Tryllekunster og forsvindingsnumre. Er den britiske premierminister, Theresa May, i virkeligheden blevet det moderne politiske svar på udbryderkongen Houdini? Kan hun bryde “lænkerne” til EU, som hun er forpligtet til efter briternes beslutning om farvel til EU? Lone Theils analyserer og funderer over Mays vigtige tale tirsdag om de britiske ønsker og krav til Brexit.
De omkring 4000 mennesker, der var mødt frem, holdt vejret i spænding, mens de stirrede op på scenen. Udfordringen syntes umulig. Hvordan skulle det nogensinde lykkes at bryde og kaste de lænker af sig, der var specialdesignede til at forhindre, at man overhovedet kunne komme fri? Minutterne strakte sig. Tre kvarter, en time.
Scenen var Hippodrome-teatret i London for 113 år siden, og på scenen stod den ungarsk-amerikanske illusionist Harry Houdini foran sit livs udfordring: En solid lås, fabrikeret af en anset låsesmed fra Birmingham, der havde brugt fem år på at fremstille den.
Ville Houdini knække? Var der endelig en opgave, som manden, der havde kæmpet sig ud af håndjern og spændetrøjet og ladet sig nedsænke i vand, nu måtte give op overfor?
Trods årene og det faktum, at man ikke kunne livestreame i 1904, var det på mange måder et lignende nummer, den konservative premierminister Theresa May skulle udføre, da hun tirsdag fremlagde den store plan for, hvad der skal ske med Storbritanniens videre fremtid, nu da befolkningen har stemt for en udmeldelse af EU.
Akkurat som Houdini stod Theresa May i lænkerne af et afstemningsresultat, hun ikke selv havde kæmpet for og i en spændetrøje af, at man ikke kan fortælle alt for meget om, hvad man virkelig ønsker ud af forhandlingerne med EU uden at underminere sin egen position. Og præcis som den store illusionist skal den britiske premierminister også forsøge at gøre det på tid.
I dette tilfælde to år fra marts når den britiske regering formelt sender sine udmeldelsespapirer til EU.
Ud af Det Indre Marked
Opgaven ser umulig ud. Men Theresa May mødte forberedt til opgaven, ikke på Hippodrome, men i Lancester House, der i øvrigt i 1988 var rammen om premierminister Margaret Thatchers tale, der roste Det Indre Marked til skyerne og frydefuldt erklærede, at Europa var ”open for business”.
Vi vil ikke kun blive husket af eftertiden for den beslutning, vi traf, men også hvad vi fik ud af at træffe den.
Det var ikke just det budskab, Theresa May havde med til Storbritannien og resten af verden. Tværtimod erkendte hun, at den logiske konsekvens af den britiske position i forhandlingerne i EU er, at briterne ikke længere kan være en del af EU’s indre marked.
”Jeg er klar over, at det betyder, at vi ikke længere kan være en del af det indre marked”, sagde May i talen, hvor hun også understregede, at der ikke bliver tale om et halvt eller kvart medlemskab, men en regulær udmeldelse. Og at den udmeldelse skal afvikles hurtigt.
”Vi skal ikke være halvt inde og halvt ude i årevis. Det vil være som at være i skærsilden”, sagde premierministeren.
Se de vigtigste citater fra Mays tale her – eller se talen med den sigende titel A Global Britain, i sin helhed:
https://www.youtube.com/watch?v=Hnnozfze6jk
Selv om meningsmålinger viser, at mange briter ønsker at være en del af de handelsbetingelser, Det Indre Marked står for, nemlig fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, serviceydelser og personer, så er det netop den fjerde del af arrangementet, der har fået den britiske regering og dele af den britiske befolkning til at slå bremserne i: Arbejdskraftens frie bevægelighed, der også kan kaldes noget andet, nemlig immigration eller indvandring.
I årevis har netop det været et betændt emne i den britiske debat, og den ene regering efter den anden – både Tony Blairs og senere David Camerons – har gang på gang lovet at begrænse immigrationen til Storbritannien.
Men valgløfterne har aldrig holdt længere, end det har taget at sige ”arbejdskraftens fri bevægelighed”, og spørger man konservative politikere som May, der som indenrigsminister slog hårdt ned netop på immigration, har det været et voldsomt overgreb på britisk suverænitet, at landet har måttet tage imod alt lige fra franske ostehandlere til polske håndværkere, tyske bankfolk, og finske studerende, uden at selv bestemme.
Vi skal ikke være halvt inde og halvt ude i årevis. Det vil være som at være i skærsilden.
Nettoimmigrationen til Storbritannien var sidste år over 300.000 mennesker, og 190.000 af disse var statsborgere i EU. I Theresa Mays optik var det derfor, de markedsglade briter stemte for Brexit frem for at vælge at blive i en union, der trods alt var og er verdens største handelsblok.
EU har imidlertid, med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen, ingen planer om at lade briterne melde sig ud af et så fundamentalt princip omkostningsfrit, og det har Theresa May nu erkendt. Briterne er med andre ord parate til at melde sig ud af EU’s indre marked.
Men selv om briterne altså, ifølge May, i fremtiden får kontrollen tilbage med hvem, de lukker ind i landet, tilbage, så fremlagde hun ikke rigtig nogen plan for, hvad der fremover vil ske med de mange EU-borgere, der bor og arbejder i Storbritannien eller hvordan britiske virksomheder for fremtiden kan rekruttere arbejdskraft fra EU-landene. De kommende måneder vil formentlig vise mere om, hvordan det arrangement skal tilrettelægges.
Trump skal redde britisk handel
Men hvad venter så uden for Det Indre Marked? May har forkastet en “norsk løsning” med medlemskab af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejde) med en løsere og kostbar tilknytning til EU – en løsning, som nordmændene i øvrigt ifølge diplomatiske kilder heller ikke ønsker, fordi Storbritannien alene qua sin størrelse vil forstyrre balancen i EØS, der i dag består af EU plus en række små lande med en tilknytning til Det Indre Marked – nemlig Island, Liechtenstein og Norge.
I stedet ønsker May en bilateral toldaftale, hvor der kan handles med EU.
Får hun den? Indtil videre har entusiasmen ikke været stor i EU, og i erkendelse heraf skyndte den britiske premierminister at minde sine europæiske kolleger om, at Storbritannien er en meget stor økonomi, og at de øvrige medlemslande ville skade sig selv, hvis de tilbyder Storbritannien en dårlig og dyr aftale.
Den globale ide er lidt af et illusionsnummer, og en fornærmelse mod britisk erhvervsliv, vurderer Tim Farron, der er leder af det eneste pro-EU parti i det britiske parlament, Liberaldemokraterne
Den britiske premierminister var heller ikke bleg for at true resten af EU med en alternativ løsning med udsigten til at gøre Storbritannien til et erhvervsmekka ved at sænke skatter og lønninger. En løsningsmodel, der også har været nævnt tidligere af finansminister Philip Hammond, og som i EU bliver betragtet som en forhandlingsmetode, der befinder sig nogenlunde i samme postnummer som Don Corleone i Godfather.
Der er uenighed om, hvor stor en andel af det britiske marked, der afhænger af EU og omvendt, men et godt bud på troværdige tal kan man finde her.
Ideen er nu, at Storbritannien skal være ”global” – den gennemsnitlige englænder især har heller aldrig følt sig som “europæer”, et koncept, der er noget større opbakning til i andre dele af Storbritannien især Skotland og Nordirland – og May støtter sig blandt andet til, at der er kommet positive toner fra den kommende Trump-regering om, at en uafhængig handelsaftale mellem Storbritannien og USA kan være på plads ”inden for 6 til 12 måneder”, skriver den britiske avis The Daily Mail, der citerer en af Trumps økonomiske rådgivere. Men det kan allertidligst ske i 2018, vurderer flere eksperter. I den amerikanske public service radio NPR vurderede ugemagasinet The Economist i et interview med magasinets bureau chief ligeledes tirsdag efter Mays tale og Trumps tilbud, at “den type handelsaftale tager år at forhandle og det er der gode grunde til, for det er kompliceret stof og det er ikke realistisk, når Trump taler om 6 – 12 måneder.”
Den globale ide er med andre ord lidt af et illusionsnummer. Og er dertil en fornærmelse mod britisk erhvervsliv, vurderer Tim Farron, der er leder af det eneste pro-EU parti i det britiske parlament, Liberaldemokraterne.
”Britisk erhvervsliv er allerede globalt, så det er en fornærmelse, at sige, at de skal til at være det. Der er meget få, som har stemt for Brexit, der ønsker en så rabiat løsning”, sagde han til den britiske tv-station BBC som reaktion på talen.
En af de ledende figurerer i Brexit-kampagnen, den nu fratrådte leder af UK Independence Party (UKIP), Nigel Farage, meldte sig til gengæld efter talen som en stor fan af Theresa Mays fremlæggelse:
”Det var fremragende. Hun bruger alle de vendinger, jeg fik så meget skæld ud for at bruge. Men det er kun godt at høre”, sagde en tilfreds Nigel Farage.
Skotskternede indsigelser
I det nye globale Storbritannien er EU en ”god ven, en god nabo”, understregede Theresa May også. Men det er langt fra alle i det britiske udenrigsministerium, The Foreign Office, der deler hendes vision. F.eks. sagde hendes EU-ambassadør op først på måneden med et 1500 ord langt åbent brev, hvor han blandt andet anklagede regeringen for at være dårlige til overhovedet at ville høre sandheden om Storbritanniens position i EU efter Brexit-afstemningen.
Læs hans fulde opsigelsesbrev her:
Selv om Storbritannien med et lille skilt bag Theresa May altså netop erklærede sig ”global”, kan den britiske premierminister nok også regne med at få en del lokale problemer på nakken i første omgang. Hvis hun var mødt frem i en skotskternet jakke med henblik på at mildne sin tale overfor Skotland, stod det tidligt klart, at den strategi ikke fungerede.
Lederen af det skotske SNP (Scottish National Party) Nicola Sturgeon sagde efter talen, at en regulær udmeldelse af Det Indre Marked ikke var i det skotske folks interesse, og at den ide blot styrkede argumentet for en ny folkeafstemning, der giver Skotland mulighed for at løsrive sig fra Storbritannien. Skotske vælgere stemte overvejende for at blive i EU. Også i Irland og Nordirland er der ængstelse for, hvad en udmelding betyder for samarbejdet og de grænser, der er åbne i dag.
Det tog Houdini en times tid
Tilbage til Henry Houdini. Det tog ham en time og ti minutter. Så var han fri fra den sværeste lås i sin karriere og blev båret rundt i byen og hyldet som en helt. Nogenlunde den samme tid tog det Theresa May at lægge sin vision ud for Storbritanniens Brexit.
Spørgsmålet er naturligvis om det også lykkedes for May at vriste sig fri fra en umulig situation?
Måske kun delvist. Hendes klare udmelding, som talen blev døbt i medierne – a clean sweep – har muligvis hjulpet en lille smule. Men, der er stadig gigantiske huller i den store plan og masser af teknik, der ikke er på plads. Som Theresa May selv sagde i sin tale, handler det om at håndtere briternes beslutning om at forlade EU. Helt og aldeles.
”Vi vil ikke kun blive husket af eftertiden for den beslutning, vi traf, men også hvad vi fik ud af at træffe den ”.
Lige nu er der brug for en meget stor tryllestav for at få det projekt forvandlet til en succes.
Topfoto: Lone Theils – skilsmisseforhandlingerne mellem EU og Storbritannien bliver komplicerede.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
