LITTERATURENS WOLTBUD // ESSAY – “Egentlig skulle det blot være et lille hyggeprojekt på en fridag. Nu har jeg været på farten i tre måneder og tilbagelagt mere end 1000 km,” skriver forfatteren Mads Nygaard, der selv bringer sine bøger ud. Det foregår ved, at han pakker en rygsæk med bøger, og så springer han op på cyklen for møde sine læsere.
16. april lå jeg og fedede den på sofaen. Jeg så en dokumentar om en mand på Shetlandsøerne, der havde indledt et særpræget venskab med en odder. Pludselig steg en underlig lyd fra min maveregion. Lyden fortsatte nede på gulvet. Nu lød det som en femkrone, der kørte i ring. Jeg bøjede mig småstønnende ned mod dingenoten. Det var sgu min bukseknap. Affyret fra liggende …
For første gang i mit 56-årige liv stod det mig lysende klart: Slankekur pinedød nødvendig.
I min rygsæk er der tre eksemplarer af min nye roman. Jeg cykler gerne til din gadedør. Du får 278 sider hjerteblod
Dagen efter lagde jeg impulsivt et billede af min cykel på Facebook og skrev: ”Jeg sidder lige nu på Frederiksberg i København. I min rygsæk er der tre eksemplarer af min nye roman. Jeg cykler gerne til din gadedør. Du får 278 sider hjerteblod. Jeg smider et kilo. Mindst!
Send mig en besked, hvis du vil have besøg.”
Tyve minutter senere sad jeg hjemme hos en kvinde ved navn Agi. Skæbnen ville, at hun gik mest op i litteraturen, ikke så meget i slankekuren. Hendes kæreste var chokoladefabrikant, og jeg skulle da lige prøvesmage hans nye kollektion, ikke? Jeg både signerede og savlede og stavrede meget kalorierigere derfra.
Nede på gadeplan igen fortalte min telefon, at nye læsere havde meldt sig. Det var pokkers.
Allerede samme dag måtte jeg bestille en stor stak bøger fra mit forlag, og i tiden, der fulgte, cyklede jeg litteratur hjem til gamle venner og kolleger. Fremmede, der så holdt op med at være det. En fan, minsandten. Verdensberømte Jussi Adler Olsen. Min kære fætter Henrik. En vildt begavet dreng med skolevægring og hans mor. En kommunist, der havde kendt Hans Scherfig. Bornholms tidligere borgmester. En tech-millionær. En tidligere chefredaktør på Dagbladet Information, der i swingende toner fortalte om dengang han dansede med Tove Ditlevsen.
Man taler aldrig med skaberne
Anekdoterne flød, det samme gjorde eksemplarerne. Jeg kunne næsten ikke tro mit eget held, og jeg begyndte at spørge gæstgiverne, hvorfor de havde reageret på mit opslag. En sociolog ved navn Lise Dybdal gav et interessant svar. Hun fortalte, at hun var overrasket over, at hun havde lagt billet ind på et besøg.
Hun anede ikke, hvem jeg var. Faldt bare helt tilfældigt over mit opslag på Facebook. For hende handlede det om, at jeg tilbød noget af min tid. Vi modtager produkter ved vores gadedør som aldrig før, men vi taler jo aldrig med skaberen af det, vi køber. Og vi taler i endnu mindre grad med leverandøren af varen. Hun så min kombinerede slankekur og litteraturformidling som en venlig lussing til den stigende fremmedgørelse, der gennemsyrer vores samtid.
I juli måned har jeg opholdt mig i Vendsyssel, hvorfra jeg stammer. Spændt lagde jeg et nyt opslag ud. At jeg nu ville være den cyklende boghandler i barndommens gader. Mange lokale i Hirtshals, Hjørring, Lønstrup, Tversted, Sindal og Bindslev sprang til. Men også folk, der blot var på gennemrejse i sommerlandet.
17. juli modtog jeg denne besked fra pressefotograf på Randers Amtsavis Annelene Petersen:
“Kære Mads. Fra fredag og til søndag tager jeg og min dejlige kæreste Svend vores telt med til Hirtshals. Han har haft en periode, hvor han har våget i mange lange dage ved sin mors dødsleje. Hun har nu fået fred. Når min Svend ikke tager sig af andre mennesker, er hans altoverskyggende passion at læse, læse og læse. Min drøm er derfor at kunne bestille den cyklende boghandler til at overraske ham. Kan du komme forbi?”
Ja da. Jeg cyklede ind på Hirtshals Camping i fredags. Solen var ved at gå ned, og der var lovet skybrud, men det eneste naturfænomen, vi bevidnede, var Svends taknemmelighed for sin kærestes omsorg. Smuk stund i min fødeby og ikke en vind rørte sig.
De seneste tre måneder har jeg cyklet godt 1.000 kilometer. Et flot tal og gid det samme kunne siges om min vægt. Sådan er det imidlertid ikke. Kyndige mennesker ud i sundhed har fortalt mig, at jeg i denne fase erstatter fedt med muskler, og at det regnestykke derfor går op i hat og deller. Jeg slår mig til tåls med, at vom jo ikke blev bygget på én dag, og derfor må slankekuren tage den tid, det tager.
Mange nye udgivelser drukner i samme sekund, de spyttes ud fra trykkeriet. Det har jeg ofte prøvet i mine 26 år som forfatter
Til gengæld er jeg lykkedes med at holde min nye roman i live og sikre den kontinuerlig opmærksomhed. Mange nye udgivelser drukner i samme sekund, de spyttes ud fra trykkeriet. Det har jeg ofte prøvet i mine 26 år som forfatter.
Derfor vil jeg cykle videre, så længe der er bud efter mig. Kalenderen for august er allerede fyldt godt op. Se blot denne besked fra Anni i Hjørring:
”Hej Mads. Jeg er 67 år gammel og bliver officielt folkepensionist den 5. august. Jeg har denne særlige dag inviteret 18 kvinder, der har betydet noget særligt for mig i mit liv. Kunne du, den cyklende boghandler, tænke dig at komme på besøg? Og sprede lidt litteratur og hygge? Jeg vil i hvert fald gerne købe én af dine bøger. Kh Anni.”
Det kan I tro. Jeg glæder mig allerede.
Læs videre
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og