
KOMMENTAR – Forleden dag så jeg den samtale, som Dan Jørgensen og Bernie Sanders havde med hinanden. De snakker om, hvordan Trump og republikanerne forsøger at skyde på den danske model, og at de gør det via løgn. De taler også om, hvorfor det går så relativt godt i Danmark, og hvorfor vores udgave af socialismen ikke er kapitalfjendtlig, som Cepos og de amerikanske republikanere gerne vil fremstille sagen.
Nå, men det, jeg kom til at tænke på, er de mange andre udlægninger og fremstillinger af Danmark i relation til USA.
For eksempel Rune Engelbreth Larsens og Jacob Holdts videobesked til Obama, dengang han blev valgt til præsident. Her opfordrer de præsidenten til at hjælpe dem med at bekæmpe Dansk Folkeparti og den stigende racisme i landet.
Og så var der hende den danske journalist, bosiddende i USA, der skrev en heftig artikel i kølvandet på Peter Madsens uhyrligheder. Her skrev hun, at Madsens adfærd var en del af vor misogyne kultur, og derfor mere et symptom end et udtryk for en afvigelse.
Tænk hvis alle kritikerne kunne indse, at de burde tage udgangspunkt i alt det suverænt gode, vi har i Danmark, og holde fast ved det, fordi det bare ikke er noget, andre lande har
Men når jeg ser interviewet med Jørgensen og Sanders, synes jeg, at det er det mest konstruktive og sande, fordi det peger på den reelle kontrast mellem USA’s og Danmarks politiske systemer.
For selvom der selvsagt også er noget, der er råddent i Danmark, er det klart for enhver, der ikke abonnerer på Cepos, at flertallet her har mere sikkerhed, flere penge og bedre vilkår generelt, selvom de ikke udgør den ene procent, der er de rigeste.
Det er nemlig ikke pointen, at vi skal tie om problemerne, men når vi sammenligner Danmark med USA, er der mere racisme i USA, og der er skam også mindre lighed mellem kønnene.
Så når meningsdannere og journalister laver disse fremstillinger og sammenligninger, agerer de ekstremt grotesk, og hjælper republikanerne med at hade vores system, som de kan pege på som forfejlet.
The people of Denmark are some of the happiest on earth. I met with @DanJoergensen of Denmark's Social Democratic Party (@Spolitik) to learn why. pic.twitter.com/MLiKmTIoIk
— Bernie Sanders (@SenSanders) December 13, 2018
Tænk hvis alle kritikerne kunne indse, at de burde tage udgangspunkt i alt det suverænt gode, vi har i Danmark, og holde fast ved det, fordi det bare ikke er noget andre lande har.
Det nytter ikke en fis at fremstille Danmark så enøjet til USA og resten af verden, hvis man samtidig ønsker at disse lande skal følge os i socialpolitikken.
Men lur mig om disse kritikere kan få sig selv til at rose dele af det danske system. Det kan de ikke få over deres læber. Dertil er deres ideologiske had for massivt. Derfor går de samtidig og desværre også glip af de muligheder vi trods alt har for at vise resten af verden, at man både kan være et rigt og et socialt sikkert land.
Det glemmer de, disse kritikere, der elsker at vise amerikanerne, hvor tilbagestående og hadske danskerne er.
Tak til Jørgensen og Sanders. Det er sund fornuft at kæmpe for at flere amerikanere forstår værdien af vores samfundsmodel, før amerikanerne inspirerer vores Cepos-segment til at sløjfe hele modellen med henvisning til den, i deres øjne, langt bedre, amerikanske model,
Få nu øjnene op, og se, hvad der sker.
Foto: Screenshot fra kampagnevideo.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.