COVID19 // BRASILIEN – I Brasilien forsøger man at bekæmpe covid19-pandemien med en blanding af social isolation og vaccinering af befolkningen. Selvom landet har et meget stort beredskab til vaccination af millioner af mennesker, er det fortsat smittespredningen, som har overtaget. En ledende forsker forudser således, at antallet af nye døde vil stige fra 3.000 til 5.000 pr dag, før det topper. Samtidig viser et estimat, at pandemien i 2020 førte til en overdødelighed på 22 procent.
SÃO PAULO – Fredag før påske forlod min kone og jeg en usædvanlig morgenstille og covid19-ramt São Paulo. Vi var på vej på en længe planlagt påskeferie, som skulle gå til delstaten Paraná. Første stop var et sted på landet i bjergene mellem byen Curitiba og kysten, mens andet stop var en ’pousada’ – en pension – på øen Ilha do Mel. Selvom ferieplanen var enkel, endte den med ikke at holde. Samtidig viste turen også nye aspekter af covid19-pandemiens kompleksitet i et land som Brasilien.
Der var vel at mærke ikke tale om en jævn stigning i forhold til februar, men derimod en kraftig stigning, som viste sig som nærmest lodrette grafer
Trafikken i São Paulo er normalt kaotisk og ofte knudret sammen i en lang kø, men denne morgen havde vi næsten vejene for os selv. Det skyldtes, at der selvsamme dag startede en ekstraordinær ferie i São Paulo, hvor borgmesteren Bruno Covas havde fremrykket tre feriedage fra senere i 2021 og yderligere to feriedage fra 2022.
10 fridage i træk
Langfredag er i forvejen helligdag i Brasilien, og dermed ville der være 10 dage i træk uden en eneste hverdag. Samtidig var der indført udgangsforbud fra klokken 20 til klokken 05, men med alt lukket havde det for de fleste ikke den store praktiske betydning. Alt i alt betød det, at alle ikke-kritiske arbejdspladser skulle holde lukket, og det kunne mærkes på morgentrafikken.
Covas’ initiativ skyldes selvsagt, at covid19-pandemien igen har ramt São Paulo hårdt. På samme måde som i store dele af resten af Brasilien var der i marts måned slået nye rekorder i både antallet af nye smittede og nye døde. Der var vel at mærke ikke tale om en jævn stigning i forhold til februar, men derimod en kraftig stigning, som viste sig som nærmest lodrette grafer.
Det betød, at belægningsgraden i São Paulo på sygehusenes intensivafdelinger for covid19-patienter nærmede sig 100 procent på trods af, at der nu var mange flere pladser til rådighed, end da første bølge ramte i 2021. Det er imidlertid ikke en situation, som er speciel for São Paulo.
Den 30. marts opgjorde forskningsinstitutionen Fiocruz således, at mere end 90 procent af covid19-intensivpladserne var optaget i hovedstaden Brasilia og i 17 af Brasiliens 26 delstater. Det var derfor ikke nogen overraskelse, at avisen ‘Globo’ den 25. marts rapporterede, at der nu var 6.300 patienter i kø til en covid19-intensivplads i Brasilien, heraf alene 1.500 i São Paulo.
’Her i dalen går ingen med mundbind’
Situationen i São Paulo lagde vi på en måde bag os, da vi kørte mod Paraná. Men kun på en måde. Vi vidste på forhånd, at Curitiba var lukket ned på samme måde som São Paulo, og at belægningsprocenten på intensivafdelingerne også dér var tæt på 100 procent. Men vi skulle som sagt på landet.
Efter godt 5 timers kørsel kom vi frem til vores sted og blev modtaget af vores Airbnb-vært. Det viste sig at være en 70-årig kvindelig civilingeniør, som var flyttet på landet få måneder før nogen havde hørt om covid19-pandemien. Nu drev hun sin ingeniørvirksomhed fra en computer.
’Her i dalen går ingen med mundbind, for her har der endnu ikke været en eneste, som har været smittet’, sagde hun beroligende, da vi kom. Det var ikke svært at tro hende. Selvom vi kun var kørt få kilometer fra motorvejen, der forbinder Curitiba med kysten, var der langt mellem huse, folk og trafik på den lille grusvej, som endte blindt nogle kilometer længere oppe i dalen.
Vi havde fyldt bilen op med mad, så i de næste fire dage nød vi stilheden i det lille charmerende hus og fik gået nogle lange ture. For en stund var den største bekymring ikke risikoen for at blive smittet med covid19. Det var derimod at undgå at blive napset i haserne af naboens understimulerede border collie, som øjensynligt anså os for en del af dens virtuelle kvægflok. Tirsdag morgen blev vi imidlertid konfronteret med den brasilianske covid19-realitet igen.
‘Cordon sanitaire’
Det tager kun en times tid at køre fra vores første feriested til Pontal do Sul, som er stedet, hvorfra man kan tage en ’taxa-båd’ ud til Ilha do Mel. Vi vidste på forhånd, at der 12 kilometer fra vandet var oprettet et ’cordon sanitaire’ – en sundhedsmæssig afspærring – som skulle begrænse adgangen til kystområdet.
Her kunne man kun komme igennem, hvis man boede i området eller havde en reservation på et af overnatningsstederne, som havde lov til at holde åbent med en reduceret kapacitet. Kysten er normalt et populært udflugtsmål for endagsture fra Curitiba, men det ville man begrænse, da Curitiba er hårdt ramt af pandemien, og de små kystbyers hospitaler er fyldt til randen.
Mens vi drak kaffen, kom en mand kørende i sin bil, hvorfra han solgte saftige og bastante majsbaserede skærekager ud ad bagdøren for 20 reais for en kage på omkring et kilo. Her er kun 3 timers kørsel til São Paulo, men der er en verden til forskel
Vel igennem afspærringen blev vi imidlertid ringet op fra vores ’pousada’, som fortalte, at de desværre blev nødt til at aflyse vores ophold. Dagen før havde borgmesteren med øjeblikkelig virkning skærpet de sociale restriktioner, hvilket blandt andet betød, at der nu ikke måtte komme nye turister til øen.
Der var derfor ikke andet at gøre end at vende bilen og køre de godt 500 kilometer tilbage til det fortsat sensommervarme og helt nedlukkede São Paulo. Vi nåede først frem efter klokken 20, så gaderne var igen næsten helt øde med undtagelse af lastbiler og de uundgåelige ’motoboys’, som bringer mad og andre fornødenheder ud.
Ny tur på landet
Der er mere godt at sige om São Paulo, end de fleste tror, men udsigten til tvungen ferie på balkonen i vores lejlighed på femte sal var alligevel ikke tiltrækkende. Døds- og smittetallene fortsatte med at stige, så der var ikke udsigt til, at nedlukningen ville stoppe efter påske.
Vi fik derfor heldigt og hurtigt arrangeret et nyt ophold på landet. Denne gang gik turen til delstaten Minas Gerais, som ligger nord for São Paulo. Turen gik lige så langt ud på landet som i Paraná, og i dette tilfælde til en blanding af et landbrug og et sommerhus. Ejerne boede et stykke derfra, mens den daglige drift blev passet af to landarbejdere, som passede malkekøerne og hestene, og samtidig holdt nogle høns og fodrede lidt smågrise op.
Et par kilometer fra huset lå en lille restaurant, som på grund af pandemien kun solgte mad som take away. Vi nøjedes med at købe en flaske vand til 5 reais – cirka 6 kroner – og fik så to kopper gratis kaffe med sammen med et smil.
Mens vi drak kaffen, kom en mand kørende i sin bil, hvorfra han solgte saftige og bastante majsbaserede skærekager ud ad bagdøren for 20 reais for en kage på omkring et kilo. Her er kun 3 timers kørsel til São Paulo, men der er en verden til forskel mellem dette sted og den by, hvor 23 millioner mennesker er klumpet sammen.
Pandemien rammer bredt – og både stort og småt
På trods af de store forskelle har pandemien også forenet by og land på en måde, som ikke umiddelbart er synlig. Når man taler om covid19-pandemien i Brasilien er der selvfølgelig meget fokus på de store byer som São Paulo og Rio de Janeiro, hvor langt de fleste tilfælde findes.
Til gengæld er dødeligheden i São Paulo næsten dobbelt så stor som i de to mindre kommuner. Det betyder, at antallet af dødsfald i forhold til befolkningens størrelse stort set er det samme i alle tre kommuner
Men de officielle statistikker fra det brasilianske Sundhedsministerium viser, at situationen ikke nødvendigvis er bedre i landdistrikterne. Vores første feriested ligger i kommunen Morretes, som med godt 16.000 indbyggere kun har cirka 1,5 promille af indbyggertallet i São Paulo kommune. Pontal do Sul, hvorfra vi skulle være sejlet ud til Ilha do Mel, ligger i kommunen Paranaguá. Her bor der 155.000 indbyggere, så også her er der langt til São Paulos størrelse.
På trods af forskellen i størrelserne, så har både Morretes og Paranaguá, med henholdsvis 1.513 smittede og 14.984 smittede, næsten dobbelt så mange smittede som São Paulo i forhold til indbyggertallet. Til gengæld er dødeligheden i São Paulo næsten dobbelt så stor som i de to mindre kommuner. Det betyder, at antallet af dødsfald i forhold til befolkningens størrelse stort set er det samme i alle tre kommuner, og i øvrigt meget tæt på Worldometers opgørelse for antallet af døde pr. million indbyggere i Italien.
Overdødelighed på 22 procent i 2020
Covid19-situationen i Brasilien er blevet dækket intensivt i både nationale og internationale medier. Det skyldes for det første, at landets størrelse gør, at det absolutte antal af smittede og døde hurtigt bliver stort. Dertil kommer selvfølgelig, at præsident Jair Bolsonaros håndtering af pandemien, eller snarere manglende håndtering af pandemien, også har været usædvanlig og stærkt kontroversiel. Som det er velkendt for mange, er resultatet blevet en ukoordineret og stærkt politiseret indsats mod covid19-udbruddet.
Samtidig er det ikke usædvanligt at støde på kommentarer som at ’antallet af døde i Brasilien er ikke så slemt, når man tænker på Brasiliens størrelse’. Det kom for eksempel tydeligt frem i kommentarsporet på Facebook, da TV2’s Rasmus Tantholdt i midten af marts lavede en reportage fra Manaus.
Da tirsdagens tal for antallet af døde for første gang var på over 4.000, er der desværre noget, der tyder på, at der er tale om et efterslæb af registreringer, og situationen derfor ikke er i bedring
Men selvom befolkningen er stor, og de absolutte dødstal derfor er store, så er der også tale om en betydelig overdødelighed. Det viser en opgørelse fra ’Conselho Nacional de Secretarios de Saude’ – det vil sige Det nationale råd af sundhedsministre – som har estimeret, at Brasilien i 2020 havde en overdødelighed på 22 procent blandt folk, som døde af naturlige årsager.
Estimatet er baseret på en sammenligning af tallene for 2020 med årerne fra 2015 til 2019. De 22 procent svarer til 275.000 ekstra døde alene i 2020, hvilket er noget over de 194.000 covid19-dødsfald, som blev registreret i 2020. Det efterlader to primære fortolkninger. Den ene er, at der er en underrapportering af antallet af covid19-dødsfald. Den anden er, at pandemien også fører til en stigning i andre typer af dødsfald.
Godt rustet til massiv vaccination
En anden type kommentar man hyppigt støder på i forbindelse med antallet af dødsfald i Brasilien, er noget à la ’det er, hvad man må forvente, når der er tale om et land i Latinamerika’. Denne fordom overser imidlertid et kun lidet kendt fænomen, nemlig at Brasilien har en endog meget velfungerende infrastruktur til håndtering af vaccinationer.
medmindre der gennemføres omfattende sociale restriktioner, vil det gennemsnitlige antal af nye døde stige fra de nuværende 3.000 til cirka 5.000 om dagen før pandemien topper
Det statslige sundhedssystem ‘SUS’ vaccinerer således rutinemæssigt mod influenza stort set alle brasilianere på 60 år eller derover samt en række særligt udsatte grupper. Det er ikke længere tid siden end midten af marts, at Sundhedsministeriet annoncerede 2021-kampagnen for influenzavaccination.
Her er det planen at vaccinere 90 procent af målgruppen, som er på intet mindre end 79,7 millioner personer, og det skal ske mellem 12. april og 9. juli. Det foregår fra mere end 36.000 sundhedsklinikker, som er spredt ud over hele landet. Derudover gennemfører SUS også omfattende vaccinationer mod en række andre sygdomme såsom polio, gul feber og hepatitis.
Det værste er næppe overstået endnu
Hjemme igen fra ferie, blev vi mødt af den nedslående nyhed, at graden af social isolation ikke så ud til at have ændret sig under den tvungne ferie. Ifølge avisen Globo viste tal fra delstatens regering, at den sociale isolation lå ret konstant mellem 40 og 50 procent, med et lidt højere niveau i weekenderne end på hverdage.
På trods af det, viste graferne i starten af artiklen, at antallet af nye døde og smittede er faldet i São Paulo i de seneste dage. Det kunne tyde på, at den lange ekstra ferie har haft en effekt, men det er måske et fatamogana. De brasilianske statistikker svinger erfaringsmæssigt en del fra dag til dag, og generelt registreres der færre smittetilfælde og dødsfald i weekenderne end i løbet af ugen.
Den almindelig formodning er, at det ikke skyldes at flere smittes og dør på hverdage end i weekenderne, men at flere arbejder med at opdatere statistikkerne på hverdage. Den tilsyneladende nedgang i antallet af nye døde og smittede i de seneste dage kan derfor skyldes, at flere embedsmænd har holdt ferie, og at der derfor er et efterslæb med at opdatere tallene.
Indtil nu er det smittespredningen, som har overtaget. Det efterlader et tungt politisk ansvar hos præsident Bolsonaro
Da tirsdagens tal for antallet af døde for første gang var på over 4.000, er der desværre noget, der tyder på, at der er tale om et efterslæb af registreringer, og situationen derfor ikke er i bedring.
Mandag var direktøren for forskningsinstituttet Butantan i São Paulo – Divas Covas – således meget pessimistisk med hensyn til udviklingen i den kommende tid. I et interview med avisen ’Valor Económico’ forudså han således, at medmindre der gennemføres omfattende sociale restriktioner, vil det gennemsnitlige antal af nye døde stige fra de nuværende 3.000 til cirka 5.000 om dagen, før pandemien topper.
Det videre forløb for covid19-pandemien i Brasilien er således et kapløb mellem smittespredningen og udbredelsen af vaccine. Indtil nu er det smittespredningen, som har overtaget. Det efterlader et tungt politisk ansvar hos præsident Bolsonaro og hans skiftende sundhedsministre, som er ansvarlige for indkøb og distribution af vaccinerne.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topillustration: Flod og vandfald i bjergene mellem Curitiba og kysten i delstaten Paraná.
Foto: Thomas Christiansen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
