POV SPORT // KOMMENTAR – Danske sportsfolk, der optræder i lande og steder, vi i Vesten ikke sympatiserer med, har fået et slags frihedsbrev fra kulturministeren, så de ikke selv behøver at tage stilling til eventuel boykot. Den slags overvejelser vil DIF, DBU eller regeringen gøre sig mere umage med at afklare på forhånd ifølge en erklæring forfattet af Ane Halsboe-Jørgensen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi er for længst nået dertil, at DBU ikke kommer til at boykotte VM i fodbold i Qatar om et lille års tid. Ej heller enkeltspillere kommer til at melde fra af samvittighedsgrunde. Selvom det mere end nogensinde måtte ligge i tiden at tage personlige standpunkter på vigtige politiske områder som menneskerettigheder, LGBTQ+-rettigheder eller klima, så ser man sjældent professionelle sportsfolk drage så drastiske konsekvenser, at det i sidste ende koster dem karrieren.
De helt store fodbold-, tennis- og de toneangivende amerikanske sportsgrenes navne tænker mest på penge. Helst helt oppe i to- eller tre-cifrede millionbeløb hen over en sæson. Dem, der har råd, skal ikke nyde noget. Dem, der har noget på hjerte i sammenhængen, og som tjener langt mindre, har ikke råd til at stå op for en sag.
Det samme gælder DBU. De vil ikke risikere pengestrømmens lukkede hane fra de store slutrunder. Det er dér og i kvalifikationen, de først og fremmest tjener deres penge. Så de læner sig op ad noget større, i dette tilfælde den danske regerings udenrigspolitik i det pågældende land, en slutrunde eller sportsbegivenhed måtte finde sted.
Det ændrer ikke på, at DBU har været kritiske i forhold til valget af Qatar som værtsland for VM i fodbold 2022. Unionen har sendt op til flere delegationer til Qatar for blandt andet i samarbejde med Amnesty International at lægge pres på landet i bestræbelserne på at forbedre forholdene for de migrantarbejdere, der er døde i tusindtal under opførelsen af nye prangende fodboldstadioner til slutrunden.
Kritiske budskaber på træningstøj
Efter kvalifikationen har DBU endda strammet retorikken. Har sagt direkte, at VM aldrig burde være tildelt Qatar. At de kommer til at træne med kritiske budskaber på tøjet, som de to sponsorer, Arbejdernes Landsbank og Danske Spil har givet afkald på i samme øjemed.
Og hvis man ser den fremragende dokumentar ”Landsholdet bag kulissen”, som vises på DR1 den 10. januar og allerede nu kan streames på dr.dk, så giver flere enkeltspillere da også udtryk for, at en VM-slutrunde i Qatar er helt skørt.
Det var det også af Nadia Nadim at stille op i propagandaens tegn for et styre, der støtter Taliban, som dræbte hendes far i Afghanistan, da hun var ni år, og som hun flygtede fra sammen med sin mor og søskende. I dag er hun 33, næsten færdiguddannet læge og taler adskillige sprog, så hun burde vide bedre.
Hun har i årevis været personificeringen af, at man kan lykkes på trods af en voldsom svær opvækst. Et landsholdsikon og forbillede for unge og ældre fodboldpiger og så mange andre fodbold- og sportsinteresserede danskere. Og så sætter hun det over styr med et par tweets og ej at forglemme nogle ekstra millioner på kontoen. Måske.
For vi ved ikke rigtig, hvor meget hun har fået for at vise sig ved FIFA Arab Cup i Qatar for nylig. Med hashtags og adresseringer til sine billeder derfra med den engelske legende David Beckham og den italienske ditto, Andrea Pirlo, som: #roadto2022 eller @qatar2022.
I den lille redaktion blev vi enige om, at David Beckham næppe stille op til den slags for under 10 millioner kroner, men da heller ikke ligestillingen er nået til de breddegrader, er der nok faldet en del færre af til Nadia Nadim.
Årets dansker
Hun har været kåret som Årets Dansker i Berlingske i 2017, har skrevet en selvbiografi, som jeg i øvrigt selv kæmpede for at få skrivefingre i. Hun har rejst i over hele verden med landshold og klubber i både USA, Frankrig og Danmark. At hun netop har spillet i franske PSG, var så ifølge hende selv årsagen til, at hun var i Qatar, der har ejerskabet i den franske klub.
Derfor blev hun tilbudt en operation efter en skade på et anerkendt sportshospital i Doha, og det var åbenbart en opfølgning på operationen, hun var tilbage for at få tjekket, som så tilfældigvis faldt sammen med Arab Cup, skrev hun efter en uges massiv kritik, på Instagram i et pressemeddelelsesformat tituleret ”Statement”.
Hun besøgte ved samme lejlighed nogle afghanske flygtningebørn i Qatar, og forklarede, at ikke alting er sort-hvidt efter den lange betænkningstid. Som hun så også har haft et par år af i PSG med qatarske ejere. Penge nævner hun ikke noget synderligt om, kun at hun ikke deltager i partnerskaber for økonomisk vinding, og hashtaggene om #qatar2022 og #roadto2022 er også udeladt. Mest af alt giver hun udtryk for, at hun er skuffet over kritikken.
Og så var det, midt i Nadia Nadims tavshed, at kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, pludselig kom på banen og overhalede landsholdsspilleren
DBU har taget afstand fra Nadia Nadims tur til Qatar og understreget, at hun ikke repræsenterede forbundet. Og tag en sportspolitisk engageret Lykke Friis, der sidder i bestyrelsen for Team Danmark og står i spidsen for budkomiteen til EM i Danmark, Norge og Sverige og Finland i 2025. Hun poserer gerne i favoritklubben Bayern München-spillertrøjer, men når hun flasher den seneste, holder hun hånden over logoet for Qatar Airways, der er ny sponsor i den tyske storklub.
Og så var det, midt i Nadia Nadims tavshed, at kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, pludselig kom på banen og overhalede landsholdsspilleren med noget, der kunne minde om et slags frihedsbrev til sportsudøverne.
23 lande har skrevet under
At hun i al ubemærkethed og med udgangspunkt i VM i Qatar havde arbejdet på og over længere tid fået 23 øvrige lande til at tage det sportspolitiske ansvar på sig, når det gælder store sportsbegivenheder i kontroversielle lande. Og fået dem alle til at skrive under på en erklæring, som du kan læse i sin fulde ordlyd herunder.
Lande som Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Holland har skrevet under på erklæringen, som Ane Halsboe-Jørgensen har taget initiativet til og udarbejdet sammen med de nordiske lande, og som hun præsenterede på et EU-rådsmøde den 30. november.
Erklæringen kan benyttes af eksempelvis DIF og DBU i deres internationale arbejde for at få mere gennemsigtighed og demokrati i international sport.
STATEMENT ON TRANSPARENCY, DEMOCRACY AND HUMAN RIGHTS IN THE WORK OF INTERNATIONAL SPORT FEDERATIONS
The signing Ministers for Sport call for more transparency, democracy and human rights in the work of international sport federations.
We wish to support and cooperate with sport organisations at all levels in order to combat corruption, manipulation, opaque and undemocratic decision-making processes in international sport federations. Such acts undermine the core values of sport and threaten the integrity of sport. A strong democratic mind-set should be the cornerstone in our sport federations both nationally and internationally.
While many international sport federations do respect transparency and democracy, many do not. Therefore, there is a clear need for international sport federations to reform their decision-making processes. The time for action is now.
We expect international sport federations to initiate actions that increase transparency and democracy for the benefit of all sport. We especially stress the importance of full transparency when awarding and implementing sport events.
We will continue to address transparency and democracy in sport in
relevant international fora.
We wish to cooperate and discuss transparency and democracy with sport federations both nationally and internationally.
We urge international sport federations to pay particularly close attention to the respect of fundamental human rights and labour standards when awarding international sport events.
Finally, we call for the promotion of non-discrimination and respect for all human rights, including the rights of migrant workers, children,
minorities and LGBT+ persons, as well as freedom of expression and
assembly in the preparation and execution of major sport events.
Kilde: Kulturministeriet
Den væsentligste pointe i erklæringen, selvom de ikke er nævnt, er i virkeligheden rettet mod atleterne, der konstant og igen ender i en klemme, når de personligt skal redegøre for en kollektiv eller forbundsbeslutning foran en mikrofon.
Mange bebrejder dem for ikke at tage stilling eller eksempelvis boykotte VM i Qatar. Nu får de endnu en støttesten, når de står der, og famler i formuleringsfraserne. For hvorfor skal de tages som gidsler i politisk stillingtagen til enkeltstaters forhold, når de i deres jobbeskrivelser for klubber og såmænd landshold, selvom DBU i retsfaglig forstand har deres hyr med at anerkende et arbejdsgiverforhold, som vi så under den seneste konflikt.
Erklæringen giver i virkeligheden atleter politisk opbakning til at opholde sig på deres hoteller, køre i bus til træningsbaner og spillestadioner
Jo, det er da både beundringsværdigt og menneskeligt stærkt at stille sig frem og fordømme forholdene i Qatar. Personligt at boykotte et VM er nogenlunde som at vinke farvel til landsholdet. Hvis den danske regering vurderer, at det er det eneste rigtige at gøre, og også fører sin udenrigspolitik på samme vis i det respektive land, er det en anden snak. Også for DBU eller andre specialforbund, der kommer i den klemme.
Men erklæringen giver i virkeligheden atleter politisk opbakning til at opholde sig på deres hoteller, køre i bus til træningsbaner og spillestadioner i noget nær isolation fra enhver form for lokal berøring med folk og øvrige omgivelser.
Sådan en boble lever professionelle fodboldspillere allerede i. Med og uden corona. Nogle aner knapt nok, hvilket land de opholder sig i, når de spiller Champions League for deres klub eller rejser verden tynd med landsholdet. Det eneste, der tæller, er præstationen på banen, og det der kommer igennem på tv-signalet fra alverdens udebaner. Så har de gjort, hvad der bliver forventet af dem.
Mon ikke der i stedet bliver tale om et diplomatisk boykot til både vinter-OL i Beijing til februar og VM i fodbold til november. Altså, hverken deltagelse af politikere, ministre og kongehus. Jeg tror det. Danmarks Idrætsforbund synes i hvert fald indstillet på det.
Sportsudøvere på udlandsrejse er ikke på interrail eller politisk propagandatur. Det var Nadia Nadim og David Beckham, og det bør de personligt stå på mål for. Også når moneterne er tikket ind på bankkontoen, og de er på hjemlig grund igen. Så nytter det ikke noget bare at gemme sig bag pengene.
Eller for den sags skyld at tie i dagevis for til sidst at lægge en gennemorkestreret forsvarsskrivelse ud på Instagram. Jo, Nadia Nadim har da grund til at være skuffet. Men kun over sig selv…
Og husk at like og følge POV Sports nye Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
