
Cannabisforbuddet kom igen på alles læber i slutningen af juni, da billederne af kampklædt politi i færd med at rydde Pusher Street rullede over skærmen. POV satte en årelang kritiker af forbuddet, økonom Niels Westy, stævne til en personlig snak om forbuddet og dets konsekvenser. Og ikke mindst omkostningerne ved at opretholde det. Det er ikke så lidt, påpeger han, der foreslår en svensk inspireret oprettelse af et Narkobolaget som pragmatisk løsning.
Økonom Niels Westy er harm, når snakken falder på forbuddet mod cannabis. Det fornemmer man hurtigt, og baggrunden på politstudiet fornægter sig ikke den dag, POV International møder ham for at diskutere emnet.
Det er ikke nogen hemmelighed i fagkredse, at Westy gerne minder om Milton Friedmans gamle ord om, at ”den største fejltagelse man kan gøre, er at bedømme politik på baggrund af dens intentioner snarere end dens virkninger.” Det synes imidlertid i høj grad at være tilfældet for mange tilhængere af forbuddet, påpeger han: snarere end kølige beregninger om fordele og ulemper – også på samfundsplan, handler debatten om cannabis kort sagt mere om moral og ideologi end realitet.
Selv er Niels Westy mere rund i sin facon end som så, og han har intet imod at fortælle, hvordan han selv stiftede bekendtskab med hash i sine unge år: ”Jeg synes ganske enkelt, det var sjovt at være skæv, da jeg var ung i 70erne. Især når man kunne være det i selskab med nogen, som havde den samme interesse. Det er meget længe siden, at jeg har røget hash sidste gang, men hvis andre har lyst til det, så har jeg personligt intet problem med det.”
Niels Westy minder om, hvordan hashmarkedet udviklede sig i den samme periode. ”Først var hash noget, nogle få hippier havde taget med hjem efter en tur til Marokko, men jeg husker tydeligt hvordan rockerkrigen om hash-markedet på Christiania udviklede sig i løbet af 80’erne med mordene på Makrellen og Høvdingen som kulmination”
Så snart hash-markedet blev stort og lukrativt nok startede krigen. For når der er en efterspørgsel, vil der altid være et udbud. Forbud eller ej.
For Niels Westy er der ingen tvivl: Så snart hash-markedet blev stort og lukrativt nok startede krigen. For når der er en efterspørgsel, vil der altid være et udbud. Forbud eller ej.
Og det er netop her, han for alvor har svært ved at forstå modstanderne af et forbud. ”Mange tilhængere af forbuddet himler i mange andre sammenhænge op om vigtigheden af at kunne regulere markeder, men ved at sende hashhandlen helt ud i mørket gør man jo netop det modsatte. Man frasiger sig enhver mulighed for at regulere markedet. Herved ender man netop i den form for darwinistisk vulgærkapitalisme, som de samme mennesker gerne ser, at man undgår på alle andre markeder.”
Kampen er tabt på forhånd
Men er det nu ikke for letkøbt at skyde modstanderne af en legalisering i skoene, at de bevidst kaster hashhandlen ud i et blodigt voldskapitalistisk kapløb? Nej, svarer han og argumenterer:
”Jeg nægter at tro, at kampen mod udbuddet, kan lykkes, selv om fortalerne påstår det. Der er ét kæmpemæssigt problem for politiet i kampen mod hash, og narkotika i øvrigt, og det er, at der ikke er nogen forulempede parter i en handel mellem en pusher og en køber af stoffet. Begge er frivillige aktører i handlen, så det er ganske enkelt ufatteligt svært at få nogen til at lække information”.
Niels Westy er heller ikke bleg for at påstå, at politiet konstant er adskillige skridt bagud i kampen mod den kriminelle underverden. ”Tag eksemplet med Ecstasy. Det tog politiet ti år at opdage, at det var kommet på markedet herhjemme. Det var ikke før, at det var blevet billigt nok til at det kunne sælges på provinsdiskotekerne, at politiet fik nys om det. Markedet havde levet i bedste velgående i mere eksklusive miljøer mange år forinden”.
Der er ét kæmpemæssigt problem for politiet i kampen mod hash, og narkotika i øvrigt, og det er, at der ikke er nogen forulempede parter i en handel mellem en pusher og en køber af stoffet. Begge er frivillige aktører i handlen, så det er ganske enkelt ufatteligt svært at få nogen til at lække information
Et andet af stridspunkterne i debatten har været spørgsmålet om hvorvidt forbruget stiger, hvis et forbud ophæves. Heller ikke her er den garvede økonom imponeret over hashmodstandernes konklusioner:
”Jeg anerkender at prisen på cannabis alt andet lige vil falde, hvis man ophæver et forbud. Men cannabis, er ligesom alkohol, slik og tobak nu engang et type af produkt, som der ser ud til at være meget lav priselasticitet på. Folk køber både hvis det er dyrt eller billigt, fordi det er en vanesag.”
Globalt har vi set spæde skridt i retning af en legalisering af cannabis. Staten Colorado legaliserede primo 2014 hash-handlen, og flere andre amerikanske delstater er i hælene på The Centennial State. Uruguay er fulgt efter for nylig. Men ifølge Westy skal man passe på med at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af disse data endnu: ”Der er ikke nok materiale indsamlet endnu, til at man med rimelighed kan bruge dem som et tungtvejende argument i debatten. Men der er interessant nok foreløbigt intet, der tyder på, at en legalisering skulle lede til et øget forbrug”.
Alt er bedre end det nuværende forbud.
Spørger man ham er stofforbruget derimod i høj grad et kulturelt fænomen: ”Den gang jeg var ung, havde vi discerne, flipperne og de rockerlignende typer. Discofolket tog kokain, flipperne røg hash og rockerne drak bare en masse bajere. Det var kulturelt bestemt. Jeg ved ikke om det er lige så nemt at kategorisere ungdommen i dag, men hvis du tager til en koncert med ham rapper-tågehovedet Snoop Dogg, så finder du nok også en strømning blandt de unge, som har en kultur, der giver dem større tilbøjelighed til at ryge en bønne. Det er ikke en tøddel dikteret af forbuddet.”
Vi går glip af alle de positive effekter af at legalisere cannabis
Westys stemme gløder, når snakken falder på de positive sideeffekter af en legalisering af cannabis. Det er som om, at han har ventet på spørgsmålet, det er nemlig ikke småpenge det drejer sig om:
”Når man regner på de direkte omkostninger, som politiet, domstolene og fængselsvæsnet har ved at skulle opretholde forbuddet, samt de indtægter som et hvidt marked for hash ville generere igennem afgifter, er det ikke urealistisk, at det hvide marked kan nå en størrelsesorden på i omegnen 2-3 milliarder kroner pr. år. Tænk hvor meget behandling man vil kunne tilbyde problembrugerne for det beløb.”
Den ellers ofte solidt liberalistiske Niels Westy kan til gengæld blive helt pragmatisk i spørgsmålet om hvordan en ophævelse af forbuddet så skal reguleres og orkestreres:
”Alt er bedre end det nuværende forbud. Man kan sagtens forestille sig en form for Narkobolaget, hvor staten har streng kontrol med både produkter og købere. Men der er selvfølgelig en grænse for hvor kraftigt man kan afgiftsbelægge f.eks. cannabis uden at et sort marked igen vil opstå.”

Men mærker imidlertid også en iver efter at understrege, at det hele ikke kun handler om økonomi. Hans tanker er i virkeligheden næsten mere socialpolitik:
”Når andelen af bandemedlemmer og livslange kriminelle, som ernærer sig på disse markeder kan stige, i takt med at markedet er blevet større, så må det altså også kunne falde, hvis vi fjerner forbuddet. Tænk på ham den unge pusher, som stirrer en livslang kriminel karriere i øjnene. Han kunne måske nå at ende som VVS-mester i stedet. Det er sørgeligt, hvor mange unge mennesker, som vi lader friste ind ad denne karrierevej. For slet ikke at tænke på de mennesker, som lader livet, fordi de hårdere stoffer er urene eller opblandede.”
Han refererer adskillige gange til Nanna Gotfredsen fra organisationen Gadejuristen, som yder retshjælp og andre former for støtte til udsatte. Det er tydeligt, at han har lyttet til hende i de ikke-økonomiske aspekter af spørgsmålet: ”Det er et væsentligt argument, at problembrugerne på f.eks. Vesterbro rent faktisk vil have et sted at henvende sig og nogen at give skylden, hvis stoffet er dårligt i et legalt marked. I dag har disse stakler ingen sikkerhed.”
Uden at nævne det eksplicit lader Niels Westy også forstå, at det ikke kun er cannabis-forbuddet, som man bør ophæve. ”Der er dog et principielt moralsk problem ved at legalisere andre hårdere substanser, som er potentielt dræbende. Men omvendt sælges der allerede så meget andet, der har potentiale til at dræbe. Legalisering af hårdere stoffer, bør man derfor nok have ekstra kontrol med fra myndighedshold”
Rundet af den latinamerikanske muld
Problematikken er kun i ringe grad dansk. For den brasiliansk gifte Niels Westy er den også personlig. Han har et åbenlyst kærlighedsforhold til Latinamerika og det er tydeligt, at han bliver berørt, når han tænker på, hvor meget denne del af verden har måtte bøde for den globale forbudspolitik. ”Banderne kontrollerer favelaerne i Brasilien og er til hinder for megen fremdrift. Der er næsten 100.000 svært bevæbnede kartelmedlemmer på tværs af Latinamerika og en meget stor andel af mord i regionen er direkte relateret til narkotika. Hvad fanden skal de her lande stille op?”
Og kampen har ingen ende: ”Selv de allermest optimistiske rapporter skønner, at blot 25 procent af narkotikaproduktionen bliver konfiskeret af myndighederne. De fleste estimerer, at op mod 75 procent skal konfiskeres, før at kartellerne ikke kan løbe rundt. Den kamp er umulig at vinde”
Globalt har markedet ifølge FN en størrelsesorden omkring 300-350 milliarder dollar, hvilket er mere end markedet for kaffe, te og alkohol til sammen. ”Skal vi virkelig forære alle de penge til banderne verden over, fordi vi moralsk har svært ved at anerkende den legale adgang til stoffer for de små 25 millioner problembrugere, som FN vurderer, at vi har på verdensplan? Jeg synes, at det er absurd og jeg begræder det på verdens og på Latinamerikas vegne.”
Niels Westy får næppe sit ønske opfyldt, der er ingen love eller lovinitiativer, der venter lige om hjørnet. Men kampen stopper han ikke.
Topfoto: Wikimedia Commons – GNU licensed
På POV skriver vi frivilligt, men vi bliver glade for bidrag. Har du lyst til at bidrage til mine fortsatte skriverier, kan du betale på MobilePay +21 22 23 29
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her