KOMMENTAR – Lise Lynge har læst pensum til indfødsretsprøven, hvor beståelse er en betingelse for dansk statsborgerskab. Men giver denne fortælling om Danmark den viden, man har brug for som borger i Danmark? Opfylder indfødsretsprøven sit formål?
Lige før sommerferien blev en af årets indfødsretsprøver afholdt. Ansøgere om indfødsret (statsborgerskab) skal bestå prøven for at dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Ifølge Inger Støjbjerg viste resultatet, at de deltagere, der har bestået (54%), ”læser på lektien”.
Lektien er ”Læremateriale til Indfødsretsprøven af 2015”. Det er udarbejdet af Udlændinge-, og Integrations- og Boligministeriet. Her har vi altså en statsautoriseret fortælling om Danmark – det lyder jo interessant også for indfødte.
Afsættet for fortællingen er, at på grund af sin geografiske beliggenhed har Danmark gennem historien været truet af større stater og er blevet reduceret fra at være en del af et imperium med mange befolkningsgrupper til en lille nationalstat med en ensartet befolkning.
Men beliggenheden har jo også betydet åbenhed mod omverdenen og mulighed for søfart og fiskeri – er det ikke mindst lige så vigtigt?
Nationalstat, monarki, demokrati
Landets historie begynder ca. 750 med, at Kong Angantyr fik magt over et område. Men hvor er historien om de mennesker, der levede her før vikingetiden? Flinteøkser, gravhøje, Egtved-pigen og Solvognen er markante vidnesbyrd om en rig kultur og forbindelser med omverdenen, der eksisterede længe før, landet blev til en stat med konge.
Forsiden af materialet viser et Danmarkskort, hvor Slesvig er med som en del af riget. Faktisk har Danmark aldrig set sådan ud. Kortet viser i stedet en politisk ambition fra midten af 1800-tallet, der førte frem til det traumatiske nederlag i 1864.
Den tilgang, der er valgt, viser ind til fortællingens kerne: Danmark har altid været et monarki, og vi er som offer for ”de store” endt som en lille nationalstat.
Udviklingen af kongemagten står centralt gennem hele forløbet og er illustreret af en række billeder – fra Knud den Store som imperiets krigerkonge til kronprinsesse Mary, der betragter et klassisk, dansk maleri. Fra inkarnationen af suverænens fysiske magt når vi frem til en afpolitiseret institution, der sammen med den kulturelle arv repræsenterer nationalstatens værdier.
Monarkiets udvikling spejles i udviklingen af demokratiet. En af milepælene er Christians den 5. Danske Lov (1683). Med den blev der angiveligt indført ”lighed for loven”, og den var ”præget af en human retsopfattelse”. Lighed for loven? Human retsopfattelse? Helt så langt nåede vi vist ikke i 1683. Fx fik tyendet ingen rettigheder, og man kunne fortsat blive brændt levende og udsat for amputation og tortur.
Ved ophævelsen af stavnsbåndet hører vi om ”en ny underklasse på landet, nemlig husmændene. De boede typisk i mindre huse og havde ingen marker at dyrke, men højst lidt jord, hvor de kunne holde husdyr.” Men hvor er den øvrige underklasse? Tyendet fik hverken ejendom eller personlig frihed. Igen: Et demokratisk fremskridt skildres som mere vidtgående, end det var.
Om Grundloven i 1849 får vi at vide: ”… [den var] meget demokratisk og liberal sammenlignet med andre staters forfatninger på den tid.” Var Danmark ligefrem foregangsland? Var Grundloven ikke snarere et eksempel på samtidens demokratiske udvikling i USA og flere lande i Europa?
I forbindelse med Grundloven nævnes det, at tyendet først fik stemmeret i 1915. Men det nævnes slet ikke, at husbondens revselsesret først blev afskaffet i 1921. Udeladelsen er ikke ligegyldig, da personlig frihed og ukrænkelighed også er vigtige, demokratiske værdier.
Samlet set tegnes den demokratiske udvikling som en uafbrudt fremadskridende proces, uden tilbageslag og uden kritiske konflikter undervejs. Det er næsten for godt til at være sandt
Sammen med det politiske demokrati fremhæves andelsbevægelsen: ”De demokratiske principper, […] i andelstanken, er senere blevet en vigtig del af det moderne danske samfund. […], selv om de fleste [andelsvirksomheder] efterhånden har fjernet sig ret langt fra deres oprindelige […] størrelse og ledelsesform.”
Ja, det er ikke nogen overdrivelse: Andelsmejerierne indgår i en international koncern (Arla), og andelsslagterierne er blevet til et aktieselskab (Danish Crown). Tilsvarende gælder i andre bruger-ejede sektorer (fx finans og energi), og privatisering af vandværkerne er på den politiske dagsorden, ligesom der jævnligt stilles spørgsmålstegn ved andelsboligformen.
Den dominerende tendens, udviklingen fra basis-demokrati i brugerejede virksomheder hen imod centralisering og privatisering, er praktisk taget usynlig i fortællingen.
Det fremgår af beskrivelsen af den senere udvikling af demokratiet, at EU ”har adgang til at vedtage lovgivning, som Folketinget ellers skulle vedtage”. Som eksempel nævnes kun ”regler, som fjerner handelshindringer mellem medlemslandene”.
Ifølge Folketingets EU-oplysning stammer mere end halvdelen af gældende ret i Danmark efter 2010 på den ene eller anden måde fra EU.Den oplysning ville have givet en reel forståelse af omfanget af suverænitetsafgivelsen.
Samlet set tegnes den demokratiske udvikling som en uafbrudt fremadskridende proces, uden tilbageslag og uden kritiske konflikter undervejs. Det er næsten for godt til at være sandt.
Lille Danmark
Det gælder også billedet af Danmark som den lille, ikke-aggressive nationalstat. Om Afghanistan- og Irak-krigene får vi at vide: ”I 2002 besluttede Folketinget at sende danske soldater til Afghanistan for at deltage i en amerikansk ledet indsats. I 2003 førte USA krig mod Irak […] Efter krigen stillede Danmark soldater til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak frem til 2007.”
Det er svært at se, at Danmark var med i begge krige, i Irak endda fra starten. Disse skelsættende begivenheder er beskrevet så sløret, at det nærmer sig det misvisende. Det fremgår heller ikke, at vi stadig har soldater i begge lande.
Man må også undre sig over beskrivelsen af forholdet mellem Island og Danmark. Det oplyses, at ”I 1944, mens Danmark var besat af Tyskland, løsrev Island sig” og blev ”et selvstændigt land”.
Island har altså, på lidt ufin vis, udnyttet Danmarks manglende suverænitet til at løsrive sig fra et rigsfællesskab. Faktum er, som Pia Kjærsgaard i sin egenskab af Folketingets formand formulerede det i sin tale til Altinget ved jubilæet for nylig, at i 1918 blev ”Danmark og Island […] suveræne stater på lige fod”. Nyttig viden hvis man vil forstå historien, men åbenbart ikke hvis man skal bestå indfødsretsprøven.
Statens væsentlighedskriterier
Til gengæld er der et sandt mylder af detaljer, der ikke fremmer forståelsen.
Nogle få eksempler: Navnene på 24 regenter inkl. to in spe: Christian d. 11. slutter rækken. Også hvilke partier der indgik i regeringen fra 1993, hvilke der gik ud og hvornår. Det er med, at Saxo læste sine kilder på biblioteket ved domkirken i Lund, at det var i 1955 Dansk Sprognævn begyndte at følge udviklingen af sproget, at Dyrenes Beskyttelse i 2009-2011 deltog i Justitsministeriets udvalg om hunde osv.
Og det helt kuriøse: At Struensee var far til dronning Caroline-Mathildes andet barn. Som indfødt læser kan man frasortere overflødige detaljer, men hvis man skal bestå indfødsretsprøven, er de ikke ligegyldige – man ved jo ikke, hvilke man får brug for.
Et skarpere fokus på væsentlighed og de lange linjer ville gøre fortællingen mere relevant og informativ.
Nogle spørgsmål i prøven skal handle om ”aktuelle forhold og begivenheder”. Som indfødt bliver man nysgerrig – hvad mener staten, vi skal følge med i?
Et eksempel fra prøven i juni: ”DR1 har i begyndelsen af 2018 vist fjerde sæson af en populær tv-serie. Hvilken? A: Arven B: Krøniken C: Broen”.
Er det en begivenhed, at DR viser fjerde sæson af en serie? Skal man huske tv-programmerne for det sidste halve år? Mere end halvdelen af deltagerne svarede forkert. Det kan have kostet dem statsborgerskabet.
Efter at have læst på lektien sidder man tilbage med spørgsmålet: Giver denne fortælling om Danmark den viden, man har brug for som borger i Danmark? Opfylder indfødsretsprøven sit formål?
Næste prøve afholdes den 28. november 2018.
Hovedillustration: Pxhere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
