NYT ALBUM // ANMELDELSE – Dictes store potentiale forløses kun i de skarpeste numre på hendes nye album All Good As It Is, skriver Lars R. Knudsen fra side33.dk. Udgivelsen mangler helhed for at blive et værk af den klasse, der lukker lytteren helt ind i sjælen på kunstneren.
Den populære danske sangerinde Dicte solodebuterede i 1994 med albummet Between Any Four Walls. Nu er den 54-årige sangerinde klar med sit tiende studiealbum med titlen All Good As It Is. Et album som er blevet til i tæt samarbejde med komponisten, produceren og musikeren Jonas Struck, der blandt meget andet har en fortid i bandet Swan Lee.
Trods en lidt poleret helhed, der overordnet set byder på det, der forventes af en sanger som Dicte, formår hun alligevel momentvis at bryde ud af sin comfortzone. Numrene ”Venom”, ”Seasick” og ”I’m on Fire”, der er de numre, anmeldelsen fokuserer på, bidrager hver især med netop det, der gør albummet til et af Dictes bedste de sidste tyve år.
Men det er, som om at alt Teitur bliver en del af – på nærmest magisk vis – vokser sig større, end det umiddelbart ser ud. Det samme er tilfældet her.
De to førstnævnte numre har det tilfældes, at Dicte får fornemt selskab af den færøske sanger Teitur. På ”Venom”, der har Teitur på klaver og kor, opleves en ny dyster side af Dicte, på et nummer der ifølge hende selv handler om jalousi og indledes med den stærke lyrik: ”It’s in my blood like venom, its in my bones like bane”. Lyrikken til nummeret er i sig selv blandt de bedste på albummet.
Når Dicte så leverer den knivskarpe tekst med en stemme, der kommer helt nede fra sangerindens ukendte dyb, er det umuligt ikke at lade sig drage ind i en sindstilstand, der efterfølgende åbner sig op og transformeres til albummets bedste nummer.
Duet med Teitur
Nummeret ”Seasick”, der er en duet med Teitur, er i sig selv ikke en afstikker på albummet. Men det er, som om at alt Teitur bliver en del af – på nærmest magisk vis – vokser sig større, end det umiddelbart ser ud. Det samme er tilfældet her. For selvom det lyriske, melodiske, musikalske og Dictes stemme alt sammen fungerer fint, er det ikke det, der gør nummeret unikt. Og så er der kun Teitur tilbage, der med sin indlevende formidling og karismatiske stemme giver lyrikken det nærvær, ordene mangler.
Forløsningen af dette potentiale kommer desværre kun pletvis til udtryk på de nævnte numre, og de temaer, der ifølge Dicte selv, binder albummet sammen som bl.a. politik, grådighed og jalousi, er svære at fornemme i albummets helhed.
”I know that you’re hiding, I know where you’ve been
I know that you steal, I know that you’ve sinned
I know that your dignity went for a dime
I know there’s no god ’cause you’re too big a crime”
Med dette tekstuddrag fra nummeret ”I’m on Fire” mærkes en vrede, der hører til sjældenhederne hos Dicte. Og det er en fornøjelse at mærke, hvordan der lyrisk skæres ind til benet af det klare budskab om, at personer med magt skal være deres ansvar bevidst. I dette tilfælde er det svært ikke at drage paralleller til den politiske situation, USA har været i de sidste fire år med deres måske mest udskældte og hadede præsident i landets historie. Når den vrede kombineres med et til tider lidt jazzet udtryk, vidner det om en sangerinde med mere potentiale, end hun giver udtryk for i sit gennemsnitlige materiale.
At albummets karakter ikke er højere, skyldes ikke niveauet på All Good As It Is. For alt i alt er albummet godt som det er og understreger Dicte som en kunstner med stort potentiale. Forløsningen af dette potentiale kommer desværre kun pletvis til udtryk på de nævnte numre, og de temaer, der ifølge Dicte selv, binder albummet sammen som bl.a. politik, grådighed og jalousi, er svære at fornemme i albummets helhed.
Og måske er det netop et fokus på denne helhed, Dicte mangler, for at det fulde potentiale forløses og et album, der lukker lytteren helt ind i sjælen på kunstneren, bliver skabt.
Formidling af musik er i dag totalt domineret af diverse streamingtjenester og store radiostationer. Som konsekvens heraf er det blevet sværere end umuligt for ny pop- og rockmusik at få ørenlyd i det store billede. Den musikalske ildsjæl Mads Kornum, der står bag sitet Side33.dk, søger musikken, der falder under radaren.
Dicte: All Good as it Is, album
Fotos: PR
Lars Knudsen (født 1984) er bachelor i musikvidenskab fra Københavns Universitet, og har siden 2020 læst kandidat i Visuel Kultur. Lars har tidligere anmeldt for Bands Of Tomorrow – og er nu anmelder og skribent for musiksiden Side33 og skriver derudover for filmsiden Moovy.dk. Musik, film og andet kultur fylder utrolig meget i hverdagen, der udover at studere bruges som privat klaverunderviser. ”At beskæftige sig med og skrive om musik, både nyt og gammelt, er en måde at tvinge sig selv til at lytte, opsøge og vigtigst af alt at forholde sig både kritisk og åbent til de mange forskellige genrer det fantastiske medie har at byde på.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her