EU // KOMMENTAR – Danmark og EU er et guldbrudepar i topform, skriver EU-chefen i Dansk Metal. Storbritannien står derimod over for store udfordringer som følge af Brexit.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For næsten nøjagtig 50 år siden trådte både briterne og danskerne ind i det daværende EF. I dag er holdningen til det europæiske fællesskab ganske forskellig i henholdsvis Storbritannien og Danmark. Derfor er det på sin plads at gøre status over årene, der er gået for hvert af de to lande.
Vi lægger ud på den anden side af kanalen.
Mindre EU + ??? = Profit
Aktuelt har de britiske konservative, altså de såkaldte ’Tories’, travlt med at vælge ny formand og dermed premierminister. Nu er EU ’igen-igen’ blevet en del af valgkampen på de britiske øer, og man forsøger at smække med døren endnu engang.
Det betyder, at de negative toner i EU-debatten stadig fylder i Storbritannien. De britiske konservative messer gammelkendte besværgelser for at vække Brexit-spøgelset til live på ny. Alt med håbet om, at det samme middel vil give nye og anderledes resultater.
Bredsiderne mod EU er altså bare seneste bud på at overgøre hinanden i, hvad man ikke vil tage del i
Sidste weekend tordnede den ene af to kandidater, udenrigsminister Liz Truss, mod EU og lovede at ”fjerne alle de bureaukratiske og væksthindrende EU-love” fra Storbritannien allersenest næste år. Ja, hun vil bogstavelig talt ”smide bureaukratiet på bålet”. Ligeledes vil hendes modkandidat, Rishi Sunak, også fjerne alle ’unødvendige EU-regler’ inden næste valg.
It’s not me – it’s you
Bredsiderne mod EU er altså bare seneste bud på at overgøre hinanden i, hvad man ikke vil tage del i. Forløbet hos de konservative kan man ridse op i grove træk her:
- Først vælger britiske konservative Theresa May til at få briterne ud af EU.
- Så vælger de Boris Johnson, blandt andet fordi May var for flink over for EU.
- Så kaster de Johnson væk.
- Nu konkurrerer de nye formandskandidater endnu mere om at distancere sig fra EU.
Det er værd at bemærke, at genoplivningen af EU som fjendebillede sker i en tid, hvor OBR, Storbritanniens uafhængige økonomiske prognoseinstitut, vurderer, at briterne står over for det største dyk i levestandard siden 1950’erne. Mens IMF, International Monetary Fund, vurderer, at Storbritannien står til at få den laveste vækst i hele G7 næste år.
Hvis man ikke kan komme videre efter den skilsmisse, der skulle åbne alle ens muligheder i livet, ja, så er strategien fra britisk hånd åbenbart at skælde sin tidligere partner endnu mere ud.
Dansk optimisme
Som sagt er det 50 år siden, både Storbritannien og Danmark trådte ind i det europæiske fællesskab, hvor briterne siden er trådt ud. Det giver anledning til at overveje, om Danmark mon er på vej i samme retning som Englandsbåden, der har slået ’fuld kraft bak’ på EU-spørgsmålet.
Kigger vi på målingerne er svaret – heldigvis – et meget klart ’nej’.
For det første viser en spritny måling fra Eurobarometer, at opbakningen til medlemskabet af EU er massiv. Det gælder både blandt europæerne generelt og faktisk blandt danskerne i særdeleshed. Knap to ud af tre europæere, altså 65 procent, synes godt om medlemskabet af EU. Det er den højeste andel siden 2007.
Blot én ud af tyve tillidsfolk ser negativt på det indre markeds betydning for netop deres arbejdsplads
Blandt danskerne mener hele 78 procent, at medlemskabet af EU er godt for os. Det svarer altså til, at godt otte ud af ti danskere ser vores medlemskab af EU som noget positivt. Faktisk er der tale en stigning på tre procentpoint siden sidste måling i efteråret 2021.
Til sammenligning viser nye målinger, at briterne, seks år efter Brexit-afstemningen, fortsat er meget splittede omkring et britisk medlemskab af EU. Gennemsnittet af målingerne viser, at 52 procent af briterne ønsker at blive medlem af EU igen, imens 48 procent ønsker at forblive ude af EU.
Dugfriskt valg-ja – bakket op i industrien
For det andet er det også værd at dvæle ved afstemningen om forsvarsforbeholdet før sommer. Den husker de fleste nok stadig ret godt. Her slog ja-siden som bekendt alle rekorder, da mere end to ud af tre danskere stemte ’ja’ til at afskaffe forbeholdet. Det er det største ’ja’ ved en EU-afstemning nogensinde, og endnu en klar indikation af opbakningen til EU fra danskerne.
Eller tag bare, for det tredje, den årlige undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsfolk. Den viser, at opbakningen til EU’s indre marked har en stærk forankring blandt industriens kernetropper i Produktionsdanmark. Otte ud af ti mener, at det indre marked er en gevinst for den arbejdsplads, de arbejder på. Blot én ud af tyve tillidsfolk ser negativt på det indre markeds betydning for netop deres arbejdsplads.
Samarbejdets logik
Om to måneder kan Danmark fejre 50-års jubilæum for den afstemning, der den 2. oktober 1972 sendte os danskere ind i det europæiske fællesskab. Her i Danmark plejer vi jo at sige, at 50 års ægteskab er et guldbryllup. Noget tyder på, at Danmark og EU netop i dette guldbryllupsår er et guldbrudepar i topform – uanset om man spørger europæere, danskere eller industriens tillidsfolk.
Her må konklusionen altså være, at der ingen grund er til at tro, at danskerne bider på den retorik, vi for tiden hører fra de britiske øer.
Mens den britiske formandsvalgkamp lige nu vækker Brexit-spøgelset til live igen, taler den danske opbakning dog sit tydelige sprog
Tværtimod kan danskerne godt se logikken i, at Danmark samarbejder med vores EU-naboer om at løse problemer på tværs af grænser. Det understreger en anden ny måling fra Eurobarometer; den viser, at hele otte ud af ti danskere mener, at EU-landene skal øge samarbejdet inden for forsvar og sikkerhed.
Derudover ønsker næsten hver anden dansker, at EU skal prioritere arbejdet med at gøre EU’s medlemslande mindre afhængige af energi fra andre lande uden for fællesskabet. Og hver tredje dansker mener, at EU-landene skal prioritere at bekæmpe klimaforandringerne sammen. Disse grænseoverskridende problemer løses netop bedst i det europæiske fællesskab, hvor vi kan løfte i samlet flok.
Mindsteløn kan give kurrer på tråden
Vi skal naturligvis stadig huske at sætte fornuftige grænser for, hvilke udfordringer der bedst løses i EU og bedst løses i nationalstaterne. Tag bare den danske arbejdsmarkedsmodel, som de seneste år har været under betydeligt pres fra EU-lovgivning. Skal EU-opbakningen hos danskerne holde 50 år mere, bliver det fuldstændig afgørende, at danske beslutningstagere får sat foden meget klart ned over for de dele af EU-samarbejdet, som risikerer at skride ind og utilsigtet gøre livet sværere for danske lønmodtagere.
Mens den britiske formandsvalgkamp lige nu vækker Brexit-spøgelset til live igen, taler den danske opbakning dog sit tydelige sprog. Alt tyder på et fredeligt og succesfuldt guldbryllup, når Danmark og EU den 2. oktober kan fejre 50 år under samme tag.
Johan Moesgaard er medforfatter til EU-bogen ‘Til Guldbryllup med Europa’, som udkommer den 2. oktober 2022.
Læs mere om Danmarks 50-års jubilæum i EU her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
