11. SEPTEMBER 2001 // #7 AF TEMA – Da terrorangrebet ramte, var Lotte Ladegaard på vej til koncert i Colombo i Sri Lanka, hvor befolkningen havde travlt med at forholde sig til deres egen borgerkrig. Senere flyttede hun til Bangladesh, som hun indtil da altid havde opfattet som relativt sikkert for udlændinge, og hvor flertallet af vennerne var muslimer. Her oplevede hun, hvordan verden gradvist blev splittet op i ”dem” og ”os” – en på mange måder farlig opdeling, som slet ikke giver mening, hverken dengang eller i dag.
Jeg havde boet i Sri Lanka et par år, kendte øen og hovedstaden Colombo godt og havde opbygget et fint netværk af srilankanske og internationale venner og bekendte. Derfor var alle parader nede, da jeg en aften i september 2001 mødte frem til middag sammen med en bekendt som opvarmning til koncert med et srilankansk rockband.
Under påvirkning af vin og godt humør forstod jeg ikke helt, hvad det var, forsangeren ophidset talte om, da vi efter aftensmaden mødte ham på trappen op til spillestedet. Noget med nogle fly. Jeg troede, at han talte om, at den væbnede oprørsgruppe De Tamilske Tigre havde angrebet Colombos lufthavn i juli samme år. Men det var jo gammelt nyt.
Forsangeren pegede op ad trappen: ”Der er et tv deroppe i baren. Se selv.”
Hel væg med torpederede tvillingetårne
Det var fuldstændig syret. Scenerne af fly, der rammer tvillingetårnene var projiceret op på en hel væg uden lyd, mens DJ-musikken stadig spillede. Jeg spekulerede som en gal over, hvilken film det nu var, de viste.
Min bekendte, der havde drukket et glas mindre end mig på restauranten, trak mig ud ad døren og i fuld fart over til hendes arbejdsplads, en FN-organisation, hvor vi fik tændt et tv med lyd på.
Dér, lige midt på den lille bro over søen i Dhanmondi, rakte en mand hånden ud af en bilrude og lod som om, han skød, mens han råbte: ”Du skal dø”
I de to år, jeg havde levet i Sri Lanka, var terrortrusler en daglig del af krigen mellem regeringsstyrkerne og De Tamilske Tigre, der krævede et selvstændigt land i nord og øst.
Det tamilske mindretal, primært hinduer og kristne, levede med daglig angst for at blive hevet til side og fængslet, selvom de færreste havde en aktie i Tigrenes kamp. Men krigen havde stået på så længe, at de fleste singhalesere med buddhistisk baggrund og udlændinge levede et almindeligt liv, kun afbrudt af vejafspærringer, sikkerhedstjek og vilde nyheder.
Dagligdagen vendte hurtigt tilbage
I Sri Lanka vendte dagligdagen forbavsende hurtigt tilbage med et udtalt ”der kan de bare se, hvordan det er at leve med terror.” Et udtryk for manges frustration over, at de oplevede, at omverdenen gjorde meget lidt for at hjælpe Sri Lanka med at stoppe Tigrenes terror.
Selv flyttede jeg i starten af 2002 videre til Bangladesh, som jeg også kendte godt. Selvom mange bangladeshere er muslimer, er det store flertal meget moderate, og i begyndelsen var alt også, som det plejede at være.
Den 20. marts 2003 gik USA, Storbritannien, Australien og Danmark i krig mod Irak.
På dagen lavede jeg interviews til en midtvejsevaluering med elever i en skole for børnearbejdere i et industriområde nord for hovedstaden, Dhaka. Mens vi var på vej tilbage til kontoret i Dhaka, ringede den danske ambassadør for at sige, at jeg burde forlade landet for en tid, da man havde forventninger om reaktioner mod udlændinge.
Bange for første gang
Jeg var ikke specielt foruroliget, for jeg havde hidtil udelukkende oplevet Bangladesh som et trygt sted at være for udlændinge.
Jeg cyklede som sædvanligt hjem fra kontoret. Dér, lige midt på den lille bro over søen i Dhanmondi, rakte en mand hånden ud af en bilrude og lod som om, han skød, mens han råbte: ”Du skal dø.” Lige dér blev jeg for første gang bange.
Flere bangladeshere begyndte at spørge til min religion. Hidtil havde de fleste været mest nysgerrige efter at vide, hvor jeg kom fra, om jeg var gift, og om jeg kunne lide deres land
Jeg ringede til srilankanske venner og fik lov at låne et værelse, pakkede kufferten med research til midtvejsevalueringen og rejste væk nogle uger, hvor jeg skrev rapporten, genså venner i Sri Lanka og genfandt det sædvanlige mod.
Da jeg returnerede til Bangladesh, føltes alt normalt igen.
Bekymrede bangladeshiske kolleger
Siden kom Muhammedtegningerne. Da var jeg i Bangladesh på et andet projekt, og for første gang oplevede jeg, at bangladeshiske kolleger og venner var bekymrede.
”Vil du ikke nok sige, at du er fra Sverige”, bad en kollega, som fulgtes med mig en dag, jeg var på togt efter et lille anlæg at spille musik på.
I de danske højreekstreme miljøer er der en udtalt villighed og støtte til at anvende voldelige metoder som del af den politiske kamp
Ekspedienten i butikken konstaterede ironisk, at ”I er godt nok et farverigt land,” da jeg alligevel svarede, at jeg var fra Danmark. Jeg konstaterede, ”det er ikke mig, der har tegnet eller offentliggjort tegningerne”. Han smilede venligt, og så var det overstået.
I løbet af de følgende år bemærkede jeg, at flere bangladeshere begyndte at spørge til min religion. Hidtil havde de fleste været mest nysgerrige efter at vide, hvor jeg kom fra, om jeg var gift, og om jeg kunne lide deres land.
I årene efter blev Bangladesh ramt af en række terrorangreb, formentlig udført af en lokal islamistisk gruppe. Mine bangladeshiske venner var rædselsslagne over at møde islamismen i deres eget land.
Verden delt op i ”dem” og ”os”
Andre terrorangreb fulgte andre steder i verden, og verden blev gradvist opdelt i ”dem” og ”os.”
“Mange i Vesten opfatter muslimer som fanatiske, voldelige og intolerante. Samtidig opfatter muslimer i Mellemøsten og Asien generelt vesterlændinge som egoistiske, amoralske og grådige – og voldelige og fanatiske”, viste en undersøgelse i 13 lande fra Pew Global Attitudes Project i 2006.
En af undersøgelsens mest slående resultater var, at størstedelen af dem, der deltog i undersøgelsen i Indonesien, Tyrkiet, Egypten og Jordan, ikke troede på, at det var arabiske grupper, der stod bag angrebene d. 11. september 2001. Det samme gjaldt hele 56 procent af britiske muslimer.
Der er en klar sammenhæng mellem terrorhændelser og et efterfølgende stigende antal hadforbrydelser
Krigen mod terror udråbte muslimer og islam til at være en trussel mod vesten og skabte dermed grobunden for islamofobi. Internationalt medførte krigen mod terror en voksende uro og øget vold, Islamisk Stat (IS) opstod, og i Europa og USA var terrorbekæmpelsen i høj grad målrettet muslimer.
Det til trods for, at truslen fra højreekstremistiske grupper og enkeltpersoner er for opadgående. Både på europæisk niveau og i de danske højreekstreme miljøer er der ifølge Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme en udtalt villighed og støtte til at anvende voldelige metoder som del af den politiske kamp.
Hadforbrydelser mod muslimer
Flere studier viser også, at der er en klar sammenhæng mellem terrorhændelser og et efterfølgende stigende antal hadforbrydelser med racistisk og religiøst motiv.
55 procent af i alt 569 registrerede sager om hadforbrydelser i Danmark i 2019 var racistisk motiverede, viser Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2019. 32 procent var religiøst motiverede, og 61 procent af dem var rettet mod muslimer.
I 2019 erklærede hele 28 procent af danskerne sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, ifølge en undersøgelse fra Mandag Morgen. Det tyder på ”et forfald i demokratiske værdier, som man næsten kun kan bebrejde den politiske elite”, konstaterede professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
Mediernes vinkling bygger også mure
Muren mellem ”dem” og ”os” bliver også holdt i live af medierne. Ved at vinkle ’etniske’ historier på konflikter mellem muslimer og danskerne bidrager medierne til forestillingen om, at danskhed og islam er uforenelige størrelser.
Det er til stor skade og virker som en marginaliserende faktor for især de unge muslimer, som forsøger at definere sig i forhold til at være både danske og muslimer, fastslår Nævnet for Etnisk Ligestilling.
Normalt er størstedelen af ofrene for terror dog muslimer
Interessant er det, at der så få muslimer i Danmark, at man skulle tro, at det slet ikke burde bekymre nogen overhovedet. Per 1. januar 2020 var der 256.000 muslimer i Danmark. Det svarer til cirka 4,4 procent af befolkningen.
Buddhister gik til angreb på muslimer
I Sri Lanka er godt ni procent af befolkningen muslimer. Da krigen mellem De Tamilske Tigre og regeringsstyrkerne stoppede i 2009, flyttede flertallets fokus fra det tamilske mindretal til det muslimske mindretal. Anført af en buddhistisk munk gik singhalesere til angreb mod helt almindelige muslimer i 2014, 2017 og 2018.
I påsken 2019 dræbte otte islamistiske selvmordsbombere 267 mennesker i kirker, hoteller og andre steder. Et forfærdeligt angreb, som formentlig kunne have været afværget, hvis de srilankanske politikere ikke havde været optaget af en intern magtkamp.
Der er endda beviser for, at regeringen og efterretningstjenesten ikke havde gjort nok for at forhindre og efterforske angrebet.
Alligevel var mediedækningen og den politiske diskussion mest et angreb på helt almindelige muslimer i landet. Siden er flere fremtrædende muslimske politikere, kunstnere og aktivister blevet tilbageholdt og fængslet uden beviser og uden, at der er blevet rejst anklage.
Så mange paradokser
I Bangladesh angreb islamister den 1. juli 2016 cafeen Holey Artisan Bakery i Dhakas diplomatkvarter. 22 døde. Størstedelen var udlændinge. Siden har myndighederne slået hårdt ned på alle tegn på terror.
Normalt er størstedelen af ofrene for terror dog muslimer. Samtidig er det i USA højrefløjs-ekstremister, der har stået for to tredjedele af alle angreb i landet i 2019.
Virkeligheden består af så mange paradokser, at det slet ikke giver mening at tale om ”dem” og ”os”
Krigen mod terror har direkte kostet 900.000 amerikanske og allierede soldater, modstandere, civile, journalister og nødhjælpsarbejdere livet. Langt den største gruppe af krigens ofre er civile, som ikke på nogen måde havde aktier i islamistiske grupper.
Virkeligheden består af så mange paradokser, at det slet ikke giver mening at tale om ”dem” og ”os”.
LÆS ALLE TEKSTER AF LOTTE LADEGAARD HER
Topillustration: Colombo, Sri Lanka, hvor meget ofte fremstår sort-hvidt. Verden er dog fuld af nuancer og paradokser. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
