MEDIER // KOMMENTAR – I podcasten ”Det vi taler om” den 11. september var den 12 år gamle sag om Jeppe Kofod og en 15-årig pige tophistorien. Programmet bragte forkerte oplysninger, spekulerede farverigt over hvorfor pigens familie ikke havde anmeldt det, og forelagde ikke på forhånd historien for den i dag 27-årige kvinde eller Kofod. Generelt havde programmet et meget frit forhold til presseetik, skriver Steffen Groth.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Radioprogrammet ”Det vi taler om” blev undfanget i Radio24Syvs rugekasse for farverige eksperimenter. Det blev som et selverklæret sladderprogram et af kanalens mest populære formater. Og ved 24Syvs nedlukning i 2019 stod BT klar med en ny platform til programmet.
Første gang jeg lyttede til ”Det vi taler om” var i 2017 i forbindelse med programmets behandling af københavnerborgmesteren Anna Mee Allerslev (R), der måtte gå af efter en sag om, at hun gratis havde afholdt sit bryllup i rådhusets lokaler.
Ifølge en PhD-afhandling formår Okman at skabe en stemning i ”Det vi taler om”, der kan sammenlignes med en julefrokost
I ”Det vi taler om” var Anna Mee i nogle uger et tilbagevendende samtaleemne. Med lige dele kritik og latterliggørelse var hun blevet forvandlet til en papfigur i det dukketeater, som programmet ind imellem omdanner virkeligheden til.
Men nu var Anna Mee gået af. Ville latterliggørelsen så ophøre? Ikke umiddelbart, i stedet kunne man d. 27. oktober 2017 overhøre denne ordveksling i “Det vi taler om”:
Søs Marie Serup: ”Der er jo så også nu, sådan nogle spekulationer om Morten Østergaard og Anna Mee Allerslev har været for tæt på hinanden historisk set. Der går altid rygter i politik om affærer og ting og sager.
Jim Lyngvild: ”Har de knaldet? Har de knaldet? Nu spørger jeg dig, og kigger på dig. Søs Marie Serup, har Anna Mee Allerslev og Østergaard knaldet?”
Ditte Okman: ”Jeg vil lige sige, jeg tror også, at alle andre kigger på os. Måske kan man stadigvæk livestreame på Facebook. Ind på Facebook og kig. Så spørger du nu, Jim. Og så skal vi kigge på Søs.”
Jim Lyngvild: ”Og man skal se i Søs’ øjne, om hun blinker.”
Ditte Okman: ”Ja, om du laver noget underligt med munden”.
Nikolaj Vraa: ”Er det ikke noget tarveligt spurgt?”
Nikolaj Vraa opfatter grænseoverskridelsen som tarvelig, mens programmets vært Ditte Okman virker optændt af sladderens ild.
Okmans overskridende stil
I en ph.d.-afhandling, der analyserer en række radioværter, har Steffen Moestrup fremhævet det overskridende, ekspressive og bramfri som Ditte Okmans særlige kendetegn.
Moestrup konstaterer, at Okman formår at skabe en stemning i ”Det vi taler om”, der kan sammenlignes med et uformelt middagsselskab eller en julefrokost.
Det er en træffende analogi. Hverdagens moralske hæmninger synes slækket i ”Det vi taler om”. Forhånelser og fordømmelser rettet mod omverdenen veksler med mere kærlige og kammeratlige følelser, som primært rettes indad mod radiostudiets fællesskab.
Den ulige magtrelation kombineret med aldersforskellen efterlader ingen tvivl om, at Kofods adfærd var fordømmelig
Til forskel fra den typiske julefrokost er det så blot en julefrokost, der transmitteres til tusindvis af lyttere.
Tilsidesættelse af presseetiske principper
Fredag d. 11. september var programmets tophistorie den 12 år gamle sag om Jeppe Kofod, der som 34-årigt folketingsmedlem ved et DSU-arrangement havde sex med en 15-årig pige.
Jeppe Kofod beklagede i 2008 sin ”kæmpe dumhed”. Og i torsdags var han på ny ude med en undskyldning: ”Det var mit livs største fejltagelse, og jeg undskyldte dengang. Det er en sag, jeg dagligt tænker på, og jeg ville ønske, jeg kunne lave det om”, sagde Kofod.
Den ulige magtrelation kombineret med aldersforskellen efterlader ingen tvivl om, at Kofods adfærd var fordømmelig. Det er også forståeligt, at sagen med den fornyede opmærksomhed om magtmisbrug og seksuelle krænkelser bringes op igen.
Men i ”Det vi taler om” sker det i en form, der tilsidesætter de presseetiske principper – både i forhold til den i dag 27-årige kvinde og i forhold til Jeppe Kofod.
På BT’s hjemmeside kan man læse om programmet:
”Henrik Qvortrup beskriver detaljeret, hvordan udenrigsminister, Jeppe Kofod, behandlede en just 15-årig pige, og hvad der skete den aften”.
Og så vil jeg skide på, hvad årsagen er. Det er underligt, at det ikke er blevet anmeldt
Det kan måske forekomme lidt paradoksalt, at netop Henrik Qvortrup fremhæver, fastholder og fælder dom i forhold til en 12 år gammel moralsk overskridelse. Men det er nok en smagssag.
Til gengæld er det indiskutabelt, at overskriften er misvisende og dermed i strid med god presseskik. Overskriften forvandler anonyme beretninger om 12 år gamle hændelser til kendsgerninger om, ”hvordan Kofoed behandlede pigen den aften”. For at have grundlag for den beskrivelse skulle Qvortrup enten have været tilstede under akten eller have talt med Kofod og pigen.
Det fremgår imidlertid af udsendelsen, at hverken Qvortrup eller Okman har talt med den dengang 15-årige i dag 27-årige pige/kvinde. De har således heller ikke fået hendes samtykke til, at den intime historie udpensles på ny ved en slags livetransmitteret julefrokost – og denne gang med nye detaljer.
De to hovedpersoner fik ikke forelagt historien
Qvortrups fremstilling hviler angiveligt på udsagn fra folk ”der gerne vil fortælle, når båndoptageren er slukket”. Okman vælger at stramme Qvortrups beretning, idet hun på et tidspunkt udtaler: ”det, de [anonyme DSU’ere] oplevede, var ikke samtykkesex”.
Det fremstår som et spontant, inkriminerende udsagn i kampens hede, helt uden belæg. Det samme gælder en senere insinuerende monolog i julefrokoststil. Her får Okman mistænkeliggjort alle involverede – inklusive pigen og hendes forældre – men det lyder mest som en impulsiv dramatisering, der skal give programmet kolorit:
”Jeg synes, det er fucking mærkeligt, at det ikke er blevet anmeldt”, udbryder Okman, ”undskyld mig, det mener jeg, det er. Og så vil jeg skide på, hvad årsagen er. Det er underligt, at det ikke er blevet anmeldt. Om det så er fordi, der er nogen, der har siddet og strøget dem [pigen og forældrene] med hårene, eller hvad fanden, der er sket.”
“Indiskret videregivelse eller udveksling af nyheder, rygter og upålidelige oplysninger om andre, især vedr. deres privatliv” – ordbogens definition på sladder
Okman anslår i sit perspektiv på sagen både kriminelle og konspiratoriske overtoner.
Formen er i strid med de presseetiske regler, idet ”oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende”. Det sker ikke i programmets gennemgang af sagen.
Kvinden er som sagt ikke blevet kontaktet inden programmet – og vil nok også helst være fri for snagende journalister. Jeppe Kofod er heller ikke blevet forelagt historien på forhånd oplyser Socialdemokratiets pressetjeneste og Kofods særlige rådgiver.*
Historierne skifter fra dag til dag
Da BT skriver om sagen seks dage senere på baggrund af vidneudsagn fra fire DSUere har forløbet muteret markant. En farverig historie fra podcasten om, at Jeppe Kofod skulle have ligget under sengen, da nogle DSUere kom ind på hans værelse, er nu helt udgået, ligesom en levende beskrivelse af, at pigen skulle have siddet i badet og grædt, da de samme DSU’ere kom ind, også dementeres.
Det er presseetisk problematisk, at de dybt alvorlige fortællinger forekommer så luftige og omskiftelige, ikke mindst når de præsenteres som ”detaljerede” beskrivelser af, ”hvordan Jeppe Kofod, behandlede en just 15-årig pige, og hvad der skete den aften”.
Programmets særegne blanding af rygter, sladder, fordømmelse og spekulation fungerede som tændvæske for en historie som BT efterfølgende lod blusse op i artikel på artikel og som derfra bredte sig som en steppebrand
”Det vi taler” om er deklareret som et sladdermagasin og placerer sig dermed i en gråzone. Sladder er ifølge ordbogen: ”indiskret videregivelse eller udveksling af nyheder, rygter og upålidelige oplysninger om andre, især vedr. deres privatliv”. Den definition passer ganske godt til programmet.
Rygter og sladder som tændvæske
Men selvom programmet giver indtryk af at befinde sig i en boble, hvor moralske hæmninger og journalistiske standarder er nedtonet, er det som en del af BT’s platform tilmeldt Pressenævnet og dermed underlagt retningslinjerne for god presseskik.
Det virker dog ikke, som om presseetiske overvejelser belaster redaktionen. Snarere har programmet opdyrket en slags etisk tankeløshed, der skaber blindhed for, at det er rigtige mennesker, de leger med i deres kulørte dukketeater.
11. september fungerede programmets særegne blanding af rygter, sladder, fordømmelse og spekulation som tændvæske for en historie, som BT efterfølgende lod blusse op i artikel på artikel, og som bredte sig som en steppebrand til de øvrige medier, ikke mindst de sociale.
Det er foruroligende, at historier fra en selverklæret sladderpodcast med BT som løftestang kan blive til ‘kendsgerninger’, der raser rundt i offentligheden – uden almindelig journalistisk kvalitetskontrol eller presseetisk filter.
LÆS FLERE TEKSTER AF STEFFEN GROTH HER
*Ditte Okman meddelte oprindelig POV per mail, at Qvortrup havde kontaktet Kofod på forhånd. Men det afviser Qvortrup som en misforståelse. Og Qvortrup kan ikke huske, om nogen journalister fra BT har kontaktet Kofod om historierne i podcasten, før de blev bragt, hvilket umiddelbart vidner om, at det ikke har spillet en rolle i forbindelse med programmet.
Derfor antages det i teksten, at Pressetjenesten og den særlige rådgiver har ret, når de siger, at de ikke blev kontaktet om den nye “detaljerede” beskrivelse af forløbet før programmet, som god presseskik foreskriver. Efter programmet har både Ditte Okman og BTs journalister kontaktet ministeren, som ikke har haft kommentarer.
Foto: PR, Det, vi taler om.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her