
METOO // KOMMENTAR – Er der mon her i landet en million eller to af dem? Og kender de deres egen uro, skam og nervøsitet? spørger Flemming Chr. Nielsen, der undrer sig over, at så mange med rette reagerer på seksuel chikane og ditto overgreb, men bliver famlende og usikre i mælet, når det gælder dem, som hellere end gerne vil slikke chefen op og ned ad ryggen, hvilket også er en slags blowjob.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Indtil for en dag eller to siden var det min mening ikke at skrive mere om #Metoo, sexchikane og seksuelle overgreb på arbejdspladser (og andre steder). Selv om jeg ytrede mig ret fredsommeligt, kunne jeg mærke, at her var der voldsomme lidenskaber på spil.
Alligevel undrer debatten mig, for jeg har ikke bemærket, at nogen #Metoo-debattør sætter den overmagt, der nu viser sin hæslighed, ind i en større sammenhæng.
Men om spindelvævet af magt og afmagt ties der, eller det gøres til individuelle sjældenheder. Han eller hun har nok selv været ude om ikke at stå sig godt med chefen
Det meste handler om, at den og den kvindelige underordnede i forskellige grader mener sig seksuelt chikaneret af magtfulde overordnede, dvs. mandlige chefer og arbejdsgivere, som jo pr. definition har fået retten til at lede og fordele arbejdet (og dermed råderetten over løn, goder, firmabiler etc.).
Ledelses- og fordelingsretten er en art grundlov i vores form for samfund, men der findes selvsagt utallige supplerende faconer, hvorpå magten kan demonstrere sit begær og sin ikke åbenlyst seksuelle liderlighed efter egen magt, og ydmygelsen og nedværdigelsen af andre.
Vi hører bare ikke meget om det, for det ville anfægte hele fundamentet for vores arbejdsliv. Hvis det går højt, skrives der i aviserne lidt om et eller andet tilfælde af mobning. Hvis det er noget fuldkommen horribelt, kan retten afgøre, at der skal ydes en beskeden erstatning til den forurettede.
En meget sjælden gang fyres en chef, men så skal offeret også nærmest være så psykisk chikaneret og misbrugt, at vedkommende er blevet indlagt på et psykiatrisk hospital.
Men om spindelvævet af magt og afmagt ties der, eller det gøres til individuelle sjældenheder. Han eller hun har nok selv været ude om ikke at stå sig godt med chefen. Vedkommendes kolleger forholder sig helst neutrale, for de løber jo en personlig risiko ved at tage stilling til fordel for den svage.
Der er altid nogen, som hellere end gerne vil slikke chefen op og ned ad ryggen (det er også en slags blowjob)
Ingen skal derfor vide, hvad man personligt mener om uretten og det ikke-seksuelle overgreb, for der vil altid være nogen, som satser på at komme et trin op i hierarkiet ved at indvie chefen i en arbejdskollegas solidaritet med den svage.
Der er altid nogen, som hellere end gerne vil slikke chefen op og ned ad ryggen (det er også en slags blowjob).
Og der er altid nogen, som øjner en personlig fordel. Funktionærer og løst ansatte, projektlønnede og deltids-honorerede er nu engang slaver. De skal udføre deres arbejde og gør ellers klogt i at holde kæft, hvis de som ikke-seksuelle blowjobbere vil arbejde sig op ad rangstigen.
Alt i alt ville jeg såmænd kun udtrykke min undren over, at så mange med rette reagerer på seksuel chikane og ditto overgreb, men bliver famlende og usikre i mælet, når det seksuelle som i ovenstående skitse fremstilles som blot en del af det overvældende magtapparat, vi næsten alle er underlagt
Men en flig af hele det fordækte spil lader sig ret nemt åbenbare. Du behøver bare forestille dig et orienteringsmøde på en sådan arbejdsplads. Den magtfulde holder en tale, og hvis du diskret iagttager dine kolleger, finder du hurtigt ud af, hvem der lytter alt for overdrevent ihærdigt og tager omhyggelige notater af talens ingenting.
Du ser også, hvem der griner hurtigst og højest, hvis magthaveren benåder forsamlingen med en vittighed. Du kan observere, hvem der efter orienteringsmødet iler hen til den magtfulde for at få en interessant supplerende redegørelse. Du kan selv fortsætte remsen …
Alt i alt ville jeg såmænd kun udtrykke min undren over, at så mange med rette reagerer på seksuel chikane og ditto overgreb, men bliver famlende og usikre i mælet, når det seksuelle som i ovenstående skitse fremstilles som blot en del af det overvældende magtapparat, vi næsten alle er underlagt – og som vi finder os i (bortset fra os pensionister, der sammen med folkepensionen har fået vores ytringsfrihed, fordi vi ikke længere kan bruge den til noget ubehageligt for magthavere).
Sig endelig til, hvis du mener, jeg tager fejl i, at måske en million eller to i befolkningen kan genkende egen uro, skam, nervøsitet, slavesjæl, accept af uret m. m. i den her beskrevne u-seksuelle chikane og dens lige så u-seksuelle magthaver-overgreb.
LÆS ALLE FLEMMING CHR. NIELSENS TIDLIGERE ARTIKLER I POV HER
Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.