FOTOREPORTAGE – Fotografen Aleksander Klug fulgte gårsdagens demonstrationer mod den lov, der blandt andet forbyder kvinder at bære burka i det offentlige rum. Loven har både sine tilhængere og modstandere, men ingen af de to fløje kan med sikkerhed sige, hvordan forbudet vil påvirke fremtiden. Imens står billederne tilbage af de mennesker, som loven sandsynligvis kommer til at berøre mest.
Lyden af guldbeklædte hænder, der mødes med stof, knitrer i den varme sommerluft på pladsen. Øjne titter ud af de mørke slør, der dækker kvindernes hoveder. Deres blikke er vemodige, som om denne dag er enden på noget stort. En afslutning på den måde, deres liv har været på indtil nu. For mange af dem er det uvist, hvordan fremtiden ser ud.
Den 1. august, trådte det såkaldte maskeringsforbud i kraft. Forbudet, der blev vedtaget i Folketinget i maj måned, vil i fremtiden betyde en bøde på 1.000 kroner for iføre sig beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet på i det offentlige rum. I sin korte levetid, har det nye forbud allerede mødt både lovprisninger og misbilligelse. Nogle mener, at forbudet vil føre til friere og mere ligeligt samfund, mens andre spår, at det vil føre til strengere og mere radikale lovændringer, primært rettet mod muslimske borgere.
Deres blikke er vemodige, som om denne dag er enden på noget stort. En afslutning på den måde, deres liv har været på indtil nu. For mange af dem er det uvist, hvordan fremtiden ser ud
På pladsen krammer kvinderne hinanden og slørene rettes til. Deres blikke rettes mod den evindelige strøm af mennesker der passerer gennem byens gader, hvor de om lidt vil marchere ud…
Alle fotos af Aleksander Klug
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her