DMX, rapperne og troen, PR-foto

DMX troede, Kanye West og Travis Scott tror: Rappere med Gud på deres side

i Kultur/Musik af
DMX // HIPHOP OG GUD – Netop afdøde DMX gjorde det. Kanye West gør det. Travis Scott gør det. Tror på gud. Set fra denne side af Atlanten kan det virke overraskende, at to generationer rappere vedkender sig den tro, de er vokset op med – omend i en sværm af eder og forbandelser. På afstand kan det virke selvmodsigende – sange, der handler om penge, vold og narko side om side med religiøse trosbekendelser. Men når man som både Kanye West, Travis Scott og DMX er vokset op i et nådesløst amerikansk samfund, hvor den systemiske racisme ånder dem koldt i nakken, så kan troen på forældrenes og bedsteforældrenes kristne værdier bringe mening til selv det mest meningsløse.

“Uden Gud var jeg fortabt. Han er min mester, og min fineste opgave er at sprede hans budskab. Og hvis bare én lytter ser lyset og vender sit liv til det bedre, så er min mission fuldendt”.

Sådan har DMX sagt i et interview med bladet Ebony. DMX, der døde d. 9. april, var forholdsvis ukendt i Danmark, men i USA var han enormt populær, især i slutningen af 1990’erne og de tidlige 2000’ere, også som skuespiller. Blandt hans mest succesfulde sange er “X Gonna Give It to Ya”, “Ruff Ryders’ Anthem”, “Where the Hood At?”

Og når DMX, der af postbuddet bedre var kendt som Earl Simmons, talte om Gud, var der langt mere end én person, der lyttede. Før rapperens død 9. april havde han således solgt over 50 millioner album med sine religiøse budskaber. Og ifølge CBS tjekkede over 14.000 fans ind, da samme DMX i 2020 streamede sin egen bibel-studiegruppe online.

Det faktum, at DMX kunne tale både som manden, der levede det hårde liv og samtidig som manden, der var villige til at give sit liv til Jesus, gav hans budskab ekstra vægt. I sine tekster reflekterede DMX over menneskehedens komplekse natur.

Men trods sin dybe tro, var DMX ikke altid ét af Guds allerbedste børn. Ifølge hans biografi blev den 50-årige rapper således anholdt over 30 gange. Sigtelserne lød på alt fra røveri, overfald, narkobesiddelse, manglende børnebidrag på flere millioner kroner, spritkørsel og dyremishandling.

I sine sange beskæftige DMX sig ofte med den interne konflikt i livet som mand af gud og samtidig verdenskendt og festelskende rapper, der havde 15 børn med ni forskellige kvinder. Og led af en bipolar lidelse.

“Mange amerikanske rappere har mildest talt en anderledes tilgang til Gud og religion. Og det kan være svært at kombinere sangtekster om mord, vold, tilbedelse af den mægtige dollar og homofobi med troen på en from God”.

Sådan skriver den kvindelige sorte forfatter Ebony A. Utley i sin bog ‘Rap and Religion: Understanding the Gangsta’s God’.

Mellem det hårde liv og Jesus

Og i teologi-bladet Sojourners leverer journalisten Steve Patton lidt modvægt:

“Det faktum, at DMX kunne tale både som manden, der levede det hårde liv, og samtidig som manden, der var villig til at give sit liv til Jesus, gav hans budskab ekstra vægt. I sine tekster reflekterede DMX over menneskehedens komplekse natur. Han mindede os om, at selv om vi måske ikke er perfekte skabninger, så har vi stadig styrken og meningen på vores side.”

DMX, rapperne og troen. Her Travis Scott, PR-foto
DMX, rapperne og troen. Her Travis Scott, PR-foto

Menneskets og musikkens splittede natur skinner altså igennem. Og rapperne er selvfølgelig ikke alene.

Således er hele den amerikanske countryscene nærmest bygget op omkring kristendom – ofte af den mest puritanske af slagsen. Selveste Prince måtte i årevis bortforklare adskillige af sine tidligere sex-fikserede hits, da han i 2001 viede sit liv til Jehovas Vidner.

Og mange tabte med god grund både næse og mund, da selveste Alice Cooper efter en lang karriere med semisatanistiske symboler, sange om død og nekrofili (“I love the dead, before they are cold…”), simuleret hængning og en enkelt vaskeægte kyllingehenrettelse på scenen, sprang ud som genfødt kristen.

Under en hospitalsindlæggelse, fik jeg en slags åbenbaring. Gud fortalte mig, at jeg skulle starte en kirke i Californien, fortalte Kanye West i et interview med tv-værten James Cordon.

I rocksammenhæng er det sjældent, at kunstnerne erkender deres tro for åben skræm. Og mange var derfor overraskede, da David Bowie til 1991-mindekoncerten for Freddie Mercury – lige dér midt på scenen i Wembley og foran mere end 100 millioner tv-seere – faldt på knæ for at bede et fælles Fadervor.

I sin bog Rap and Religion skriver Ebony A. Utley, at de kvindelige amerikanske rappere ofte bruger Gud som en slags erstatningsfar – en alfaderlig figur, der tilgiver dem for både “bandeord, trusler om vold og masser af sex før ægteskabet”. Ifølge forfatteren, der i forbindelse med bogen interviewede over 200 præster, religionseksperter og rap-kunstnere, går de mandlige rap-artister dog til tider meget længere i deres alternative miks af religion og musik.

Rapperen som gudefigur

Således præsenterer diverse rap-stjerner simpelthen sig selv som en gudefigur. Eminem har ligefrem en sang, der hedder “Rap-God”. Men mens Eminem nedkalder sin egen gudestatus med en sund portion selvironi, var verdens største rapper Kanye West dødeligt alvorlig, da han i 2013 døbte sit nye album Yeezus.

“Under en hospitalsindlæggelse, fik jeg en slags åbenbaring. Gud fortalte mig, at jeg skulle starte en kirke i Californien,” fortalte Kanye West i et interview med tv-værten James Cordon.

Siden fulgte Kanye West Yeezus op med endnu et religiøst album, Jesus is King. I sangteksterne og musikvideoerne til begge album fremstår Kim Kardashians daværende ægtemand selv som den genopstandne frelser. I årene, der fulgte, har Kanye West desuden afholdt gigantiske bønnemøder, hvor det kan være svært at afgøre, hvorvidt det er biblens Gud eller rap-guden Kanye, der tilbedes.

Når sorte rap-stjerner selv påtager sig rollen som en slags Kristus, så hænger det måske sammen med den afroamerikanske historie i midten af 1800-tallet, siger Dr. Edward Brown i et interview med bladet The Atlantic.

Den slags afgude-(selv-)tilbedelse kan med god grund falde mange kristne for brystet. Det første af Biblens Ti Bud lyder trods alt, “du må ikke have andre Guder end mig”. Men ifølge Dr. Edward Blum, der er religionsprofessor ved San Diego State University i Californien, findes der måske en god grund til denne tilsyneladende helligbrøde, der også dyrkes af én af tidens hotteste rappere, Travis Scott.

“Når sorte rap-stjerner selv påtager sig rollen som en slags Kristus, så hænger det måske sammen med den afroamerikanske historie i midten af 1800-tallet,” siger Dr. Edward Brown i et interview med bladet The Atlantic.

Her hentyder religionsprofessoren til grupper som Church of the Living God og siden Black Hebrew Israelistes, der mener, at de selv som sorte amerikanere er de sande efterkommere af den hebraiske Jesus. Under det amerikanske slaveri, der strakte sig fra godt 1620 til 1863, holdt mange slaver fast ved den kristne Gud. Også selvom deres undertrykkere, slaveejerne troede på den selvsamme Gud.

Når troen kammer over

For enkelte rap-stjerner kan troen på den sorte Messias dog godt kamme over og komme til at minde om noget, der til forveksling ligner antisemitisme. Under sidste års Black Lives Matter-demonstrationer i USA tweetede en af de første og stadig største rap-stjerner Ice Cube således adskillige billeder, der bragte ham på glatis, hvor en gruppe sorte mænd undertrykkes af tydeligt jødiske karikaturer.

Sammenholdt med tidligere indlæg på sociale medier blev Ice Cube anklaget for antisemitisme. Både sorte og hvide amerikanere kritiserede den i dag 51-årige for den selv samme intolerance, han selv anklager det hvide USA for. Og selvom Ice Cube senere undskyldte for sine online udtalelser, så er det ikke alle, der tror på Cube’s anger. Allerede til sangen “No Vaseline” fra 1991 skrev Ice Cube således teksten: ‘You let a jew break up my crew…’

Oftest er rappernes religion dog ligesom for mange andre troende en filosofi, der skal bringe dem helskindede igennem livets op- og nedture. En filosofi, der for manges vedkommende har rod i deres baptistiske barndomshjem.

“Religionen var der, da jeg var barn og ung og ukendt. Og jeg ved at Gud stadig vil være der, når alle andre har glemt mit navn. Troen giver balance i mit liv og sørger for, at jeg aldrig helt mister overblikket,” siger den canadiske rap-superstjerne  Travis Scott i et interview med avisen The New York Times.


Pressefotos

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Seneste artikler om Kultur