FILM // ANMELDELSE – Amerikanske Kirsten Johnson konstruerer sin fars død i en ny Netflix-film, der kombinerer mærkværdige rekonstruktioner med hård dokumentarisk realisme, i et forsøg på at håndtere det naturlige forfald.
“He’s a psychiatrist. I’m a camera person. I suggested we make a movie about him dying”.
Så kort bliver plottet i Kirsten Johnsons nye film Dick Johnson Is Dead opsummeret. Dokumentaristen Kirsten Johnsons far blev diagnosticeret med Alzheimer, og for at bearbejde den uundgåeligt grumme fremtid satte far og datter sig for at lave en film om forløbet.
Dick Johnson Is Dead er altså en dokumentar, men indeholder også alle mulige mærkelige fiktionsscener, hvor faderen enten dør i mærkværdige ulykker eller bliver begravet af alle sine venner. Det er alt sammen morsomt. Men det er det uundgåelige forfald ikke rigtigt.
Kameraperson
Kirsten Johnson er fotograf og har først og fremmest arbejdet på dokumentarfilm. Mest kendt er nok de film, hun fotograferede for Laura Poitras, heriblandt den Oscar-vindende Citizenfour om Edward Snowden.
Men i 2016 instruerede Johnson filmen Cameraperson, der var en spørgende og søgende fremstilling af livet som fotograf af andre mennesker. Hvad er forholdet mellem dem foran og bagved kameraet? Hvad er man for en slags person, når man lever af at observere og fremstille andre?
Den slags spørgsmål driver også Dick Johnson Is Dead. I forbindelse med at de skal lave de mange rekonstruktioner, interviewer de også deres samarbejdspartnere fra filmbranchen. Hvad driver fx en mand til at blive stuntmand, leve af dels at efterligne stjerner, dels at kaste sig ud i det ene vovestykke efter det andet? De fleste af dem føler et rush, når de er med til at lave en film.
Det lader Dick Johnson også til at gøre til at starte med. Han griner og smiler, når de laver de bloddryppende scener. Men senere, når det bare bliver til et arbejde, og den over firs år gamle mand efterhånden vitterligt begynder at forfalde, så er det mere koldt, hårdt, og ubehageligt. Det er noget særligt at være en kameraperson, og det er ikke alle, som deler den drift.
Fejlene
Dick Johnson Is Dead er således egentlig et forfejlet eksperiment. Far og datter forsøger at finde ud af, hvor meget et kamera og en film vil hjælpe mod noget helt uhåndterbart, men mange af de ting, de laver, ser hverken ud til at virke i virkeligheden og bliver heller ikke rigtig til god film, så det kommer ofte mest af alt bare til at være sørgeligt. Hvilket dog så forøger den emotionelle kraft i filmen, for så er det jo ekstra sørgeligt for den lille familie. Det er et smart paradoks.
Men fx de mange scener, der skal foregå i en eller anden form for himmerige, baseret på den ret strenge adventistiske opdragelse, som Kirsten Johnson fik, de er mere eller mindre rent kitch, og så sjove er de altså heller ikke. Jeg har heller ikke på fornemmelsen, det på nogen måde hjælper Dick Johnson til at forlige sig med, at han snart ikke skal være i live længere. Det er ligesom ikke noget, et kamera lader til at kunne klare.
En kameraperson kan få brudstykker af alle vi andres liv til at eksistere nærmest uendeligt. Det er da noget!
Der er dog noget andet, som kameraet gør, som Kirsten Johnson nærmest i forbifarten noterer sig, men som måske i højeste grad er hele pointen med værket: Hendes mor døde nemlig også af Alzheimer tilbage i 2007, og på et tidspunkt undrer Kirsten sig over, at hun aldrig fokuserede på at filme sin elskede mor, mens hun stadig var frisk og fantastisk. I stedet ser vi et klip af en kvinde, der allerede lader til at leve i et mørke, og som ikke kan huske, hvem nogen er. Det er grumt. Men de rigtig gamle sort-hvid billeder, de er smukke.
Så, altså, om ikke andet, så kan en dokumentarfilm da dokumentere… En kameraperson kan få brudstykker af alle vi andres liv til at eksistere nærmest uendeligt. Det er da noget! Men lige meget hvor mange moderne og hybridfilm-inspirerede krumspring, Dick og Kirsten foretager sig, så kan de ikke bekæmpe aldring, forfald og død.
Det ville også gøre Dick Johnson Is Dead til en langt mindre stærk film, hvis de kunne.
Dick Johnson is dead
89 minutter
Netflix
Fotocredit: Promo-foto
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
