SKIBE I KUNSTEN // ESSAY – I billedkunst og litteratur er skibet blevet et stærkt symbol på menneskelig dårskab, tro, magt og forfald. Fra middelalderens moralsatirer til mareridtsagtige allegorier og bibelske storme – dyk ned i en lille håndfuld markante kunstværker, hvor tåber styrer, helte falder, og frelse måske endnu er mulig.
Skibet som motiv i kunsten #1: Alle dårer ombord!
Narreskibet eller Das Narrenschyff ad Narragoniam af Strasburger-humanisten Sebastian Brant (1457-1521) var nok den mest succesrige tysksprogede bog før reformationen. Das Narrenschyff er en senmiddelalderlig moralsk satire, der fortæller om hundrede slags tåber på rejse til det fiktive land Narragonien og som samtidig holder et både kritisk og satirisk spejl op for verden gennem en underholdende skildring af laster og mærkværdigheder. Eksempler på idioter og fjolser kan være ‘fråsere og drankere’, ‘spottere og falske anklagere’ eller ‘dem, der ikke tør sige sandheden af frygt for at mishage nogen’.
Albrecht Dürer (1471-1528) var tysk maler og grafiker og én af den nordlige renæssances mest alsidige kunstnere. Han blev født i Nürnberg, etablerede sig i en ung alder og havde stor indflydelse på kunsten i hele Europa på grund af sine træsnits høje kvalitet.
Dürers enorme værk omfatter altertavler, stik, selvportrætter, nogle af de første landskabsakvareller og bøger. Han skrev teoretiske afhandlinger om lineært perspektiv og menneskekroppens proportioner, var i kontakt med både Raphael, Bellini og Leonardo da Vinci, mens kejser Maximilian I blev hans mæcen.
Das Narrenschyff blev først oversat til latin i 1497 og derefter til en række sprog. Fortællingen var enormt populær og spredte hovedbudskabet om ikke at opføre sig tåbeligt eller forblive dum (Dummbleiben) i hele Europa.
#2: Dumhedens ultimative skib
Hieronymus Boschs maleri er oprindelig en del af en altertavle – en triptykon, der i delene skildrer de syv dødssynder. Skildringen viser – måske overraskende for et skibsmotiv – fråseri. Men dens anvendte symbolik refererer også til tåbelighed, eller direkte dumhed, som manden, der styrer skibet med en øse, mens han forsøger at bide til kage.
Og skibet er heller ikke ligefremt sødygtigt. Masten er et træ, hvorfra rød vimpel med en halvmåne vajer, mens en mand klatrer op i masten for at hente en slagtet gås. I toppen af træet sidder en lille ugle. Til højre i båden vokser et andet, mindre træ, hvor en nar sidder med narrehat og drikker af et krus, mens en anden, der nok har drukket for meget af øltønden ved siden af, kaster op under en død fisk.
Et bræt på rælingen med en skål kirsebær fungerer som bord, hvor en franciskanermunk og en lutspillende nonne forsøger – ligesom de fleste af passagererne – at spise kagen, der dingler fra staget. Kagen kan være en boghvedekage som i det hollandske ordsprog om halsløs gerning, i og med ’han skinner som en boghvedekage i måneskin’ (’hij blinkt als en boekweiten koek in de maneschijn’).
I skibets stævn under en stok med en omvendt kande slår en kvinde en mand med en anden kande, mens han er ved at køle en flaske i vandet; og ved siden af båden svømmer to nøgne mænd mod skibet, den ene – med hat – holder en skål, måske en henvisning til mundheldet ’to dårer under en hat’ (’twee zotten onder en kaproen’), altså en dåre er sjældent alene.
Det virker som om, alle er fuldstændig selvoptagede, de får hvad de vil have, og ingen bekymrer sig om skibets kurs.
Tåbernes skib er en allegori, der er baseret på fjerde bog i Platons Staten, netop om et skib med en dysfunktionel besætning. Filosoffen Platon (ca. 425 f.v.t.-347 f.v.t.) foreslår heri blandt andet, at en stat bør styres med mådehold og retfærdighed.
Sikke en idé, også aktuel i dag.
Ifølge nogle kunsthistorikere forestiller narreskibet først og fremmest en ‘månebåd’, hvilket gør besætningen til ‘månens børn’, dvs. galninge. Narren, et symbol på det flagrende sind, er under indflydelse af månen, planeten der forårsager sindssyge.
At blive anset for en ugle, betød i Boschs tid at være dum. Træet symboliserer månens indflydelse på jorden, men det er også livets træ, et symbol på forandring, tidens gang og dødeligheden.
I Boschs maleri hænger en vimpel med månen fra livets træ og besætningen er engageret i at spise, drikke eller mærker eftervirkningerne af det fråseri, som øsen og den fede gås, refererer til. Hele scenen er altså en symbolsk navigering gennem livet i en vanvittig verden, og moralen er vel, at når vi nu alle er i samme båd, skulle vi måske begynde at opføre os med omtanke.
De to gejstlige henviser til billedet af ‘majbåden’ (‘het meibootje’), en velkendt illustration i middelalderlige manuskripter, der viser et kyssende og musicerende par i en båd, mens kirsebærrene sandsynligvis refererer til de mandlige kønsorganer. Dette er en skarp kommentar om gejstligheden fra Bosch, der boede overfor en Kannikegård i den hollandske by ‘s-Hertogenbosch, og der havde førstehåndserfaring med kannikkernes grådighed og frås – mens almuen ofte sultede.
Hieronymus Bosch (1450-1516) født Jheronimus van Aken, var en senmiddelalderlig hollandsk maler og satiriker. Hans værker indeholder hovedsageligt drømmeagtige eller mareridtsagtige illustrationer af religiøse begreber og fantastiske fortællinger. Bosch betragtes som en individualist med en dyb indsigt i menneskelig svaghed og frygt. I løbet af sit liv blev hans værker samlet og kopieret i vid udstrækning, især hans makabre skildringer af helvede.
I slutningen af det 16. århundrede erhvervede Filip II af Spanien mange af Boschs malerier. Derfor ejer Prado-museet i Madrid flere af hans berømte malerier, såsom Lysternes Have og De Syv Dødssynder, det sidste passende malet på en rund bordplade.
Hans Narreskib er med sin satire en alvorlig advarsel til dem, der trækker folk ind i et liv i anarki, uansvarlighed, tilfældig opførsel og udsvævelser, kort sagt: begær, synd og dumhed. Genkender vi også noget af det i vores tid?
#3: Ligeglad over for dårskab
Bosch havde med sin dystopiske stil stor indflydelse på kunsten i det 16. århundrede, og en af hans mest berømte beundrer er Pieter Brueghel den Ældre.
I fugleperspektiv møder vi et landskab og et hav med skibe. I forgrunden pløjer en landmand, bag ham synes en hyrde at dagdrømme, mens fårene vandrer ud i havet. Til højre fisker en lystfisker, mens en agerhøne ser på. I krattet til venstre ser vi svagt et ligs opadvendte, hvide ansigt, mens der ved siden af landmanden ligger en pung og et sværd.
På vandet sejler flere skibe; det forreste er en velkendt, sødygtig, såkaldt ‘kraak’ (fra spansk caraca) med vind i sejlene. Skibene stikker til søs uden at tage sig af en druknende skikkelse, hvis ben vi kun ser.
I den græske myte blev Daedalus og sønnen Ikaros fængslet på Kreta. For at undslippe lavede Daedalus dem vinger af læder, fjer og bivoks, men advarede samtidig sin søn mod at flyve for tæt på solen. I overmod ignorerede Ikaros advarslen og fløj tæt på den varme sol, som smeltede voksen og han styrtede i havet og druknede.
Pengepungen og sværdet henviser til udsagnet om ’et sværd og penge kræver en forsigtig hånd’, med andre ord, rigdom og magt skal håndteres med forsigtighed og omhu.
Kombinationen af den pløjende bonde, den døde mand og Ikaros’ fald refererer til det hollandske ordsprog ’ingen plov stopper, fordi en mand dør’ (‘en de boer, hij ploegde voort’). De temaer, Brueghel den Ældre behandler, er hybris og selvbedrag, menneskelig ligegyldighed, og fornuft og omhu frem for overmod og fantasiløs stræben.
#4: Frelsens skib
Alt ved det næste maleri er spektakulært. Størrelsen, motivet, kompositionen, kunstneren – og maleriets skæbne.
Det er bemærkelsesværdigt, at der her er tale om den berømte kunstners eneste marinemaleri. Selv dets størrelse er ret sensationel. Billedet er dimensioneret for at imponere. Og så kan maleriet altså ikke længere ses.
Der er mange teorier om, hvilken gangsterbande, der udførte røveriet, men alle efterforskninger, anholdelser og afhøringer er endt i en blindgyde
Den bibelske scene er malet dramatisk i clairobscur med hovedmotivet på skrå i billedfladen; de panikslagne disciple er ramt af en pludselig storm, en enorm bølge slår ind over skibets stævn, river sejlet i stykker og bølgerne er ved at sende fartøjet faretruende tæt på klipperne. En discipel er søsyg og kaster op over rælingen. Alle er angst, kun Kristus er rolig, som stormens øje. Vækket af disciplenes angst og bønner om hjælp irettesætter han dem: ’Hvorfor er I så bange? Hvorfor har I ikke tro?’ og rejser sig og dæmper stormens rasende bølger.
Værket er en allegori på naturens magt og menneskets hjælpeløshed overfor dens styrke.
Ansigtet på manden i blå jakke, der holder på sin røde hat med den ene hånd og i et vant med den anden, er sandsynligvis et selvportræt af Rembrandt, der altså også selv er magtesløs over for naturens rasende magt, og som må tro på frelsen.
Maleriet blev stjålet fra Isabella Stewart Gardner Museum i Boston i et kup, som betragtes som det største kunsttyveri i historien.
Tidligt om morgenen den 18. marts 1990 bandt og kneblede to tyve, forklædt som politibetjente, de to vagthavende kustoder. I løbet af en time tømte de så museet for adskillige spektakulære kunstværker og skar de fleste værker – til en værdi af omkring 500 millioner dollars – ud af deres rammer.
Blandt de 13 stjålne værker var, udover Christ in the Storm on the Sea of Galilee, to mindre værker af Rembrandt, og desuden The Concert, ét af kun 34 kendte værker af Johannes Vermeer, et maleri af Govert Flinck, adskillige værker af Edgar Degas og et maleri af Édouard Manet.
Der er mange teorier om, hvilken gangsterbande, der udførte røveriet, men alle efterforskninger, anholdelser og afhøringer er endt i en blindgyde.
Museet udstiller stadig maleriernes tomme rammer på deres oprindelige pladser, og røveriet er altså uopklaret den dag i dag. Museet har udlovet en dusør på 10 millioner dollars for information der kan få bragt værkerne tilbage.
I de skildrede hændelser kunne fornuft, erfaring, kunnen, viden, eftertænksomhed og samarbejde have modvirket de mest katastrofale virkninger af dumheden.
Er der ikke en lektie at lære her?
Marieke Burgers takker Peter Ludvigsen for sparring undervejs.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og