Det gode ved Amerika

I krisetider viser det gode Amerika sig i folkesjælen - den måde, hvorpå mennesker helt spontant kommer sammen og hjælper hinanden på en måde, der er langt mere dyb og udbredt, end vi kender det i Danmark, skriver Pernille Melsted. — I krisetider viser det gode Amerika sig i folkesjælen - den måde, hvorpå mennesker helt spontant kommer sammen og hjælper hinanden på en måde, der er langt mere dyb og udbredt, end vi kender det i Danmark, skriver Pernille Melsted i en klumme om civilsamfundet i USA. Foto: Flickr, chaddavis.photography/sets/ice-in-minneapolis/

Pernille Melsted 06.02.2026

USA // KLUMME – “Når amerikanere bliver ramt i hjertet, så træder civilsamfundet i karakter med enorm kraft. Jeg boede selv i New York under og efter 11. september, hvor jeg så det med egne øjne. Det var både voldsomt rørende og ramte samtidig en næsten sær blufærdighed i mig som dansker. Den ekstremt stærke kollektive respons var virkelig uvant for mig”, skriver Pernille Melsted i en hyldest til en del af den amerikanske folkesjæl.

I sidste uge lyttede jeg til et afsnit af den politiske podcast Pod Save America. Værterne er tidligere medarbejdere i Obama regering. De beskriver podcasten sådan her:

“Pod Save America is a no-b******t conversation about politics hosted by former Obama aides Jon Favreau, Jon Lovett, Dan Pfeiffer, and Tommy Vietor. It cuts through the noise to break down the week’s news and helps people figure out what matters and how they can help. They’re regularly joined by journalists, activists, politicians, entertainers, and world leaders.”

I afsnittet, jeg lyttede til, talte de om, hvad der foregår i Minneapolis lige nu. De har bl.a. et interview med en ældre kvinde, der er med i ”Grannies against ICE”, hvilket fik mig til at grine og tænke på noget, som jeg virkelig elsker ved USA.

Nemlig, at når amerikanere bliver ramt i hjertet, så træder civilsamfundet i karakter med enorm kraft.

Podcasten, Pod Save America, drives af en gruppe yngre mænd, der arbejdede for tidligere præsident Obama bl.a. som taleskrivere. Den er en af de mest populære podcasts i USA med over 1.5 millioner følgere.

Jeg boede selv i New York under og efter 11. september, hvor jeg så det med egne øjne. Det var både voldsomt rørende og ramte samtidig en næsten sær blufærdighed i mig som dansker. Den ekstremt stærke kollektive respons var virkelig uvant for mig, hvilket jeg aldrig havde tænkt over før.

Som myrer i en myretue, der uden instruktion ved præcis hvad der skal gøres, trådte amerikanere ind i hinandens liv og fik kaos til at bevæge sig i retning af orden, alene drevet af en fælles impuls til at hjælpe

Og samtidig var den så naturlig for amerikanerne. Folk meldte sig i hobetal som frivillige. Brandfolk, sygeplejersker, almindelige borgere, studerende og pensionister. Alle! Nogle gravede, nogle lavede mad, nogle gav blod, nogle stod bare og hjalp fremmede med at finde vej eller komme hjem.

Der var en øjeblikkelig mobilisering: frivillige centre blev overvældet, fordi der kom alt for mange. Og som myrer i en myretue, der uden instruktion ved præcis, hvad der skal gøres, trådte amerikanerne ind i hinandens liv og fik kaos til at bevæge sig i retning af orden, alene drevet af en fælles impuls til at hjælpe.

Det gode Amerika viser sit ansigt i Minnesotas civilsamfund lige nu

I Minnesota lige nu sker det samme.

Lokale naboværn hjælper hinanden på hverdagsniveau:

– organiserer støtte til dem, der føler sig truet af deportation eller aggressive razziaer

– leverer mad og medicin til dem, der er bange for at gå ud

– tjekker ind hos ældre eller sårbare naboer

– hjælper med at komme til læge, når frygt for ICE-aktioner holder folk hjemme

– deler information om rettigheder og gratis juridisk rådgivning

– yder direkte økonomisk hjælp til familier og naboer, der ikke tør gå på arbejde

Det gode ved Amerika - civilsamfundet. — Demonstrationerne i Minnesota har for manges vedkommende været præget af en nærmest karnevalsagtig stemning. Staten er domineret af demokraterne og mange mener, at det har været en faktor i Trumps beslutning om at iværksætte en meget hårdhændet aktion via ICE. Foto: Flickr, Glotzsee.

Der er en civilsamfundsmæssig solidaritet, der er dybt imponerende.

USA har en meget stærk frivillighedskultur. Allerede i skolen lærer børn, at “giving back” er en dyd i alt fra fundraiser-løb, food drives, volunteering for church, lokalsamfund og sportsklubber

I mange nabolag har folk oprettet gruppechats, hvor de:

– advarer hinanden om ICE-aktioner

– deler information om hvad der sker, og hvordan man kan støtte hinanden

– koordinerer praktiske ting som vagtlister eller hvem der kan hjælpe med ærinder.

Mange steder tilbyder gratis mad til demonstranter og frivillige.

Folk tager ansvar for hinanden i konkrete, praktiske situationer. Fx står der frivillige uden for ICE-anlæg i hård frost for at hjælpe folk, som er blevet løsladt uden jakker, telefoner, penge eller andet nødvendigt udstyr. Her står de klar med varmt tøj, mad, varme drikke, telefonopladere og andre forsyninger.

USA har en meget stærk frivillighedskultur. Allerede i skolen lærer børn, at “giving back” er en dyd i alt fra fundraiserløb, food drives, volunteering for church, lokalsamfund og sportsklubber osv.

Civilsamfundet fylder mere, fordi staten fylder mindre. Når der ikke er samme sociale sikkerhedsnet som i Danmark, træder lokalsamfund og frivillige til.

Kirken spiller også en stor rolle som samlingspunkt for frivilligt arbejde (også for folk, der ikke er specielt troende, hvilket jeg lige skulle lære). Frivillighed er synlig og anerkendt. Det tæller på CV’et, i collegeansøgninger og i social status. Men jeg oplever at frivilligheden er oprigtig og dybfølt, og næsten vævet ind i identiteten for mange amerikanere.

USA blev som bekendt grundlagt af folk, der flygtede fra statslig magtmisbrug. Det har efterladt et dybt aftryk: Systemer kan svigte – mennesker må træde til

For en dansker kan det være ret slående, fordi vi er vant til at tænke: “Det klarer systemet”. Vi har høj tillid til staten, amerikanere har historisk lært at være mistroiske overfor staten.

USA blev som bekendt grundlagt af folk, der flygtede fra statsligt magtmisbrug. Det har efterladt et dybt aftryk: Systemer kan svigte – mennesker må træde til.

Over 3100 mennesker mødte op til No Kings 2.0-demonstrationen i Vero Beach, Florida, den 18. oktober 2025. Det var en ud af over 2.700 demonstrationer, der blev afholdt. Foto: Flickr, Gotzsee.

I USA siger borgerne fra – i Danmark stoler man mere på systemet

Når amerikanere ser en myndighed (som ICE) opføre sig brutalt eller uretfærdigt, så tænder noget meget grundlæggende (og forfatningssikret) i dem: “Hvis magten overskrider en grænse, er det borgernes pligt at sige fra.” Det er et næsten revolutionært DNA.

I Danmark stoler man på systemet, og handling er et moralsk valg. Engagement planlægges, analyseres og drøftes (apropos nedsættelsen af Lars Løkkes arbejdsgruppe om Grønland).

I USA stoler man på sig selv og sit netværk, handling er næsten instinktiv, og engagement er her og nu, ofte på gaden, spontant, i praksis og passioneret.

Samtidig er der jo også en bagside: meget frivilligt arbejde i USA udfylder huller, som i Danmark ville være dækket af velfærden. Men det ændrer ikke ved, at engagementet, energien og viljen til at stille op for hinanden er ret imponerende og noget som er særligt amerikansk. Og det er værd at anerkende.

Læs andre tekster af Pernille Melsted her.