tage stilling til præsident Donald Trumps nye executive order, et dekret, som redefinerer fødselsret til statsborgerskab (som reguleres af den 14. tilføjelse til USA’s forfatning).
Den 81-årige føderale dommer besluttede at blokere dekretet, foreløbig i 14. dage, og kaldte det for ”åbenlyst forfatningsstridigt”
I dekretet, der hedder ”PROTECTING THE MEANING AND VALUE OF AMERICAN CITIZENSHIP”, argumenterer Trumps justitsministerium for, at teksten i den 14. forfatningstilføjelse kun gælder børn, hvis forældre i forvejen opholder sig lovligt i USA. Argumentationen kan læses her.
”Dekretets fortolkning af indfødsret overskrider al fornuft”
Den 81-årige føderale dommer besluttede at blokere dekretet, foreløbig i 14. dage, og kaldte det for ”åbenlyst forfatningsstridigt”. Han sagde også, at han i sine over 40 år som dommer ikke umiddelbart kunne erindre nogensinde at have behandlet en sag, der var et klarere brud på forfatningen, og at indholdet i dekretet ”overskrider al fornuft”.
Fortolkningen af den 14. forfatningstilføjelse har da også været, at alle børn, som er født i USA, er amerikanske statsborgere automatisk, lige siden 1898, da sagen United States v Wong Kim Ark blev afgjort af Højesteret.
Sagen omhandler en dreng, der blev født i San Francisco, og som havde to kinesiske immigranter som forældre. Barnet blev afvist ved grænsen, da det forsøgte at rejse ind i USA igen, og forældrene lagde sag an.
Hvis dekretet skal blive til lov, kræver det en anden dom i Højesteret. Som ugemagasinet The Economist citerer Alison LaCroix fra the University of Chicago’s law school for i denne uge, kan en præsident ikke ”overturn over a century of precedent about how to interpret a constitutional amendment with an executive order”.
Det var staterne Arizona, Illinois, Oregon og Washington, der var sagsøgere, og Trumps justitsministerium, der forsvarede dekretet. Sagen er den første af sin art, og dommen har umiddelbar retsvirkning for hele USA.
Sagen er imidlertid blot en af fem retssager, der føres af i alt 22 stater og en række immigranters borgerrettighedsgrupper over hele USA.
Justitsministeriet reagerede senere torsdag med en meddelelse, hvor ministeriet anfører, at det på det ”kraftigste agter at forsvare præsidentens dekret”, der som det hedder ”korrekt fortolker det 14. ændringsforslag i den amerikanske forfatning”.
“Vi ser frem til at præsentere en fuld argumentation for retten og for det amerikanske folk, der desperat ønsker at se vores lands love håndhævet,” lød det videre.
Trump: Selvfølgelig appellerer vi afgørelsen
Trump selv talte til journalister i Det Hvide Hus torsdag, hvor han sagde:
”Obviously, we’ll appeal it. They put it before a certain judge in Seattle … there’s no surprises with that judge.”
USA er et ud af ca. 30 lande, hvor fødselsret til statsborgerskab findes — princippet kaldes jus soli på latin – ”ret til jord”. Andre stater som fx Danmark definerer statsborgerskab gennem ”blodets bånd”.
I Danmark bliver man således automatisk dansk statsborger ved fødslen, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger, uanset om det er moderen eller faderen, hvis barnet er født efter den 1. juli 2014.
Nogle af Trumps valgløfter — som at trække sig ud af Paris-klimaaftalen, øge olieboringer på føderalt ejede områder og afslutte fødselsret til statsborgerskab — er mindre populære
Før den 1. juli 2014 gjaldt lidt andre regler: Nemlig at man automatisk blev dansk statsborger, hvis moderen var dansk. Hvis kun faderen var dansk statsborger, skulle forældrene være gift på tidspunktet for barnets fødsel, for at barnet automatisk kunne få dansk statsborgerskab.
De fleste jus soli-lande ligger på det amerikanske kontinent, herunder USA, Canada og Mexico.
Se en længere gennemgang af sagen her:
Dele af Trumps immigrationspolitik er populær – benådningen af de dømte fra Stormen på Kongressen er ikke
Trumps immigrationspolitik regnes for at være en af hovedgrundene til, at han blev valgt ved præsidentvalget 5. november sidste år, hvilket da også er baggrunden for, at han i denne uge lagde hårdt ud med den række dekreter, som skal opfylde en række løfter fra valgkampen, herunder løftet om at slå hårdt ned på illegal immigration og om at genoprette USA’s såkaldte ”energidominans”.
Herudover benådede han også en lang række mennesker, der var idømt lange fængselsstraffe for angrebet på USA’s Kongres den 6. januar 2021 ved Capitol Hill, og erklærede en ”national nødsituation”, der svarer til undtagelsestilstand, ved grænsen mellem USA og Mexico.
Et betydeligt flertal af amerikanere mener, at øget sikkerhed ved USA’s sydgrænse op til Mexico skal være en ”høj til moderat høj prioritet” for den føderale regering
Flere af disse tidlige tiltag er sandsynligvis også populære hos vælgerne. Et betydeligt flertal af amerikanere mener således, at øget sikkerhed ved USA’s sydgrænse op til Mexico skal være en ”høj til moderat høj prioritet” for den føderale regering ifølge en undersøgelse fra The Associated Press-NORC Center for Public Affairs Research.
Men nogle af Trumps andre valgløfter — som at trække sig ud af Paris-klimaaftalen, øge olieboringer på føderalt ejede områder og netop at afslutte fødselsretten til statsborgerskab — er mindre populære. Meningsmålingen viser, at benådningen af de fleste personer, der deltog i oprøret i 2021, er særligt upopulær.
Vælgernes modstand mod benådningen af stort set alle dømte for Stormen mod Kongressen – især dem, der var voldelige over for de politibetjente, der blev overfaldet den 6. januar 2021 – kan også ses i Senatet, hvor det store flertal af republikanske senatorer ellers er meget forsigtige med at kritisere eller blot være uenige med den nyvalgte præsident og deres partis ubestridte leder.
Men i denne uge kom hele seks republikanske senatorer på banen og erklærede sig lodret uenige med Trump om benådningerne af de demonstranter, der overfaldt betjente – læs om senatorerne her.
Vælgerne: Smid kriminelle illegale immigranter ud, men rør ikke ved indfødsretten
Hvad angår immigration er amerikanere splittede i spørgsmålet om masseudvisninger. De fleste støtter udvisning af immigranter, der er dømt for voldelige forbrydelser – også hvis deporteringen omfattede immigranter, der opholder sig lovligt i USA. Men støtten strækker sig ikke til masseudvisninger. Det viser den førnævnte undersøgelse fra Associated Press/NORC også.
Her kan man se, at målrettede udvisninger af immigranter, der er dømt for en forbrydelse, er populært, også hvis de omfattede immigranter, der opholder sig lovligt i landet, men støtten strækker sig ikke til masseudvisninger.
Blot omkring 3 ud af 10 støtter en ændring af forfatningen, så børn født i USA ikke automatisk tildeles statsborgerskab, hvis deres forældre opholder sig ulovligt i landet
Omkring 8 ud af 10 amerikanske voksne støtter udvisning af alle immigranter, der opholder sig ulovligt i USA, og som er dømt for en voldelig forbrydelse – herunder omkring to tredjedele, der støtter det kraftigt – og omkring 7 ud af 10 støtter udvisning af alle immigranter, der opholder sig lovligt i USA, og som er dømt for en voldelig forbrydelse.
Udvisning af immigranter, der opholder sig ulovligt i landet og ikke er dømt for en forbrydelse, er et mere splittende forslag. Amerikanske voksne er en smule mere imod den politik end for den, og kun omkring 4 ud af 10 bakker et sådant skridt op.
Og en afslutning på fødselsretten til statsborgerskab er slet ikke populært. Blot omkring 3 ud af 10 støtter en ændring af forfatningen, så børn født i USA ikke automatisk tildeles statsborgerskab, hvis deres forældre opholder sig ulovligt i landet.
Tallet dækker dog over en betydelig kløft mellem partierne: Omkring halvdelen af republikanerne støtter en afslutning på fødselsretten til statsborgerskab, mens kun ca. 1 ud af 10 demokrater gør det.
Blot omkring 2 ud af 10 bakker op om Trumps benådning af de fleste deltagere i oprøret den 6. januar 2021. En langt større andel — omkring 6 ud af 10 — er imod det, herunder halvdelen, der er ”stærkt imod”
Blot omkring 2 ud af 10 bakker op om Trumps benådning af de fleste deltagere i oprøret den 6. januar 2021 ifølge AP-NORC-undersøgelsen. En langt større andel — omkring 6 ud af 10 — er imod det, herunder halvdelen, der er ”stærkt imod”.
Igen er der en klar forskel på de to partiers vælgere. Republikanerne er delte om spørgsmålet, omkring 4 ud af 10 republikanere støtter benådning af mange af dem, der deltog i angrebet på Kongressen den 6. januar, mens omkring 3 ud af 10 er imod.
I de kommende uger vil der komme nye retssager om dekretet. Alle – også Trumps egne jurister – forventer, at slagsmålet ender i Højesteret, hvor et flertal af eksperter hælder til at mene, at et flertal af dommere vil bekræfte den nuværende fortolkning.
Se en juridisk analyse fra LegalEagle her:
Læs mere om USA i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
