Lige omkring 17.20 Californien-tid mandag aften skete der noget historisk i amerikansk politik.
USA fik sin første, kvindelige vinder af et præsidentkandidatur fra et af de to store partier. Hillary Clinton er nu de facto præsidentkandidat for Demokraterne og skal møde Donald Trump i præsidentvalg-bokseringen.
De der to ord, ”de” og ”facto” er vigtige. Hillary Clinton er ikke formelt blevet kandidat endnu. Det bliver hun først ved Demokraternes konvent. Og det har Bernie Sanders-tilhængere og mandens kampagnefolk råbt og skreget lige siden 17.20 amerikansk vestkyst-tid i både traditionelle og sociale medier.
Det, der skete 17.20 – cirka 20 minutter over 02 om natten dansk tid – var at Associated Press annoncerede, at nogle få, ekstra, såkaldt superdelegerede havde meldt ud, at de ville støtte Clinton på konventet. Kort efter bekræftede NBC News. Efter at have vundet primærvalget i Puerto Rico stort søndag, manglede Clinton kun ganske få delegerede for at nå det magiske tal, der gør hende til kandidat, 2383. Og de landede altså mandag.
Men ingen var glade.
Clinton fik nyheden kort før, hun skulle på scenen i Long Beach i det sydlige Los Angeles-område. Men hun gik ikke på scenen med armene i sejrspositur over hovedet. Tværtimod. For havde Clinton kunnet vælge, ville hun helst have undværet nyheden. Clinton-kampagnen har planlagt en stor sejrs-event i Brooklyn tirsdag aften lokal tid, og det var her, nyheden helst skulle have været fyret af.
Resten af primærvalget er ligegyldigt … eller?
Kunne hun så ikke bare være glad og hilse sejre velkommen? Nej. For tirsdag er der seks stater, der holder primærvalg, inklusive USA’s største stat, Californien, og en vigtig stat som New Jersey. Og netop New Jersey skulle have været den endelige slutspurt. Resultatet kommer ind tre timer før, det kommer ind fra Californien på grund af tidsforskellen mellem de to kyster.
Og det ville betyde, at Clinton ville have sikret sig sejren, allerede inden Californiens valgsteder lukkede. Det blev i forvejen set som lidt af et problem, for som mange californiske Bernie-tilhængere har gjort opmærksom på, så virker det udemokratisk, at man ikke lader alle vælgere give deres besyv med, før man erklærer en vinder.
Men så landede bomben. Alle seks staters stemmer kommer til at være fuldkommen ligegyldige. Det samme gælder Washington D.C. på tirsdag. Clinton har nået det antal delegerede, hun skal bruge.
Bernie Sanders meldte i sidste uge ud, at han ikke havde tænkt sig at forlade kapløbet, før alle havde fået lov til at stemme . Og det gælder også Washington D.C., der afholder primærvalg om en uge som rosinen i pølseenden. Det gjaldt sågar de superdelegerede på konventet lød det.
Men så landede bomben. Alle seks staters stemmer kommer til at være fuldkommen ligegyldige. Det samme gælder Washington D.C. på tirsdag. Clinton har nået det antal delegerede, hun skal bruge.
Protestmeldingen fra Sanders-kampagnen landede med det samme: ”Medierne bør ikke drage forhastede konklusioner, når selv Demokraternes ledelse siger, at de superdelegeredes stemmer ikke kan tælles for alvor før konventets første afstemning i juli”.
Sanders-kampagnen bliver ved og ved med at slå på, at Sanders er en bedre kandidat mod Donald Trump end Clinton, og at de superdelegerede nok skal falde til patten og forstå dette – eller i hvert fald bør have chancen for det – før konventet i juli.
Og så er der virkelighedens verden.
Det er den verden, hvor alle Demokraternes primærvalg i nyere, amerikansk valghistorie er blevet afgjort ved, at man talte de superdelegeredes forud udmeldte beslutninger med. Det er den verden, hvor de superdelegerede aldrig nogensinde har flyttet sig fra én kandidat til en anden i så stort et antal, at det betød noget for primærvalgenes endelige resultat. Det er den verden, hvor onlinemediet Roll Call har ringet rundt til de demokratiske superdelegerede og spurgt, om de overhovedet forsøges overtalt af Bernie Sanders-kampagnen – hvortil de fleste har svaret nej. Det er den verden, hvor Hillary Clinton til og med kunne vinde så stort i de seks valg tirsdag, at hun ville slå Sanders, selv uden de superdelegerede.
Vand på Trumps og Sanders’ mølle
Det var det sidste scenario, Hillary Clinton ville have foretrukket. Det ville nemlig have gjort en sejr tirsdag til en klokkeklar triumf, og ville fjerne ethvert argument for Bernie Sanders’ fortsatte deltagelse i kapløbet. I stedet har både Sanders og Trump nu fået yderligere ammunition.
De to har begge kørt på, at Hillarys (Trump) eller Demokraternes primærvalgproces (Sanders) er korrupte. Sanders er endda gået så vidt som til at nægte at tage afstand fra voldelige optøjer i Nevada, da hans tilhængere lod deres vrede over processen gå ud over den lokale afdeling af Demokraterne. Den lokale partiformand modtog dødstrusler fra vrede Sanders-tilhængere.
Og selvom der således intet forkert skete mandag aften, selvom alt er som det plejer at være i primærvalg, ser det alligevel i manges øjne ud som om Hillary Clinton på en eller anden måde har tiltusket sig nomineringen ved at hive tjenester hjem fra kolleger og venner i Washington. Og det er som nævnt vand på både Sanders’ og Trumps møller.
Derfor var det første, Hillary Clinton sagde, da hun gik på scenen i Long Beach, at ”Der er ganske vist gode nyheder i medierne lige nu, men vi har stadig seks valg, vi skal vinde i morgen”. Det samme blev kort forinden tweetet ud fra Clintons officielle Twitter-profil. Men selvom Clinton forsøger på at være den bedste vinder, hun kan ved at respektere alles mulighed for at stemme, er det her en skidt måde at vinde på.
Selvom der således intet forkert skete mandag aften, og selvom alt er som det plejer at være i primærvalg, ser det alligevel i manges øjne ud som om Hillary Clinton på en eller anden måde har tiltusket sig nomineringen ved at hive tjenester hjem fra kolleger og venner i Washington.
Selvom hun gør tingene helt rigtigt fra nu af, vil hendes sejr stadig lugte af hemmelige studehandler og korridorsnak, snarere end en folkebevægelse. Og det selvom hun allerede inden primærvalgene tirsdag aften fører med tre millioner primærvalgsstemmer over Bernie Sanders.
Scenarier for tirsdag
Herefter kan der ske flere ting tirsdag nat dansk tid. Det bedste resultat for Clinton ville være, hvis hun vinder Californien og New Jersey og hiver mindst 512 ud af de 806 delegerede, der er på spil tirsdag, hjem. Så har hun vunder fair and square, som man siger herovre.
Det kan for eksempel ske ved at Bernie-vælgerne en masse bliver desillusionerede og dropper at gå ned for at stemme i morgen. Men det modsatte kan også ske, og er måske en anelse mere sandsynligt. Clinton risikerer, at hendes vælgere bliver hjemme, nu hvor nyheden er ude, at hun allerede har vundet. Hvis man skal tage Bernie-vælgernes trofasthed, energi og indignation med ind i billedet, er der i hvert fald en større chance for, at de går ned og protest-stemmer, mens Clinton-vælgerne hviler på laurbærrene.
Det bedste resultat for Clinton ville være, hvis hun vinder Californien og New Jersey og hiver mindst 512 ud af de 806 delegerede, der er på spil tirsdag, hjem. Så har hun vunder fair and square.
Med andre ord kan vi sagtens ende i situation, når danskerne står op onsdag morgen, hvor Bernie Sanders har vundet i Californien (Clinton står til næsten sikker sejr i New Jersey) og måske endda har vundet flertallet af de delegerede, der er på spil tirsdag.
Det vil ikke betyde noget for Clintons sejr. Hun vil stadig være de facto-kandidaten. Det eneste, der vil kunne få de superdelegerede til at skifte over til Bernie Sanders inden konventet, er hvis Hillary Clinton skulle komme ud for en ulykke og være nødt til at trække sig, eller der mod al forventning viser sig alligevel at være grimme skeletter gemt i hendes e-mail-server-klædeskab. At disse skeletter skal nå at manifestere sig på halvanden måned inden konventet, gør bare det hele endnu mere usandsynligt.
En grim skygge
Men hvis Sanders stikker en kæp i hjulet tirsdag, kan det kaste en skygge over Clintons kandidatur, som hun måske først for alvor kan slippe ud af, når de første præsidentdebatter kommer i gang på den anden side af sommeren.
Hillary har behov for at være så ren som muligt, når hun skal op mod Trump. Problemet er ikke, at hun kan ende med at være så problematisk en kandidat, at dette forærer Trump sejren.
Det modsatte kan også ske, og er måske en anelse mere sandsynligt. Clinton risikerer, at hendes vælgere bliver hjemme, nu hvor nyheden er ude, at hun allerede har vundet.
Problemet er, at der i mange stater kommer til at være tredje- og fjerdeparts-kandidater på stemmeseddelen. Libertarianerne stiller to tidligere republikanske guvernører op, der beskriver sig selv på måder, som mange gennemsnitsamerikanere elsker. Gary Johnson og hans vicepræsidentkandidat Bill Weld har været republikanske guvernører i stater domineret af Demokraterne, nemlig henholdsvis New Mexico og Massachussetts. Og de kalder sig selv Socially liberal – fiscally conservative. Altså til venstre for midten på det sociokulturelle område, til højre for midten på fordelingspolitikken.
De amerikanske, uafhængige vælgere i midten elsker den slags, også selvom der ofte kan være kognitiv dissonans mellem at forsøge at spare på regeringsudgifter, mens man prøver at have en social profil. Hvis Clinton ender med at frastøde disse vigtige swing voters, fordi hun lugter for meget af politiske aftaler indgået i imaginære, mørke, cigarrøgsfyldte lokaler, kan de ende med at falde for Libertarianernes retorik.
Ralph Naders spøgelse
Og Bernie-vælgerne? De kan måske, i ren væmmelse, vælge at stemme på Jill Stein, der stiller op for partiet De Grønne i USA.
Det er nemlig en meget udbredt misforståelse, at der kun er to partier i USA. Der er masser af små partier. Der er et socialist-parti, et kommunist-parti og sågar noget så hjemligt kendt som en aflægger af Socialdemokraterne.
Problemet er blot, at disse partier ikke i sig selv er store nok til at komme på stemmeseddelen i nok stater til at gøre en forskel.
Det er en meget udbredt misforståelse, at der kun er to partier i USA. Der er masser af små partier. Der er et socialistparti, et kommunistparti og sågar noget så hjemligt kendt som en aflægger af Socialdemokraterne.
Men i et valgår, hvor de to hovedkamphaner oplever de værste popularitetsmålinger nogensinde i en amerikansk valgkamp, kan der sagtens blive plads til alternative kandidater. Vi skal ikke længere tilbage end til valget i 2000, hvor Ralph Nader var et forstyrrende element som kandidat for De Grønne, og det debatteres stadig, hvorvidt det i virkeligheden var ham, der kostede Al Gore præsidentposten og gav os otte år med George W. Bush.
Pointen er, at Clinton for nogle vælgere har sin lange fortid i politik imod sig. I et patriarkalsk samfund, som det amerikanske fortsat på mange måder er, har hun sit køn imod sig. Også selv om hendes køn i visse vælgergrupper er en fordel. Hvis hun også belastes af at have ført en uskøn valgkamp og blot har skyggen af korruption over sig kan alternative kandidater give Trump fordele, ingen af hans modstandere ønsker at give ham.
Ingen.
Foto: Nathania Johnson, CC BY 2.0
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
