SOCIALE MEDIER // KRONIK – At forbinde mennesker med hinanden, som angiveligt var de sociale mediers målsætning, er blevet ensbetydende med at skabe polarisering og splittelse mellem mennesker. De sociale medier er blevet et socialt våben, som effektivt bruges til at skabe splittelse på alle niveauer, fra det globale og storpolitiske til det individuelle. Men hvad sker der med demokratiet og den offentlige samtale? Hvad sker der med sandheden?
Frygt er et af de stærkeste sociale bindemidler. Det er en lim, der binder mennesker sammen ved hjælp af grænsedragningen mellem os og dem. Frygten for “de andre” er en langt stærkere social lim end fx opslutningen bag positive visioner for fremtiden.
Skabelsen af tydelige grænser mellem vores gruppe og de andre tilfredsstiller behovet for både inklusion af os selv og eksklusion af de andre. Internettets sociale medier udnytter på den mest perverterede og ekstreme måde denne frygt og menneskelige tilbøjelighed til at tænke i modsætningerne mig-dig eller os-dem. Måske burde det slet ikke hedde internettet, men splitternettet, fordi de sociale medier dybest set er bygget op omkring forudsætningen om splittelse og polarisering. De sociale medier er ikke sociale, de er asociale.
De sociale netværk er imidlertid drevet af en software, som udnytter og bidrager til optimeringen af menneskets iboende tendenser til polarisering og frygt for forskelligheder
Internettet er blevet betegnelsen for den teknologi, som gør det muligt for store dele af klodens befolkning konstant at være i direkte kontakt med hinanden. Præfikset “inter” er et låneord fra latin, hvor det betyder “mellem”, “blandt”, “gensidig”, “sammen” o.l. Ordet antyder altså, at noget eller nogen hænger sammen, at dele knyttes sammen til noget større i form af et menneskeligt og socialt fællesskab.
Den sociale opvarmning
Men i stedet for at skabe et stærkere globalt fællesskab er det mest tydelige kendetegn ved de såkaldte sociale platforme, at de primært er blevet indrettet til at give alle muligheden for at fokusere på selv den mindste forskellighed. Det er det, som forfatteren Charles Arthur har beskrevet som den sociale opvarmning: de sociale mediers baggrundsstråling, som gradvist, subtilt og insisterende får brugerne til at koncentrere sig om deres forskelle, i stedet for hvad de har til fælles af både problemer og muligheder.
Alle de sociale medier lagde ud med målsætningen om at ville gøre verden til et bedre sted. Gøre den gennemskuelig, skabe fællesskab, empati og muligheder for gensidig forståelse gennem deling af information og viden. Fx sagde Biz Stone, en af Twitters grundlæggere: “Hvis mennesker er mere informerede, er de mere engagerede, og hvis de er mere engagerede, er de mere empatiske. De vil blive globale borgere, og ikke blot borgere i en nation.”
Lektien er vi ved at lære: Alt kan gøres til genstand for en kulturkrig og skabelse af uforsonlige fjendebilleder
De sociale netværk er imidlertid drevet af en software, som udnytter og bidrager til optimeringen af menneskets iboende tendenser til polarisering og frygt for forskelligheder, hvilket har forårsaget en ødelæggende mutation af menneskelig kommunikation. At forbinde mennesker med hinanden, som angiveligt var de sociale mediers målsætning, er blevet ensbetydende med at skabe polarisering og splittelse mellem mennesker. De sociale medier er blevet et socialt våben, som effektivt bruges til at skabe splittelse på alle niveauer, fra det globale og storpolitiske til det individuelle.
Denne udvikling er imidlertid ikke en afvigelse fra, hvad der er planlagt af de store high-tech-firmaer; det er sådan, de sociale medier er designet, og det er sådan, de skal virke. Det er forventet, at du forbinder dig med ligesindede, og du opmuntres samtidig til at skabe splittelse og polarisering i forhold til de andre. Næppe nogen ideel forudsætning for udviklingen af den empati, som de sociale mediers topchefer taler om ved festlige lejligheder.
Bekræftelse af vores trossystemer
Små forskelle i meninger, holdninger og følelsesmæssige præferencer bliver forstørret til store og konfliktfyldte fjendskaber på de forskellige sociale platforme. Indlysende slår mennesker sig derfor sammen med ligesindede for ikke at føle sig alene med frygten for de andre, som i begyndelsen måske bare var nogen, man var uenige med. På grund af brugernes indespærring i de algoritmiske labyrinter trækkes parterne på ingen tid mod ekstreme fjendepositioner i forhold til hinanden.
Vi løber vores nyhedsfeeds igennem og sætter et “like” ved de historier, som tilfredsstiller os. Facebooks algoritmer tilføjer disse data til det, de i forvejen ved om os, og sender mere af det samme indhold i hovedet på os. Millioner af mennesker kloden rundt præsenteres derfor dagligt for helt forskellige “facts” og meninger om, hvad der sker i verden og i deres eget samfund. Og lektien er vi ved at lære: Alt kan gøres til genstand for en kulturkrig og skabelse af uforsonlige fjendebilleder.
Nyheder opfattes i stigende grad ud fra, hvordan de får mig til at føle, og ikke så meget ud fra, hvad de rent faktisk fortæller mig
En undersøgelse fra CBS News/YouGov fra februar 2021 viste udviklingen af fjendebilleder på den amerikanske indenrigspolitiske front: 43 % af republikanerne betragtede demokraterne som politiske modstandere, mens 57 % så dem som direkte fjender. For demokraternes vedkommende betragtede 59 % republikanerne som politiske modstandere, mens 41 % så dem som fjender.
Legitime modsætninger og politiske uenigheder bliver presset til det ekstreme på de sociale medier og udvikler sig til fjendskab, som har meget lidt at gøre i en demokratisk offentlighed. Grundlæggende er det, vi i hovedsagen foretager os på de sociale medier, ikke rationel, kritisk debat og offentlig diskussion. Vi søger efter bekræftelse af vores trossystemer. Nyheder opfattes i stigende grad ud fra, hvordan de får mig til at føle, og ikke så meget ud fra, hvad de rent faktisk fortæller mig.
Hvad sker der med sandheden?
Der er ikke noget mere kraftfuldt end den alarmerende følelse af, at fjenden står ved vores dørtrin. Som en bruger af Facebook er citeret for at sige i en undersøgelse fra Pew Research Center i juni 2023: “Jeg kan godt lide Facebook på grund af de forskellige grupper, du kan deltage i. Og det lader dig vide, at du ikke er alene om, hvad det end er, du oplever. Du er ikke på jorden alene …”
Men hvad sker der med demokratiet og den offentlige samtale? Hvad sker der med sandheden? Hvad sker der med en befolkning, som ikke engang kan blive enige om, hvad der skete i går eller for en måned siden, hvem der vandt et demokratisk valg, og hvis uoverensstemmelser forstærkes, hver gang de kikker på deres skærm?
På den måde kan man sige, at polarisering, splittelse, vrede og ekstremisme er blevet kapitaliseret af de sociale medier. Der er penge i social, samfundsmæssig og politisk splittelse, men ikke i harmoni og gensidig forståelse
En undersøgelse foretaget af Facebook selv og omtalt af Wall Street Journal i 2020 viser, at den sociale platforms topledelse har vidst alt om, at dens algoritmer nærmest er designet til at skabe denne splittelse og polarisering: “Vores algoritmer udnytter den menneskelige hjernes tilbøjelighed til polarisering,” lød det bl.a.
Gruppen under Facebook vurderede, at hvis dette kerneelement i Facebook forblev uændret, ville det “fortsætte med at sprede mere og mere splittende og polariserende indhold til brugerne i et forsøg på at vinde opmærksomhed og øge brugernes tidsforbrug på platformen.” Facebook fandt desuden også, at platformens algoritmer pressede brugere til at tilslutte sig ekstremistiske organisationer.
Men naturligvis har hverken Facebook eller andre sociale medier interesse i at medvirke til en lavere social temperatur i de diskussioner, som foregår på platformene. På den måde kan man sige, at polarisering, splittelse, vrede og ekstremisme er blevet kapitaliseret af de sociale medier. Der er penge i social, samfundsmæssig og politisk splittelse, men ikke i harmoni og gensidig forståelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
