Disneyficering og druknet samfundskritik i musicals

af i Featured/Kultur

Fredericia Teater har igen scoret flotte anmeldelser for en musicalopsætning. Denne gang baseret på Victor Hugos roman Klokkeren Fra Notre Dame. Tillykke med anmeldelserne – og for at turde tage temaerne kirkeasyl og fremmedhad mod romaer med op på de skrå brædder. Men har teatergæster og anmeldere mon reflekteret over, at Victor Hugos hovedværk var en kritik af det samfund, som forfulgte romaerne – og stadig er det? 

”ASYL!”, bønfalder en sigøjnerkvinde med sit barn i favnen. Hun er blevet jaget gennem Paris’ gader af den xenofobiske ærkediakon Claude Frollo, der ser det som sit kald at frelse Paris fra urene sigøjnere og tyveknægte. Hun står bange og forpustet på trappetrinene til Notre Dame-katedralen, men Frollo kender ingen nåde og myrder iskoldt kvinden for øjnene af domkirkens stenhuggede fabeldyr, helgener og biskopper.

Scenen er det centrale øjeblik i Disneys fortolkning af Victor Hugos hovedværk Notre-Dame de Paris.

Og det er egentlig imponerende, at alle Danmarks teateranmeldere gavmildt har drysset seks stjerner hen over Mads M. Nielsens skuespil og Benjamin La Cours visuelle udtryk for Fredericia Teater, men fuldstændig undgået at fokusere på musicalens samfundskritiske budskab: At der på Notre Dames trappesten stadig sidder romaer og tigger, ligesom der gør rundt omkring i Københavns gader.

En minoritet i Europa uden menneskerettigheder

Da jeg genså Disneys udgave af Klokkeren fra Notre Dame, kom jeg i tanke om en episode på Roskilde Festivalen, hvor festivalgæster længe har diskrimineret og chikaneret romaer: En sommerdag så jeg en granvoksen mand føle sig så generet af en dreng, der samlede pant mellem festivalgæsternes fødder, at han rasende kastede en flad fadøl i ansigtet på ham: Drengen ”forstyrrede” koncerten.

Fredericia Teaters musicalsucces, Klokkeren fra Notre Dame.
Fredericia Teaters musicalsucces, Klokkeren fra Notre Dame.

Mens jeg så drengens våde ansigt forsvinde ned i hans blå bluseærme, sprang en anden festivalgæst ham heldigvis til undsætning. Redningsmanden begyndte at skælde den voksne mand ud for at have behandlet et barn så modbydeligt, og imens de to festivalgæster råbte ad hinanden, listede drengen væk. Jeg så ham senere sidde pavestolt på sin kongetrone af sorte sække fulde af tomme dåser.

Ligesom mange andre romaer er knægten nødt til at tigge og samle pant. Ingen er interesseret i at ansætte en ”sigøjner”, og romaerne er som bekendt altid blevet forfulgt. Nazisterne diskriminerede og gassede dem under Anden Verdenskrig. Ifølge Amnesty International og European Roma Rights Centres undersøgelser er de stadig på flugt: Europas største minoritet uden rettigheder.

72 procent af danskerne er negative overfor romaer

Professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, der har skrevet doktorafhandling om danskernes opfattelse af de mennesker, som lever på samfundets bund –  herunder fattige og indvandrere – samt forfatter Malene Fenger-Grøndahl har begge været ude med budskaber om, at årsagen til den negative holdning primært skyldes mediernes portrættering af romaerne, fordi de altid omtales i forbindelse med kriminalitet og fattigdom.

Der er temmelig langt mellem virkeligheden og de negative holdninger, mange danskere har til romaerne og den empati, tusindvis af mennesker føler for hovedpersonerne Esmeralda og Quasimodo i Fredericia Teaters musicalsucces.

I Malene Fenger-Grøndahls fagbog til skoleelever, Romaer – Europas største etniske mindretal, forklarer hun, at romaer er almindelige mennesker i et lingvistisk fællesskab, men de er ofre for en international fordom om, at de alle er tyveknægte, flaskesamlere og spåkoner.

En YouGov-undersøgelse om danskernes holdning til romaerne fra 2015 viste, at 72 procent af de adspurgte havde en overvejende negativ holdning til romaerne.

Det vil derfor ikke være for meget at konkluldere, at der er temmelig langt mellem virkeligheden og de negative holdninger, mange danskere har til romaerne og den empati, tusindvis af mennesker føler for hovedpersonerne Esmeralda og Quasimodo i Fredericia Teaters musicalsucces.

Snart pakker Fredericia Teater Klokkeren fra Notre Dame sammen for at sende forestillingen til København.

Kommer anmelderne her til at have større fokus på Victor Hugos samfundskritik? Kommer publikum til at have det? Eller bliver vi bare ved med at føle med romaerne, når de er på scenen og sparke efter dem på gaden?

Fotos: Fredericia Teater.

Jeg, Markus Lentz, er ambassadør for Projekt Madkamp – DM i Madkundskab samt surmulende samfundskritisk lærerstuderende på Den Frie Lærerskole på Fyn. Tidligere facer - Danmarks mest hadede erhverv - for NGO’erne på Strøget samt stolt og dreven solidaritetsturist i Karens Kenya, hvor jeg har boet to år som frivillig samt lavet egne projekter indenfor biogas, drivhuse og bananer. De sidste par år har jeg særligt blandet mig i den skrevne debat om Udkantsdanmark, digitalisering og kristendom, og medvirker nogle søndage i P4's Meningsministeriet.

Seneste artikler om Featured