FILM // ESSAY – Holy Spider havde premiere i danske biografer den 13. oktober og er siden blevet udvalgt til at være Danmarks Oscar-kandidat. Connie Bork anbefalede den allerede i KulturListen for nogle uger siden, men den aktuelle udvikling i instruktørens fødeland Iran kalder på en dybere analyse af filmen, for hvorfor er det lige, at hovedpersonen, den kvindelige journalist Rahimi, gør så stort indtryk? Hvorfor holder vi gerne øje med hende?
Den dansk-iranske film af instruktør Ali Abbasi går tæt på kvindeundertrykkelsen i Iran, men behersker samtidig thrillerens virkemidler og er dybt fortrolig med vestlig filmtradition. Filmen imponerer straks med sit rugende, ulmende plot og to hovedkarakterer: En mandlig seriemorder overfor en kvindelig journalist, som er på ofrenes side. Portrættet af seriemorderen Saeed, spillet af Mehdi Bajestani, har stor dybde, fordi vi også hører om ham som familiemenneske.
Men den kvindelige journalist, Rahimi, spilles med intensitet af Zahra Amir Ebrahimi og med et uforglemmeligt kropssprog, der på én gang bøjer af og holder ved afhængig af situationen. Hun er forberedt på den modstand, hun vil møde, og hun er netop så vidende om, hvor farligt terræn, hun betræder, hvornår hun har allierede, og hvornår det ikke er tilfældet. På den led er filmen så meget på forkant. Den ene situation efter den anden viser, hvordan selv en uddannet iransk kvinde har begrænset plads til sin rådighed.
Amini var en almindelig ung kvinde, men ifølge moralpolitiet var hendes påklædning ikke korrekt islamisk
Som heltinde ligner Rahimi paradoksalt noget, vi allerede er dybt fortrolige med, når vi ser tv. Nemlig de nordiske krimikvinder, som har gjort deres indtog på tv med stor energi gennem de sidste mere end tyve år. Rahimi ligner dem i sin skarphed og vedholdenhed. Hun holder fast i sit engagement.
Moral-politiet
Som en sand helt gør hun krav på en heltestatus under vanskelige forhold. Hun insisterer på sin helteglorie. Og hun kaster sig ikke hovedkulds ind i udfordringen. Hun er ikke en helt, der går til i første runde. Enhver sej helt, hvad enten vedkommende er mand eller kvinde, er snarrådig og passer godt på sig selv, så kampen om muligt kan føres til ende. Helte fylder rigtigt meget i vores kultur. Og det kræver noget ekstra, moralsk og også med hensyn til behændighed at gøre krav på den status.
Kropssproget fortæller om det ubehag, som kvinder færdes med i en kultur, som møder dem med intimidering og undertrykkelse
Filmen havde premiere på et tidspunkt, der giver filmen et uhyggeligt og aktuelt perspektiv med Jina Mahsa Aminis død i september i Iran. Hun døde i moralpolitiets varetægt, og det udløste kæmpe demonstrationer, som er blevet landsdækkende. Mere end 14.000 er blevet arresteret, og den første dødsdom faldt i november efter en lov, der hedder ”mohareb”, som kan oversættes til ”fjende af gud”. Amini var en almindelig ung kvinde, men ifølge moralpolitiet var hendes påklædning ikke korrekt islamisk.
Tøjet er vigtigt for det iranske moralpoliti, og overtrædelser kan udløse så mange bank, at kvinden dør af det. Både krop og hår skal være tildækket, kun selve ansigtet må være synligt.
Kroppen som kampmiddel
Lad os gå tættere på Rahimis karakter i Holy Spider, og hvorfor hun samtidig er så vigtig for en vestlig betragter. Rahimi er vigtig, fordi det er helt tydeligt, hvor meget hun bliver nødt til at bruge sig selv i forskellige møder og konfrontationer. Kvinder har jo nu engang den krop, de har. De må gå via kroppen, når de kæmper deres sag. Der er ikke andre måder. En kvinde vejer cirka ti-tyve kilo mindre end en mand, hun kan ikke matche ham i den henseende og må især satse på, at hun kan være hurtig og helst hurtigere til at gennemskue en situation og fornemme, hvor meget – eller lidt – den kan skubbes i en bestemt retning.
Rahimi må ikke vise sit hår, men gerne sit intense ansigt, hvor seeren har nemt ved at aflæse, hvornår hun er enig eller uenig. Vi fornemmer hendes lidenskab og temperament, på trods af tøjet.
De nordiske heltinder
Der findes en længere række rigtigt gode tv-krimier med nordiske kvinder i hovedrollerne. De giver et nærmest seismografisk præcist overblik over de kampe, som kvinder skal forvente, og de strategier, de kan bruge.
I efteråret 2000 fik det første afsnit af den danske tv-krimi Rejseholdet premiere. Siden fulgte i alt 32 afsnit, fordelt på fire sæsoner. Tv-krimien er blevet set af rigtigt mange danske seere, det gennemsnitlige seertal for det enkelte afsnit ligger på omkring 1,5 millioner. Danskerne har i den grad taget Rejseholdet til sig.
Den vigtige rolle som Ingrid Dahl, drabschef for Rigspolitiets rejsehold, bliver spillet af Charlotte Fich. Hun går klædt i den maskuline farveskala, grå, marine, lyseblå, hvid, sort, så hun kan blende ind med de store drenge, når der er brug for det. Hun er stilig, elegant, men også lidt formel i jakke, bukser og højhalset bluse. Hun taler med en lidt monoton stemmeføring for at underbygge sin autoritet, samtidig med at ingen kan være i tvivl om hendes engagement og ildhu. Så tøjet er skam vigtigt, også i Danmark, men på en vestlig måde, da det kan signalere den jobmæssige ambition hos kvinder.
Vi er vant til at tænke på islamiske kvinder som anonymiserede og sortklædte, men Rahimi er ikke bare stille eller anonym. Hun er intens
Vi springer i tid. I 2007 fik den danske tv-krimi Forbrydelsen premiere, og Forbrydelsen II og Forbrydelsen III bliver sendt i henholdsvis 2009 og 2012. Vicekriminalkommissær Sarah Lund spilles af Sofie Gråbøl. Der er gået syv år siden premieren på Rejseholdet, og Sarah Lund går noget mere afslappet klædt i en islandsk sweater. Det civile hverdagstøj får mere plads, men ildhuen og skarpheden slækkes der ikke på. Råderummet er blevet større for kvinderne, mens fagligheden stadig er i højsædet.
Det er endnu mere tydeligt i den svenske krimi Maria Wern, som samtidig bringer os tæt på nutiden. Serien strækker sig hen over indtil videre imponerende tretten år. Måske fænger den netop på grund af rummeligheden i Maria Werns karakter? Det første afsnit kom i 2008, og 8. sæson fik premiere i 2021.
Maria Wern er vicekommissær og enlig mor. Hun er smuk med det krøllede hår samlet i en hestehale og udstråler sportstrimmet styrke. Køn, men saglig. Der er aldrig noget slinger i hendes påklædning, der udstråler den civile autoritet, hun ønsker respekteret. Hun er klædt på i forhold til sin position og spilles af Eva Röse. Vi hører om hendes privatliv, hendes børn og skiftende mænd, men vi ser også hendes rolige selvsikkerhed på jobbet, hendes fokus på situationen, og hvad den kræver.
Den sammensatte heltinde
Rahimi ligner de nordiske krimikvinder, når det gælder fokus og vedholdenhed. Vi fornemmer den ildhu, som hun deler med Ingrid Dahl, Sarah Lund og Maria Wern. Men der er selvfølgelig også en forskel, fordi hun indoptager den islamiske livssammenhæng i sig. Hendes karakter er mere sammensat.
Som seere fornemmer vi den intensitet og alvor, Rahimis iranske karakter spilles med, og hvordan det får hendes karakter til at stå tydeligt frem. Kropssproget fortæller om det ubehag, som kvinder færdes med i en kultur, som møder dem med intimidering og undertrykkelse. Vi er vant til at tænke på islamiske kvinder som anonymiserede og sortklædte, men Rahimi er ikke bare stille eller anonym. Hun er intens – og bygger en sjælden bro mellem Norden og islamisk kultur.
Så hun gør indtryk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
