Dansen med corona: En bølge af kreativitet skyllede gennem København

i Kultur/Scenekunst af
DANSEFILM – Fotografen Tom McKenzie har i en kraftpræstation ført kameraet i ikke færre end fire sanselige og agile dansefilm i coronaens tid. Nu er den seneste, Geister, tilgængelig for streaming med Sebastian Haynes som solist. Haynes’ åndfulde karisma brænder også igennem i William Armstrongs gribende Unspoken.

Da coronapandemien 12. marts førte til først lukningen af Det Kgl. Teater for resten af sæsonen 2019-2020 og senere til hjemsendelsen af Den Kgl. Ballets dansere, blev det afsæt for en ny bølge af dans på internettet i form af genudsendelser af TV-transmissioner og streams af husoptagelser, der egentlig var tænkt som dokumentation.

Langt væsentligere gav nedlukningen og den nye virkelighed dikteret af social distance plads til en række kunstneriske initiativer i form af halvimproviserede danseforestillinger i Københavns baggårde og ikke mindst en serie dansefilm, hvoraf de mest interessante er private initiativer.

Særligt et indtil nu ukendt navn, fotografen Tom McKenzie, der har skabt ikke færre end fire dansefilm, hvor af den seneste Geister, netop er blevet lanceret på Vimeo.

Længslernes dans

Allerede i perioden 5.-8. april dansede Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg ud fra dagligstuen i Benjamin Millepieds duet Closer til musik af Philip Glass, ud i Københavns tomme gader, ud af byen til klitterne ved Amager Strand – og hjem igen. En drømmerejse ud af karantænen og en længsel om nærheden til et andet menneske, mennesker, som McKenzie over 15 minutter beskrev med en melankolsk cirklende impressionisme og knivskarpe cuts i lydefri, men skærpende lokationsklip.

En flyvende, søgende brug af linsen og dronekamera, som han udviklede brugen af med en klarere intention og en større grad af komposition og metafor i Hvor landet ender, en æstetisk solo danset på Danmarks nordspids, Grenen, hvor Nordsøen og Kattegat skyller ind mod hinanden.

Tobias Praetorius skabte koreografien og Alexander McKenzie musikken til værket, hvis symbolstærke billeder manifesterer, ikke kun havets foranderlighed og enhed, men – med den opstegne sol ved siden af Praetorius’ ansigt – drømmens bevidsthedsudvidende forklaring. Det er episk smukt ramt med vandelementet som metafor for renselse og lutring.

Det absurd-humoristiske med København som kulisse

Et kommende festivalinitiativ ved solodanser Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth med titlen København Danser har også inddraget Tom McKenzie, her til en film kaldet solosolo med koreografi af Sebastian Kloborg og musik af Christian Gabel. solosolo der blev releaset 27. september, danses af Liam Redhead og Ryan Tomash, to af Den Kgl. Ballets alsidige canadiske dansere.

Sebastian Kloborg har god sans for det absurde og den urbane og mørkt humoristiske tone, der forløses i solosolos tvillingedans. Redhead og Tomash bevæger sig over fem minutter mekanisk, lokomotorisk gennem byens nat, fremad, hele tiden fremad, på skift som blødt, ormende gummimænd og stive, lockende træmænd, langs villaveje, jernbanespor og broer.

Kloborgs koreografi til KNOCK – Part 1, en dansefilm instrueret af Marcel Zyskind og danset af Maria Kochetkova, er skudt på 35mm film med et russisk Konvas 2M-kamera, i et ”take”: Titel og stemning er inspireret af komponisten Joan Jeanrenauds komposition af samme navn. Her styrter en alien, der minder om Leeloo i Luc Bessons Femte element, til jorden, vist nærmere bestemt Dyrehaven nord for København, hvor Kochetkova krabber rundt i morgendisen.

Ånd og krop

Sebastian Haynes, tidligere solist ved Den Kgl. Ballet og Nederlands Dans Theatre, går igen i både Tom McKenzies nye film Geister og William Armstrongs Unspoken.

Geister er koreograferet af Paxton Ricketts til 2. sats af Beethovens Geistertrio, sublimt fortolket af Trio Vitruvi, og danses i Marienlyst Slots smukke, slidte rokokorum. Tom McKenzie har sin sanselighed med i filmen og bevæger sig agilt for bogstaveligt og pointerende at se dansen på tværs af musikernes spil; han rører næsten Haynes’ hånd, som den glider over gulvtømmerets glatslidte træ.

Der er et element af ’whodunnit’ og ’suspense’, som Haynes i stigende desperation hjemsøger den labyrintiske, klaustrofobiske bygnings rum, etager og trapper i en flugt fra sit fortidsfængsel mod livet. Her ligger det udenfor, i det lille palæs friserede have, hvor Geister imidlertid mister sit tag i seeren som ren kliché, når Haynes ruller ned af den franske haves skråninger.

Ud fra et princip om ’site specific’ koreografi er Geister frem til det øjeblik nok på mange måneder sommerens mest integrerede værk: Flere af filmene har manglet et lag af overbevisning i overførslen af koreografi fra et studie til en spektakulær lokation.

Det gælder også William Armstrongs Unspoken, filmet i katedralrummet i Peder Vilhelm Jensen Klints Grundvigskirke, men selvom Unspoken ikke er i dialog med rummet på anden måde end i dets religiøse symbolik – koreografien er udtryk for Paul Lightfoots sorgbearbejdelse og uudtalte afsked med sin far, der døde som offer for Covid-19 – så bliver dette værk gribende og uforglemmeligt i Haynes emotionelle og ja, dybt troende kunst.

Alexander McKenzie har skrevet musikken for klaver, der vitterlig klinger smukt og gribende af refleksion – men det kunne have været spændende, om han lige netop til Grundtvigskirken, rummet for Guds ord, havde arbejdet med orgel.

Unspoken er ikke kun dansen, men også en dokumentar om skabelsesprocessen, hvor Lightfoot og Haynes arbejdede fra hver deres isolationsrum i England og København via Skype, og hvor Armstrong dokumenterer Lightfoots overvejelser og tanker om sit tab, om koreografien og om, hvordan sorgen finder sit udtryk mellem dem, og værket vokser til en forløsende afsked.*

*N.B. ‘Unspoken’ er midlertidigt ikke tilgængelig for streaming, da filmen er udtaget til konkurrence.


Closer
Dansere: Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg
Koreograf: Benjamin Millepied
Musik: Phillip Glass
Cinematography: Tom McKenzie

Hvor landet ender
Danser: Tobias Praetorius
Koreograf: Tobias Praetorius
Musik: Alexander McKenzie
Director & DP: Tom McKenzie

Unspoken
Danser: Sebastian Haynes
Koreografi: Paul Lightfoot
Musik: Alexander McKenzie
Director: William Armstrong

KNOCK – Part 1
Danser: Maria Kochetkova
Koreografi: Sebastian Kloborg
Musik: Joan Jeanrenaud
Cinematography & Editing: Marcel Zyskind

solosolo
Dansere: Liam Redhead og Ryan Tomash
Koreograf: Sebastian Kloborg
Musik: Christian Gabel
Director of Photography: Tom McKenzie

Geister
Danser: Sebastian Haynes
Koreograf: Paxton Ricketts
Musik: Ludvig van Beethoven, Klavertrio, D-dur, opus 70 nr. 1, kaldet Geistertrio
Director & DP: Tom McKenzie


Topfoto: Sebastian Haynes i Paul Lightfoot og William Armstrongs ‘Unspoken’. Foto: William Armstrong.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg har været tilknyttet POV fra foråret 2016, først som skribent men siden som medlem af ledelsen og chefredaktionen, hvor jeg særligt har været optaget af udvikling af POV's publicistiske idé, strategi, organisation, kommunikation og design.

Som anmelder har jeg skrevet analytisk, kritisk og lidenskabeligt om klassisk ballet siden 1991, i dag primært ved Kristeligt Dagblad og POV. Mine anmeldelser og essays samler jeg på: https://alexandermeinertz.dk, hvor du også kan tilmelde dig et nyhedsbrev.

Fokus i mine kommentarer og overvejelser er på værk, idéverden og iscenesættelse efter devisen, “Never trust the teller, trust the tale. The proper function of a critic is to save the tale from the artist who created it.” ― D.H. Lawrence.

I 2006 udgav jeg biografien "Vera Volkova" hos Schønberg/Arnold Busck, efterfulgt af "Erik Bruhn - Billedet indeni" i 2008. Vera Volkova udkom samme år i engelsk oversættelse hos Dance Books, London. Jeg har desuden oversat og været ghostwriter på en række fagbøger.

Selfien med Medusa-hovedet tog jeg en sommerdag i Det Arkæologiske Museums have i Istanbul.