FRIVILLIGHED & SOCIALE ORGANISATIONER // ESSAY #1 – Når sociale organisationer komplementerer velfærdsstaten med vigtige ydelser til borgere, trækker de i stor grad på frivillige, for hjælp fra frivillige er en god og effektiv måde at afhjælpe sociale problemer som fx ensomhed og psykisk mistrivsel – faktisk nok den bedste. Men hvordan styrker vi de frivillige sociale organisationer, så de bedst imødegår de nye sociale problemer? Hvordan får vi som samfund størst glæde af det civile potentiale? Ph.d. Mads Roke Clausen, der har analyseret det nye finansielle landskab for sociale organisationer i Danmark, giver et bud.
Fremkomsten af nye sociale problemer (new social risks) er en tikkende velfærdsbombe, som den statslige velfærdsstat ikke er konstrueret til at imødegå, fordi den – groft sagt – er designet i 1970’erne og 80’erne til at løse industriarbejderens problemer i det moderne samfund. Nye sociale risici er fx ensomhed, en mere fragmenteret familiestruktur og psykisk mistrivsel.
Ofte bliver disse nye udfordringer negligeret. Det er en fejl. Tag bare ensomhed: I Danmark er 380.000 mennesker ensomme, og studier offentliggjort i The Lancet[i] har vist, at alvorlig ensomhed har en overdødelighed på niveau med både overvægt og rygning.
Der er grund til optimisme
Meget taler for, at civile organisationer repræsenterer det bedste og mest effektive modsvar til mange af de nye sociale problemer. Hvis du er ensom, er det jo ikke socialrådgiveren oppe fra kommunen, som skal være din nye ven, men måske en frivillig fra nabolaget. De civile organisationer udgør således et stadig vigtigere potentiale. Og hertil kommer, at de allerede i dag komplementerer velfærdsstaten med vigtige ydelser til mennesker på kanten af samfundet, som vagthund over for det politiske system og som velfærdsentreprenører.
Potentialet er set af mange og hyldet i mange festtaler. Men kun ganske få lykkes med reel inddragelse af de civile organisationer i langsigtede løsninger. Min egen erfaring som leder af civile organisationer er, at barriererne ofte er at finde i finansieringen af indsatserne og organisationerne.
For at blive klogere på både udfordringer og mulige løsninger har jeg derfor de seneste år skrevet en ph.d.-afhandling om Det nye finansielle landskab for frivillige sociale organisationer. I dette essay forsøger jeg at formidle hovedpointerne i min afhandling. Jeg tror på, at der er grund til optimisme. Vi kan skabe bedre velfærd ved at indløse det civile potentiale. Men det forudsætter bl.a. ændret finansiering og samtidig udvikling af organisationerne. Der er naturligvis mange mellemregninger – hvis du vil have alle detaljerne med, kan du bagerst i essayet finde referencer til de vigtigste videnskabelige artikler.
Målrettet finansiering skræmmer ikke frivillige væk
I Danmark findes godt 115.000 frivillige foreninger, og cirka 1,9 mio. mennesker yder regelmæssigt en frivillig indsats. Det er selvsagt en enorm ressource. Min forskning har fokuseret på de landsdækkende frivillige sociale organisationer, som på tidspunktet for min undersøgelse havde godt 81.000 frivillige og knap 16.000 lønnede medarbejdere (fx socialrådgivere og administrativt personale).
Hvis man på konservativ vis omregner værdien af de frivilliges indsats, kommer man frem til, at de frivillige leverer 43 % af organisationernes ressourcer. Ud over at være en vigtig mandskabsressource kan frivillige også tilvejebringe en særlig relationel velfærd, al den stund at de jo ikke er betalt for at hjælpe. For mennesker med sociale udfordringer betyder det både noget at få hjælp fra kompetente fagpersoner og fra frivillige, som stiller op som medmennesker.
Kort sagt viser de enkeltstående studier, at mere styret finansiering resulterer i færre frivillige. Dette er selvsagt uheldigt. Men er det også en generel tendens?
I mine år i Mødrehjælpen har jeg ofte mødt brugere, som både har takket de dygtige (lønnede) socialrådgivere og de frivillige. Og om de frivillige har de ofte sagt dette: ”Det er første gang i mit liv, at der er en, som hjælper mig uden at få penge for det. Det får mig til at føle, at jeg har værdi som menneske. Tak.”
Pointen er, at frivillige og lønnede komplementerer hinanden. Den tillidsbro, som den frivillige skaber, gør, at socialrådgiveren hurtigere kan komme videre med de professionelle værktøjer. Og tilsammen skaber de mere og bedre velfærd.
Men hvad har dette med finansiering at gøre? Ikke så lidt. I de seneste ti år har finansieringen af frivillige organisationer ændret sig væsentligt på særligt ét område: Den er blevet langt mere målrettet. Det gælder særligt fondenes støtte og fremkomsten af nye finansielle instrumenter fx social impact bonds.
Målretningen betyder, at organisationerne skal levere specifikke outcomes, og i nogen udstrækning anvendes forhåndsbestemte metoder. Denne udvikling kan bidrage til at gøre organisationerne mere topstyrede og ufleksible, og en række enkeltstående forskningsstudier af specifikke organisationer har vist, at det får de frivillige til at droppe ud!
Kort sagt viser de enkeltstående studier, at mere styret finansiering resulterer i færre frivillige. Dette er selvsagt uheldigt. Men er det også en generel tendens? For at undersøge det spørgsmål har jeg undersøgt sammenhængen mellem finansieringen og udviklingen i antallet af frivillige blandt alle de landsdækkende frivillige sociale organisationer i Danmark i perioden 2012-17[ii].
Og resultatet er klart: Nej, på sektorniveau er der ikke en negativ sammenhæng mellem målrettet finansiering og antallet af frivillige. De negative eksempler findes, men det er ikke et generelt fænomen. Men undersøgelsen viser også, at hvis antallet af frivillige skal vokse, så er generelle donationer til organisationerne den meste effektive finansieringsform.
Også en række ikke-finansielle faktorer har betydning for antallet af frivillige. Organisatorisk stabilitet har en positiv sammenhæng med antallet af frivillige, og omvendt har organisationernes alder en negativ sammenhæng.
Det sidste viser, at frivillige ikke er noget, som kommer af sig selv, men er afhængigt af organisatoriske og ledelsesmæssige valg. Også den samlede nationale udvikling i beskæftigelsen har betydning for antallet af frivillige. Det kan forklares med, at når flere mennesker møder hinanden på arbejdspladsen – fx i køen i kantinen – så er der flere, som bliver spurgt, om de kunne tænke sig at blive frivillige – og heldigvis siger mange ja.
Det er dyrt at være lille
Som beskrevet ovenfor henter frivillige organisationer knap halvdelen af deres ressourcer fra frivillige. Men for at drive en frivillig organisation skal der stadig skaffes økonomi til husleje, administration og medarbejdere, som kan rekruttere og oplære frivillige, og i mange tilfælde også til socialrådgivere og psykologer, som virker side om side med de frivillige. De lønnede medarbejdere bidrager til, at organisationerne kan arbejde langsigtet og levere en ensartet kvalitet i hjælpearbejdet. Uden organisationer ville der være langt færre frivillige.
Et centralt spørgsmål er derfor, hvorledes man kan sammensætte en finansieringsform, som er hensigtsmæssig for organisationerne og herunder for deres mulighed for at levere indsatser af høj kvalitet. Et centralt perspektiv her er at se på de transaktionsomkostninger, som er forbundet med forskellige finansielle instrumenter.
Forenklet sagt er transaktionsomkostninger de omkostninger, som er forbundet med at opnå en indtægt. Konkret er der tale om arbejdskraft før, under og efter, at man har opnået en indtægt: eksempelvis tid til at udarbejde en ansøgning (før), forhandle med bevillingsgiver (under) og monitorering og dokumentation (efter).
Ofte bliver dette arbejde udført af, hvad man i bred forstand kan kalde administrative akademikere. Inden for den økonomiske litteratur forklares transaktionsomkostningerne med, at der er en asymmetrisk fordeling af information mellem – på den ene side – den myndighed, som giver pengene og – på den anden side – den organisation, som modtager pengene. Konkret kan der være tale om en offentlig myndighed eller en fond, som vil have sikkerhed for anvendelsen af en donation, og derfor kræver en detaljeret kontrakt med mange specifikke mål.
Mindst lige så vigtigt er, at det er langt dyrere for de små organisationer at lave penge, end det er for de store organisationer, som har flere akademikere ansat og har gavn af stordriftsfordele
De hidtidige studier på området har primært målt transaktionsomkostningerne ud fra organisationernes selvoplyste administrationsprocenter. Men det er upræcist, fordi beregningen af administrationsprocenter ikke er underlagt en standardiseret procedure og derfor kan variere mellem organisationerne og over tid.
Ydermere har mange af de hidtidige studier også den begrænsning, at det kun er undersøgt, hvilke transaktionsomkostninger, der knytter sig til offentlige bevillinger. Det er en mangel, fordi halvdelen af de danske organisationers indtægter rent faktisk kommer fra private kilder.
Mit studie gør op med de traditionelle metoder ved – for det første – at anvende registerdata fra Danmarks Statistik over omfanget af organisationernes administrative akademikere målt i årsværk, og – for det andet – at sammenligne transaktionsomkostninger for alle typer af indtægter[iii].
Ved denne mere præcise målemetode kan det ses, at private målrettede bevillinger (fx fra en fond) er 12 gange dyrere end generelle offentlige bevillinger. Også private frie midler (som fx er penge fra de ”facere”, som du møder på gaden) er fem gange dyrere end de offentlige bevillinger.
Mindst lige så vigtigt er, at det er langt dyrere for de små organisationer at lave penge, end det er for de store organisationer, som har flere akademikere ansat og har gavn af stordriftsfordele. Dette er vigtigt, fordi langt de fleste frivillige organisationer i Danmark er ret små. Hvis der skal mobiliseres i bredden, er det derfor vigtigt at anvende nogle finansieringsinstrumenter, som ikke forudsætter, at man har administrative akademikere i stor stil.
I næste del af mit essay fortæller jeg om forekomsten af de såkaldte systemiske civile fejl, og hvorledes de kan imødegås ved en hensigtsmæssige finansiering.
Du finder anden del af essayet her.
Mads Roke Clausens ph.d.-afhandling hedder Det nye finansielle landskab for frivillige sociale organisationer. Hans forskning har været forankret på Roskilde Universitet i samarbejde med London School of Economics, og er finansieret af Det Obelske Familiefond, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt Roskilde Universitet.
På baggrund af regnskabs- og registerdata om de landsdækkende frivillige sociale organisationer i Danmark i perioden 2012-17 undersøges finansieringsbetydning for antallet af frivillige samt forekomsten af transaktionsomkostninger som følge af forskellige finansieringsformer. På baggrund af 15 organisationer og investeringsfonde udforskes det yderligere, hvorledes de velfærdsstatslige rammer og forskellige organisationsidealer har betydning for de finansieringsmæssige muligheder og barrierer.
[i] Cacioppo, J.T. & Cacioppo, S. (2018) “The Growing Problem of Loneliness.” www.thelancet.com Vol 391 February 3
[ii] Clausen, M.R. (2021) How the funding of non-profit social organizations affects the number of volunteers, Voluntas (Manchester, England), https://doi.org/10.1007/s11266-021-00321-1
[iii] Clausen, M.R (2021b) Transaktionsomkostninger i frivillige sociale organisationer
Nordisk Administrativt Tidsskrift, november 2021 https://doi.org/10.7577/nat.4559
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
