TRUSLEN FRA KINA // DEBAT – Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil forny og revitalisere det strategiske partnerskab med Kina. Det forekommer mig at være verdens dårligste idé. Det vil være i lodret modstrid med danske strategiske og sikkerhedspolitiske interesser, og det virker, som om regeringen intet har lært af hverken erfaringerne med Rusland eller Kina, skriver Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Én af de første kollektive erkendelser, der bredte sig oven på Ruslands invasion af Ukraine, var, at den europæiske afhængighed af russisk gas og olie var uholdbar. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så kunne det ikke overraske – for Vesten har som bekendt også tidligere erkendt, at afhængigheden af fossile brændstoffer fra ustabile og terrorfinansierende regimer i Mellemøsten heller ikke var en holdbar strategi.
Det forholder sig imidlertid sådan, at Kina har noget, der ligner et de facto monopol på bearbejdning af kritiske jordarter og en meget stor adgang til verdens kendte forekomster af kritiske jordarter. Disse kritiske jordarter er for en dels vedkommende helt essentielle i megen af den teknologi, vi benytter.
Dels til fx teleteknologi, men i meget høj grad også til en del af de grønne teknologier, vi har brug for i omstillingen væk fra fossile brændstoffer og i retning af en mere bæredygtig verden baseret på vedvarende energi.
Hvis Nato er part i sagen i opbakningen til Ukraine, så er Kina så sandelig også part i sagen i opbakningen til Rusland. Set i det lys forekommer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) ønske om at revitalisere det såkaldte strategiske partnerskab med Kina helt og aldeles uden for skiven
Reelt kan Kina sætte en prop i den europæiske og vestlige omstilling til ren energi. Og dermed har vi i Vesten bragt os i en ny afhængighedssituation. EU har for nylig reageret i erkendelse af dette, og der er næppe tvivl om, at den skærpede sikkerhedssituation mellem Kina og USA også handler om den ressourcekamp, der er i fuld gang.
Hidtil har Kina tillige forsøgt at opretholde et billede af, at de var skeptiske over for Ruslands invasion af Ukraine, men at de – på overfladen – forholdt sig neutrale. Flere kilder har imidlertid i de seneste uger sået tvivl om dette.
Der er indikationer på, at Kina ikke alene støtter Rusland med efterretninger, overvågning mv., men muligvis også med militært udstyr, selv om dette ikke er blevet bekræftet af fx Nato. Derudover har Kina lavet flere handelsaftaler med Rusland og kritiseret de vestlige sanktioner mod Rusland. Det nylige møde mellem Kina og Rusland har beseglet forholdet.
Uden for skiven
Hvis Nato er part i sagen i opbakningen til Ukraine, så er Kina så sandelig også part i sagen i opbakningen til Rusland. Set i det lys forekommer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) ønske om at revitalisere det såkaldte strategiske partnerskab med Kina helt og aldeles uden for skiven.
For det ville i så fald være med en partner, som vi for det første ved, aktivt støtter Rusland ift. Ukraine og dermed svækker vores egne sikkerhedspolitiske behov og interesser. For det andet vil det altså være en styrkelse af et strategisk partnerskab med et land, hvor vi reelt erstatter én form for afhængighedsforhold med et andet, nemlig fra mellemøstlig olie eller russisk gas – med en ny afhængighed af Kina for så vidt angår kritiske jordarter og dermed grøn teknologi og kommunikationsteknologi.
Mener landets udenrigsminister seriøst, at det er klogt at have et strategisk partnerskab om netop disse spørgsmål med lige netop Kina?
For det tredje er det en voksende bekymring hos efterretningstjenester i både USA og EU, at Kina ikke alene har kapaciteten, men meget vel også kan stå bag en ikke ubetydelig del af de cyberangreb, der tager til i styrke i disse år. Og endelig – for det fjerde – viser sagerne om Huawei og 5G samt TikTok, at der er betydelige både etiske og sikkerhedsmæssige udfordringer ved et for tæt samarbejde med Kina.
Sager fra andre steder i Europa viser desuden, at Kina aktivt bruger kinesiske borgere i Europa til at påvirke, ikke bare debatter og syn på fx menneskerettigheder i Kina, Tibet, Hong Kong eller andet, men også er under mistanke for at dele viden om forskning eller produkter med deres hjemland – viden, som de pågældende er kommet i besiddelse af under dække af at være medarbejdere eller studerende.
Det strategiske partnerskab, som Lars Løkke Rasmussen vil forny og forstærke, handlede blandt andet om klima og miljø, om energi og om forskning. Mener landets udenrigsminister seriøst, at det er klogt at have et strategisk partnerskab om netop disse spørgsmål med lige netop Kina?
Jeg plæderer ikke for, at der ikke må sælges legoklodser eller B&O-anlæg eller medicin til Kina. Men når udenrigsministeren taler om strategisk partnerskab – noget, hans forgænger som partileder og statsminister for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, tankevækkende nok stærkt advarer imod – så er det nok ikke kun legoklodser eller eksklusive stereoanlæg, vi taler om.
Så er det jo netop alt det andet. Alt det strategiske. Alt det, hvor vi har brug for uafhængighed fra totalitære regimer, brug for at beskytte os – og brug for stærke alliancer blandt ligesindede, demokratiske, åbne samfund.
De tidligere regeringer under Anders Fogh Rasmussen havde en ”aktivistisk udenrigspolitik”. Den socialdemokratiske mindretalsregering under Mette Frederiksen havde på papiret en ”værdibaseret udenrigspolitik”. Lars Løkke Rasmussen plæderer nu for en ”pragmatisk udenrigspolitik”.
Principløshed og uansvarlighed
Jeg er ikke uenig med statsminister Mette Frederiksen, når hun siger, at de færreste lande i verden ser på frihed, demokrati, ligestilling, international retsorden, ytringsfrihed på samme måde som os i vesten. Jeg er også med på, at der er mange lande i verden, der bakker mere eller mindre op om Ruslands ageren i Ukraine, og som aldrig ville vove at løfte en finger ift. Kinas ageren over for Taiwan, Tibet, Bhutan, Hong Kong eller Japan.
Men derfra – altså fra erkendelsen af disse fakta – og så til at ville lave et fornyet strategisk partnerskab med lige netop Kina – der er altså langt. Det ligner faktisk mere principløshed og uansvarlighed. Præcis som vi så det, da Lars Løkke Rasmussen genåbnede muligheden for salg af våbenteknologi til Saudi-Arabien og Emiraterne.
Den tilgang har jo slået så fundamentalt fejl ift. Rusland – hvad Ukraine hver eneste dag betaler en høj pris for
Pragmatisme, det sætter handelsinteresser over selvstændighed, og faktura over frihed kan ikke bare være pragmatisme eller principløshed. Det kan også være naivitet. Men læren fra Rusland har jo netop været, at forestillingen om, at hvis vi bare samhandlede og holdt gode miner til slet spil, så længe vi nærmede os hinanden i økonomi og handel og lempelige regler for turisme, så skulle alting nok gå. Den tilgang har jo slået så fundamentalt fejl ift. Rusland – hvad Ukraine hver eneste dag betaler en høj pris for.
Jeg tror ærlig talt ikke, at udenrigsministeren kan pege på ét eneste område, hvor Kina har flyttet sig i positiv retning i forholdet til menneskerettigheder, deres sikkerhedspolitiske ageren, deres strategiske interessevaretagelse osv. set fra et dansk/vestligt perspektiv. Set i det lys, forekommer regeringens åbning for en revitalisering af det strategiske partnerskab med Kina mere end skævt.
Indtil det modsatte er bevist, så må ønsket om en fornyelse af det strategiske partnerskab med Kina derfor enten betragtes som en grandios begynderfejl fra udenrigsministeren. Eller en helt utrolig kortsigtet og helt utrolig naiv ny dansk udenrigspolitik, som er nedfældet på bagsiden af en krøllet serviet på et fly, og som tydeligvis intet har lært af hverken erfaringen med Rusland eller Tibetkommissionen.
I så fald står Danmark et vanskeligt sted med denne regering, og vi er ved at placere os i et nyt, usundt afhængighedsforhold.
Læs formand for DF Morten Messerschmidts syn på samme emne her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
