POV SPORT // ANALYSE – VM i kvindehåndbold har indtil videre været noget af en omgang træning for de danske kvinder. Intet andet. De har ganske enkelt ikke været presset i de første fem kampe, og om de bliver det i den sjette mod Tyskland er fuldstændig ligegyldig. Allerede inden fredagens opgør mod Tjekkiet var danskerne klar til kvartfinalen.
Hassan Moustafa lagde ud med at spilde en lille femtedel af nationens tid hele den første uge af VM i kvindehåndbold.
Den magtfuldkomne og efterhånden aldrende egypter på 77 år med såkaldt absolut flertal hver gang, han skal genvælges som præsident for det internationale håndboldforbund, IHF, fordi han håndfodrer alverdens smånationer med godbidder imellem valgene. Blandt andet ved op til denne slutrunde at invitere hele 32 nationer med til VM i Spanien.
Således var årets håndboldjulekalenders første tre låger noget nær tomme eller af så overkommelig modstand, at de udgjorde aldeles kalorieløse chokoladestykker. Alt imens medie-set uppet af gode grunde på både DR og TV2 var skruet op i vanlig styrke, fordi der nu engang er seere til det.
Alvorsminer til let spil
Eksperter, kommentatorer og statistikere skulle igennem en hel uge gøre en dyd ud af at få det til at ligne professionel elitesport, som fortjente en plads i primetime på flow-tv, der i forvejen kæmper mod vigende seertal. Alenlange op- og nedtakter med alvorsminer til let spil.
Og hvert år i december, på trods af Hassan Moustafas devaluering af produktet, formår at ramme en lille million seere, når de danske håndboldkvinder skruer den professionelle attitude på mod nationer som Tunesien og Congo. I virkeligheden en parodi, de kunne spille med ryggen mod mål, den ene hånd på ryggen og i nissehuer og stadig vinde med en håndfuld eller to.
At det så ligefrem i den første mellemrundekamp mod en velanskreven håndboldnation som Ungarn skulle ende i så vilde sejrscifre som 30-19, var ikke en del af den sikre kalkule
Nu vandt de så med langt større cifre, og fik da en god gang træning og forberedelse ud af den indledende runde med en samlet målscore på 103-57 mod de to førnævnte nationer og Sydkorea. Vi må og skal stå spildtiden igennem for at nå frem til kampe af en vis vægt og valør.
At det så ligefrem i den første mellemrundekamp mod en velanskreven håndboldnation som Ungarn skulle ende i så vilde sejrscifre som 30-19, var ikke en del af den sikre kalkule. Men jo i sig selv imponerende.
Sikker på kvartfinalen
Så allerede inden kampen mod Tjekkiet fredag aften var Danmark sikker på en plads i kvartfinalen, da Tyskland tidligere på dagen havde slået Sydkorea. Landstræner Jesper Jensen kunne med sindsro spare nøglespiller Mia Højlund, der blev på hotellet og plejede en revne under foden, som nok kunne have været tapet op med vigtige point på spil.
Søndag gælder det førstepladsen i den sidste kamp i mellemrunden. Danmark og Tyskland spiller om at møde enten Spanien eller Brasilien i kvartfinalen. Umiddelbart synes Brasilien en mere overkommelig modstander end Spanien, eller også er de ikke. De to mandskaber mødes ligeledes indbyrdes i deres sidste mellemrundekamp samtidig med Danmark-Tyskland, så danskerne kan ikke spille på andet end at bevare selvtilliden ved at vinde.
Så en mellemregning eller et facit allerede inden den sidste kampe i grund- og mellemspil hedder: Seks kampe, hvoraf de fem viste sig at være ligegyldige
Mod tjekkerne kom Danmark som mod Ungarn to dage forinden skidt ud af starthullerne, og var bagud 4-0 og 5-1, men var alligevel oppe med tre, 12-9 efter en pragtpræstation af Sandra Toft i målet, ved pausen. I TV2-studiet forsøgte man behjertet at piske lidt krisestemning op, fordi Jesper Jensen havde spillet for længe med sin startopstilling. Blandt andre 22 minutter med højre back i hans egen klub, Team Esbjergs Mette Tranborg, og det var til at se, at det var for længe.
Og så var der ellers ikke ret meget mere at diskutere i den pause eller for den sags skyld bagefter, da danskerne kørte Tjekkiet bagud af hallen med en sejr på 29-14.
Så en mellemregning eller et facit allerede inden den sidste kampe i grund- og mellemspil hedder: Seks kampe, hvoraf de fem viste sig at være ligegyldige. På forhånd ingen tvivl om, at danskerne vandt de første tre, de to sidste havde og har aldeles ingen betydning, og den ene, der skulle have været en strømpil eller målestok for det hele, kampen mod Ungarn, vandt Danmark 30-19. Hvabehar.
Balance og ro
Man kan altid tabe en kvartfinale, men som danskernes spil, balance i truppen og roen på trænerbænken tager sig ud med to verdensklassekeepere oveni, er det svært at se, at det ikke skal blive til endnu en semifinale, som det var tilfældet ved sidste års EM i Danmark.
Alene at kunne vende tilbage som fast bestanddel af top 4 i international kvindehåndbold er en præstation for et mandskab, der kun har vundet én medalje ved slutrunder i 17 år, bronze i 2013, og undtaget i London i 2012 har været fraværende ved OL siden holdet vandt guld for tredje OL på stribe i Athen i 2004.
Jo, den har i selvsamme periode stået på en del fjerdepladser, men som hold og træner har præsteret indtil videre ved dette VM, ligner det også et mandskab, der igen kan gøre sig håb om medaljer om halsen…
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her