SANGBOG // KOMMENTAR – Skal det være “den røde” eller “den blå”? Måske en ”sort”? Højskolesangbogen, som er landets mest brugte, står foran revision. Den næste udgave, der er nr. 19 siden 1894, udkommer om godt et år. Allerede nu er der rejst politisk debat om indholdet.
Danmarks mest udbredte sangbog er under revision. Allerede 15 måneder før næste udgave af Højskolesangbogen ser dagens lys har politikere på højrefløjen protesteret mod, at der muligvis kommer en sang om ramadanen med.
Alex Ahrendtsen og Henrik Dahl fra DF og LA vil ikke se Isam B’s forslag i selskab med den øvrige danske sangskat. Sangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen, er ikke enig, og politikerne har tydeligvis ikke rigtig forstået, hvad højskolen og dermed Højskolesangbogen er sat i verden for.
Arbejdet med en ny udgave, den 19. i rækken siden 1894, sker i et udvalg, som Folkehøjskolernes Forening har nedsat. Samme forening står for udgivelsen.
Hvad har de nu fundet på? Og skal dén sang virkelig være med, og hvorfor er dén sang ikke med? Der er per tradition åbnet for en ivrig diskussion – for og imod. Bølgerne kan komme til at gå højt
En ny udgave af den blå højskolesangbog venter mange på med spænding, lyst, måske lidt ulyst og forventning. Er mine yndlingssange med – eller er de blevet fravalgt?
Bogen har et begrænset antal sider, så redaktionsudvalget kan ikke opfylde alle ønsker. Så enkelt er det, selv i højskoleverdenen.
Arbejderbevægelsen (AOF) har stået for “den røde”, som er udkommet i 11 udgaver.
I en del forsamlinger har valget stået mellem den røde og den blå. Valget kunne også få følelser i kog. Der er klart forskelle og nogle ligheder.
Visse sange er med begge steder. Et tegn på sammenhængskraft i landet. Vi tåler at synge forskelligt, tåler og tolererer nye møder. Med visse forbehold.
Den næste udgave vil ligesom sine forgængere få tilført nyere sange og melodier, som er blevet kendte, skattede og populære i de senere år.
Men selv populære sange, der lyder så godt, når en professionel fremfører dem, risikerer ikke at finde vej gennem nåleøjet, f.eks. hvis de er svære at synge, altså er lidet sangbare for mere uøvede eller for en større forsamling. Eller måske fordi de er for nye.
Visse nye værker fordrer en vis udbredelse, før de kan siges at have en tilpas solid bund. Modsat døgnfluerne.
Ligesom en svag tekst kan blive løftet af en god melodi, kan det omvendte også ske. Noden er ofte en væsentlig støtte til en tekst.
Selvom en god kunstner leverer en formfuldendt sang og melodi, kan mindre skolede sangere have svært ved at gentage succesen. Selv om en melodi er populær og giver glæde, kan teksten være så flad eller indholdsløs, at sangen bliver fravalgt.
Omfattende opgave
Arbejdet med at vælge sange sker frem til begyndelsen af 2020.
Der er en del at tage stilling til, hele 3.109 forslag fordelt på 2302 forskellige sange er indsendt, 1100 er nyskrevne, oplyser Højskolernes Sekretariat.
Jo, jo, den danske sang er levende. Rigtig mange forslag handler – i takt med tidsånden – om en politiseret verden. Måske er der dog mere brug for at holde fællesskabet, miljøet og empatien frem end at hylde egoismen og grådigheden.
Ifølge traditionen i højskolekredse blev eleven udstyret med en højskolesangbog af sine forældre ved afrejsen, pakket ned sammen med tandbørste, nypudsede sko, nystrøgne skjorter og formaninger om at tage vare på sig selv
Når værkerne til 19. udgave er udvalgt, skal man spørge alle rettighedshaverne, komponister, forfattere, eventuelle efterkommere, musikforlag, om man må gengive deres værker. Det kan koste penge at få lov, og der kan være nogle, som er generøse og/eller beærede, så de giver tilladelse uden honorar.
Det kan koste ekstra kræfter og tid at få aftalt tilladelser fra udenlandske rettighedshavere, bl.a. The Beatles.
Den 19. udgave kommer efter planen ud i november 2020.
Og så udløses spændingen.
Hvad har de nu fundet på? Og skal den sang virkelig være med, og hvorfor er den sang ikke med? Der er per tradition åbnet for en ivrig diskussion – for og imod. Bølgerne kan komme til at gå højt.
Opdatering – kan man egentlig det?
I Sønderjylland med fem højskoler vil man finde det utænkeligt, at sange om det militære nederlag i 1864 og dermed tabet af Nordslesvig, genforeningen i 1920 og andre historiske begivenheder forsvandt.
Hvem skal afgøre det? Der er ikke andre end udvalget, vi kan sætte vores lid til.
I 2020 fejres både 100 året for genforeningen af Nordslesvig (Sønderjylland) med Danmark og højskolernes 175 års jubilæum.
Der er afviklet seminarer og sangafprøvninger, samt en konkurrence om en jubilæumssang til højskolernes 175 års dag. Hér kom 368 forslag og vinderne blev Lisbeth Smedegaard Andersen/Bent Fabricius-Bjerre.
I bevægelse
Ligesom højskolebevægelsen har det med at være i evig bevægelse og diskussion med sig selv, i anfægtelse og selvrefleksion (citat: Jørgen Carlsen) – har Højskolesangbogen det.
18. udgave har udeladt 166 sange fra 17. udgave. Til gengæld er et tilsvarende antal nye kommet ind blandt de i alt 572 sange, hvoraf nogle har fået to melodier at vælge mellem.
2006-udgaven (18.) er solgt i mere end 400.000 eksemplarer.
Mens ”retten voterer” er der stille i højskoleverdenen, men altså ikke hos visse politikere. Når 19. udgave kommer ud, skal der nok opstå en hvis palaver.
Ord som ”dansker” og ”danskerne” er blevet dobbelttydige. De kan forstås både som hele befolkningen eller som alene de etniske danskere
Nationalsangen ‘Der er et yndigt land’ af Adam Oehlenschläger har 200, to hundrede, års jubilæum i år og har undervejs fået hele tre melodier, men lige lidt hjalp det. Det hjalp heller ikke at rejse en diskussion om sangens status som nationalsang på grund af dens klæbrige, nationalromantiske og helt ude af tiden tekst.
Afdøde minister og folketingsmand Arne Melchior (CD) og kulturhistoriker Inge Adriansen var blandt kritikerne. På et tidspunkt forsøgte det ”officielle” Danmark at få ‘Kong Kristian’ (Kongesangen) knæsat i forbindelse med sportskampe, men (fodbold)publikum overdøvede med det yndige land.
Sangen bruges mest nytårsaften, hvor det for øvrigt ikke gør så meget alligevel.
Melchiors idé (i 2004) var et gøre ‘I Danmark er jeg født‘ med tekst af H.C. Andersen til nationalsang. Det var dengang.
Hvad ‘kan’ eller ‘gør’ sangen?
Det er noget med at forene, forarge, skabe fællesskab, samhørighed.
Vi er sammen om noget, ofte dybt poetisk og smukt, sjældent diskriminerende eller ødelæggende. Selv en fodboldsang, der er ment som udfordrende, kan være smuk i sangernes opfattelse. For enhver fugl synger som bekendt med sit næb.
Visse sange kan måske også blive for populære, overbrugt, oversunget og slidt kraftigt på, også fordi de er så lette at synge og forstå. De har almen gyldighed, bred popularitet. Jens Rosendals og Per Warmings ‘Du kom med alt, hvad der var dig’ bliver der slidt godt og grundigt på, mens de samme tos lige så smukke ‘Som solskin over mark og hav’ om at være til stede, synes mindre slidt.
Til lejligheden
Lejlighedssange, som er enestående for Danmark, er ikke skrevet alene til onkel Hans’ runde dag. Den slags sange af mere udadvendt karakter har vundet indpas i Højskolesangbogen i et vist omfang.
En del sange er skrevet og komponeret til skoleindvielser og jubilæer og er dermed blevet en del af disse skolers, læreres og elevers historie, arv og holdninger.
Grundtvigs ‘Det er så yndigt at følges ad’ er sådan en lejlighedssang, skrevet til et vennepars sølvbryllup.
Fællesskabsfølelse, sammenhængskraft kunne styrkes med ‘Jeg elsker de grønne lunde’ fra 1873, da chokket efter 1864-nederlaget endnu sad i folk.
Morgensangen i skolen er i nogle år sprunget over, hvorved en del børn og unge er berøvet denne del af kulturskatten. Af hvem mon? Traditionen er vist ved at komme igen nogle steder
På samme måde opstod efter den tyske besættelse i 1940 et behov for at styrke fællesskab og fædrelandskærlighed, og en sangbog blev udgivet i en mio. eksemplarer. Den officielle begrundelse var uangribelig: kongens fødselsdag.
Alsangen var samtidig blusset op og pustede liv i et folkeligt fællesskab, en demonstration mod besættelsesmagten.
Til Båring Højskoles indvielse i 1959 kom Ole Wivel med:
Der truer os i tiden
en ond, usynlig magt:
vor egen sikre viden,
som sprængte med foragt
den skænkede natur
og nedskrev Adams billede
til skyggen på en mur.
Han beskrev USA’s bombning af Hiroshima og Nagasaki, som sluttede 2. verdenskrig i Asien og Stillehavet. Men sangen er måske lige så aktuel i nutidens klimakrise.
En ung, blond pige
‘Den danske sang er en ung, blond pige’ blev for et par år siden sunget ved et internt møde på CBS og er blevet meget international. En kvindelig forsker af anden etnisk herkomst end dansk følte sig sat udenfor på grund af det blonde ved den danske sang fra 1924.
En viceinstitutleder krøb i et musehul, hvorfra han hviskede en undskyldning i stedet for at holde kulturarvens fane højt.
Morgensangen i skolen er i nogle år sprunget over, hvorved en del børn og unge er berøvet denne del af kulturskatten. Af hvem mon? Traditionen er vist ved at komme igen nogle steder.
Højskolesangbogen synes at vinde mere indpas på arbejdspladser, gymnasier, plejehjem, ved bibliotekernes møder, ja ud i danske kirker i udlandet.
Tidens mangfoldighed
Den kulturelle og religiøse mangfoldighed bliver der formentlig taget hensyn til i 19. udgave. Isam B(achini) (født 1977) er opfordret til at skrive en sang. Han har været medlem af Outlandish i 20 år.
Sangen hedder ‘Ramadan i København’. Den beskriver de fem tidspunkter, en muslim skal knæle og bede i retning af Mekka i løbet af ramadanmåneden.
For en del mennesker har vi at gøre med en grundsten i sammenhængskraften, som beundres andre steder i verden
Til næste år vil det vise sig, om sangen kommer med i den reviderede udgave af Højskolesangbogen, og hvis – eller snarere når – det sker, er det en mangeårig drøm, der går i opfyldelse for den 41-årige rapper og sanger.
Måske vil det også finde forståelse/anerkendelse i kredse med anden etnisk baggrund end dansk.
Signalet vil vel være passende, mildt sagt, og i tråd med højskolebevægelsens tradition for frisind, åbenhed og fordomsfri tankegang.
Samme tankesæt har givet plads til ‘Freude, schöner Götterfunken’, Schillers svulstige Europa-hymne, som på dansk begynder: “Alle mennesker skal være brødre”. Fordi emnet har sine historiske knaster. Højskoleverdenen var overvejende modstander af dansk medlemskab af EF/EU, da vælgerne skulle tage stilling i 1972.
Globalisering
De nordiske sange har haft en plads, og i takt med tidernes strømninger har andre sprogs og kulturers sange fået mere plads, især engelsksprogede, ja, danske sange er med i engelsk oversættelse. Globaliseringen går begge veje.
Man kan trods alt ikke skrive dansk kultur, kristendom og historie ud af højskolesangene.
Hvad vi danskere er kommet af, plejer at være en fortælling, man kan finde i Højskolesangbogen, som fortsat vil vægte sange om dansk og international historie og åndsliv.
Det er også altid spændende, hvorvidt go’e gamle Grundtvigs 81 bidrag i 18. udgave overlever den 19. Grundtvigs værker udgjorde længe en væsentlig del af sangbogens solide fundament med historiske, svulmende, stærkt poetiske, kristelige og folkelige sange og salmer
Ord som ”dansker” og ”danskerne” er blevet dobbelttydige. De kan forstås både som hele befolkningen eller som alene de etniske danskere.
Vi er blevet mange slags. ”Danskerne findes i mange modeller”, som Ebbe Kløvedals sang til Vestjyllands Højskoles 25 års jubilæum i 1994 begynder. Han fik vel fortalt, at alle, der bor i Danmark, er danskere, uanset…
Kim Larsens og Leif Sylvesters ‘Om lidt bli’r her stille’ er fundet egnet til Højskolesangbogen, men ikke til salmebogen, på trods af at den er rasende populær blandt efterladte ved begravelser.
Den er omdiskuteret som begravelsessalme, fordi den med ”Fik du set det, du ville?” lægger op til at gøre regnskab over et livsforløb, som evangeliet ikke gør. Det siger, at du bliver modtaget, uanset…
Sangen er i øvrigt lavet til at være afslutning på en cirkusforestilling (!).
Grundsten i sammenhængskraften
Grundtvigs pompøse og kraftfulde ‘Den signede dag’ har været udsat for beskæring i 18. udgave, hvorved et vers med stroferne ”men immer det dages dog på ny/hvor hjerterne morgen vente!” forsvandt.
Det blev for meget – eller for lidt– for nogle brugere, f.eks. på Rønshoved Højskole, hvis talerstol prydes af citatet. Så satte man selv verset, der begynder med ”Som aldrig så lang er nogen dag,/at aften jo er i vente” (efter arbejdets møje kommer hvilen), ind i skolens egne højskolesangbøger.
Sangen om søhelten Herluf Trolle (ham med Herlufsholm) forsvandt blandt de ”historiske sange” – til ærgrelse for nogle.
Sådan kan sangbogsudvalget blive udsat for bøvl, høvl og ballede. Det er udvalget også forberedt på. Diskussion er en del af processen, en ofte kærkommen anledning til at bryde meninger og argumenter på et civiliseret grundlag.
Der synes at være plads til nye og nyere melodier og tekster blandt de ca. 600 sange.
Kritikere af den nuværende udgave har bl.a. savnet flere sange af f.eks. Anne Linnet, C.V. Jørgensen, Steffen Brandt, Lars Lilholt, Anne Dorte Michelsen og Kim Larsen.
Det er også altid spændende, hvorvidt go’e gamle Grundtvigs 81 bidrag i 18. udgave overlever den 19. Grundtvigs værker udgjorde længe en væsentlig del af sangbogens solide fundament med historiske, svulmende, stærkt poetiske, kristelige og folkelige sange og salmer.
De unge vil have flere ”unge” sange, de er vokset op med, og som har betaget deres unge, følsomme sind. Og de ældre ønsker ikke ”deres” sangskat ramponeret.
Kulturarv
Blandt de ældre sange findes eksempler på tekster, som beskriver datiden, f.eks. landbomiljøet, naturen, et stykke kulturhistorie fra en svunden tid bevaret i sangform.
Disse tekster kan måske virke fremmede for yngre mennesker fra byerne.
I Højskolesangbogen møder læsere og sangere indsigt og udsyn. Opfordringer om dette og hint, leveregler, formaninger, glæde, sorg, trøst, liv, protest, poesi, kreativitet, kraft, kærlighed, ordentlighed, mod, drama, drømme og noget ”sådan-er-det-bare”.
For en del mennesker har vi at gøre med en grundsten i sammenhængskraften, som beundres andre steder i verden.
Sangbogsudvalget
Udvalgets formand er tidl. forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen (f. 1949), forfatter Dy Plambeck (f. 1980), pianist Mathias Hammer (f. 1982), kirkemusiker og korleder Anne Odgaard Eyermann (f. 1977), sanger og skuespiller Søren Launbjerg (f. 1960) og forstander, cand. mag. Mette Sanggaard Schultz (f. 1974).
Det færdige resultat skal gerne ramme bredt, mange kredse skal føle sig hjemme i Højskolesangbogen, fordi den bruges flittigt – ikke alene på høj- og efterskoler – men også i studiekredse, ved foredrag, på plejehjem, i sognegårde, på arbejdspladser, ved familiefester, årsmøder og generalforsamlinger, politiske (lands)møder.
Fællessang kan virke stærkt vanedannende, som man skriver i Højskolesangbogens app
Ifølge traditionen i højskolekredse blev eleven udstyret med en højskolesangbog af sine forældre ved afrejsen, pakket ned sammen med tandbørste, nypudsede sko, nystrøgne skjorter og formaninger om at tage vare på sig selv.
Bogen, et kært eje i mange år, kunne endda have skindomslag med ejerens indgraverede navn i guldbogstaver eller et korssting-broderet omslag med smukke mønstre og ejerens navn. Den sidste tradition er nærmest forsvundet.
Jo, det var – og er – en stor begivenhed at komme på højskole, skelsættende, livsafgørende for mange, ligesom bogens indhold.
Højskolesangbogen har også fået til huse i en smarttelefons-app, hvis man vil overgive sig til tidens elektroniske udtryk – endda med klaverakkompagnement.
Og hvis man ikke kan finde én til at spille til sangen, kan man downloade 100 sanges akkompagnement særskilt og afspille dem.
Fællessang kan virke stærkt vanedannende, som man skriver i sangbogens app.
Foto: Højskolesangbogen.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
