
DAGENS POV // DIGITALISERING – Efter Anden Verdenskrig fik danskerne adgang til selvbetjening, dybfrost og fabriksemballerede varer. Kodeordene var ‘større, flere og billigere’. I dag står vi over for en periode med tilsvarende forandringer. Det handler om en helt ny dagsorden i dagligvarehandelen, skriver kædedirektør i Brugsen, Jesper K. Andersen. Nemlig den, at fremtidens dagligvarehandel går via de digitale kanaler.
Dybfrost og selvbetjening var fuldstændig ukendt i danske dagligvarebutikker i 1940erne. Men med Marshallplanen efter 2. verdenskrig fik det daværende FDB, mulighed for at sende medarbejdere til USA og studere moderne dagligvarehandel, og her oplevede de supermarkeder, selvbetjening og helt nye varetyper.
Da de kom hjem, gik de i gang med det, der skulle blive de største forandringer i branchen, siden den første brugs blev etableret i 1866 og andelsbevægelsen blev etableret i detailhandelen.
Med selvbetjening, dybfrost og fabriksemballerede varer blev indkøb aldrig det samme. Resultatet kan koncentreres til disse tre ord: Større, flere og billigere.
Hvert år bliver der trykt 84.000 tons tilbudsaviser i Danmark, som fordeles til halvdelen af landets husstande med børn (den anden halvdel siger ”nej tak”). Midt i en klimatid er det imidlertid meningsløst
Nu cirka 70 år senere står vi over for en periode med tilsvarende forandringer. Det handler om den nye digitale dagsorden i dagligvarehandelen.
Mediebranchen har meget naturligt oplevet det, før vi har. Men nu banker en tilsvarende udvikling på i vores ellers traditionelle og temmelig konservative branche. Og da dagligvarer – mad, drikke og andre fornødenheder – pr. definition er tæt på os som borgere, er det noget, der kommer til at forandre vores alles hverdag.
Tre områder, hvor vi kommer til mærke forandringer
1. Kommunikationen
Danmark har i mange år haft verdensrekord i produktion af tilbudsaviser.
For 40-50 år siden var det noget, der kom til højtiderne. Siden er de trykte aviser bare vokset og vokset – og har haft enorm indflydelse på, hvad danskerne spiste og drak. Hvert år bliver der trykt 84.000 tons tilbudsaviser i Danmark, som fordeles til halvdelen af landets husstande med børn (den anden halvdel siger ”nej tak”).
Vi tror på, at en mere moderne og mere begavet måde at give danskerne tilbud, der får dem til at vælge vores butik, vil være via digitale kanaler, som er alt fra elektroniske udgaver af aviserne til personlige tilbud via app.
Midt i en klimatid er det imidlertid meningsløst. Hvorfor dropper vi dem så ikke bare selv? Fordi det stadig har stor betydning for vores omsætning i en nation af tilbudsjægere. Med den nye teknologi kan vi give kunderne individuelle tilbud, og vi kan belønne de mest loyale kunder.
Men vi tror på, at en mere moderne og mere begavet måde at give danskerne tilbud, der får dem til at vælge vores butik, vil være via digitale kanaler, som er alt fra elektroniske udgaver af aviserne til personlige tilbud via apps.
Med den nye teknologi kan vi give kunderne individuelle tilbud, og vi kan belønne de mest loyale kunder. Uden ressourceforbrug til produktion og distribution kan vi give kunderne bedre, mere personlige tilbud. Det vil medføre fundamentale forandringer i de kommende år. Den udvikling vil vi se over hele dagligvareområdet.
2. Måden vi køber ind på i butikken
De fysiske butikker vil fortsat bestå, men måden de fungerer på, vil forandre sig.
Meget konkret på den måde betjeningen foregår på. Her står vi over for den største ændring, siden selvbetjeningen kom.
I Coop kalder vi systemet ”Scan & Betal” – kunderne scanner selv varerne med deres Coop App på deres telefon, putter varerne direkte i indkøbsnettet og går uden om kassekøen. Vi er ved at have installeret det i de fleste af vores godt 1000 butikker nu, og antallet af brugere vokser dag for dag.
I løbet af de seneste tre måneder har vi set en vækst i antal transaktioner med 35 procent – og vi har passeret 100.000 ugentlige kunder, der går uden om kassekøen, så set fra vores stol kan vi konkludere, at forbrugerne er tilfredse.
Antallet er selvsagt stadig relativt beskedent set i lyset af, at vi i hele Coop har flere millioner transaktioner, men i løbet af en overskuelig årrække vil det formentlig udgøre de fleste indkøb. Det skal ikke resultere i færre medarbejdere, men det vil betyde, at deres opgaver ændrer sig.
Vi skal i højere grad skræddersy butikkerne til de lokale kunder
For i en tid hvor flere vælger online-indkøb også af dagligvarer, så stiller det krav om, at vi skal kunne tilbyde andet og mere i de fysiske butikker. Vi skal i højere grad skræddersy butikkerne til de lokale kunder.
Der er kæmpe forskel på kunderne fra Vesterbro t i København og på kunderne i Hadsund, derfor skal der også være forskel på butikkerne de to steder. Det er der allerede i dag, men det vil blive endnu tydeligere.
3. Varerne vi køber
Den største forandring bliver, at vi i højere grad skal tilbyde færdiglavet mad – kold og varm – lige til at sætte hjem på spisebordet. Det skal være i høj kvalitet, sundt og velsmagende.
I min virksomhed – SuperBrugsen – er vi i gang med at etablere nye afdelinger – MadCooperativet hedder det, som foreløbig supplerer de traditionelle slagterafdelinger.
Med Coop Go Cook-projektet, der årligt lærer ca. 150.000 elever i folkeskolen om råvarer og madlavning, har vi det mål at skabe den første generation, som er bedre til at lave mad end deres forældre er
Men samtidig er udfordringen, at vi ønsker at kunderne kender til de gode råvarer, for ellers risikerer vi, at mad reduceres til take away-steder. Og vi synes, at det er en afgørende del af kulturen, at man mødes om det gode måltid – og at det skal være hjemmelavet, i hvert fald en gang imellem.
Det er grundlæggende for, at vi har kvalitetsbevidste kunder i fremtiden. For at få det, gennemfører Coop Go Cook-projektet, der årligt lærer ca. 150.000 elever i folkeskolen om råvarer og madlavning med det mål at skabe den første generation, som er bedre til at lave mad end deres forældre er.
En fælles og spændende digital fremtid
Med andre ord: Vi står over for mange forandringer.
Vi skal i detailhandelen benytte de nye muligheder til at gøre dagligdagen nemmere, men med mere kvalitet for de mange. Samtidig skal vi udvikle interessen for råvaren og det gode måltid
Den nye digitale teknologi giver os mulighed for en mere personlig, mindre klimabelastende kommunikation og for nemmere indkøb.
Og vi skal i detailhandelen benytte de nye muligheder til at gøre dagligdagen nemmere, men med mere kvalitet for de mange. Samtidig skal vi udvikle interessen for råvaren og det gode måltid.
Set fra et supermarked ser fremtiden spændende ud. Det gør den heldigvis også for kunderne.
Illustration: SuperBrugsen.dk
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her