CORONAKRISE // ANALYSE – Den alvorlige mangelsituation, som coronapandemien har udløst, udfordrer sundhedsmyndighederne, og der advares mod svindel verden over. Ikke alle tilbud, der strømmer ind, er realistiske, og nogle kan koste liv. Alligevel slår visse medier hårdt til med kritik af myndigheder, der ikke smider alt, de har i hænderne, for at besvare tilbud. Journalist Dorte Toft advarer her mod ”historier, der er for gode til at researche.”
Land efter land slås med manglen på testkits, respiratorer og værnemidler som masker, kitler og beskyttelsesbriller, men sundhedsmyndigheder manøvrerer i farligt farvand i disse coronatider. Hårdt ramte Spanien købte for eksempel testkits, der kun målte rigtigt i 30 procent af tilfældene. Frankrig fik købt masker, der ikke beskyttede i tilstrækkelig grad, og USA fik leveret falske testkits fra Europa – for blot at nævne nogle af de problemer, der har været beskrevet.
Herhjemme er sundhedsmyndighederne også tilbudt produkter, der ikke opfylder kvalitetskravene, og en million masker på vej til Danmark forsvandt undervejs.
Det flotteste tilbud
Myndigheder får løfter i overkanten af det realistiske, og det hidtil flotteste tilbud på næsten alt det, der mangler, kom fra en udlandsdansker. Men han var ikke kyndig nok til selv at skille snot fra skæg, og er desuden ret så hemmelighedsfuld, hvad angår sit firma.
Mere om det senere, men først om, hvorledes myndigheder mødes med skarp kritik fra medier og opionsfolket også i relation til mangelsituationen. Svares der ikke hurtigt på et tilbud, udråbes myndighederne til at være uansvarlige, og både Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet har fået læst og påskrevet. Det er gået så vidt, at de tilmed beskyldes for at have noget imod erhvervslivet.
Nogle journalister synes at være ret så godtroende, hvilket kan undre, faget taget i betragtning. Men ”Historien, der er for god til at researche” koster både tid og penge hos de i forvejen fortravlede fagfolk hos sundhedsmyndigheder og på hospitalerne. I forvejen har medier et pænt medansvar for angsten for at begå fejl, den såkaldt nulfejls-kultur, der ofte virker forsinkende.
Det er selvfølgelig ikke kun mediefolk, der savner respekt for fagkundskaben. Det kniber også med forståelsen hos visse erhvervsfolk af, at de travle sundhedsfolk har satans travlt. At de ikke bare straks kan åbne dørene for alskens fantastiske tilbud.
Kan koste liv
For sygehuspersonale og patienter kan det koste liv, hvis kvaliteten på det nyindkøbte ikke er i orden – hvis kronerne bruges til det forkerte. Det bør kritikere lægge sig på sinde, inden de bider til bolle og udråber nye skurke, fordi der ikke straks reageres på “jeg har et supertilbud”.
Ifølge EU-enheden er der risiko for tilbud af skadelige produkter, og sådanne sælges ofte til tre gange normalprisen.
At svindlere og ”hurtige drenge” udnytter kriser, er der jo intet nyt i, så myndigheder skal være ekstra påpasselige. Allerede den 13. marts advarede Interpol mod finansiel svindel i forbindelse med corona, og Interpol fulgte op den 19. med advarsler mod falske produkter og oplyste om arrestationer i den forbindelse.
EU’s European Anti-Fraud Office (OLAF), der skal værne mod svindel, oplyste også i sidste uge, at der sættes ind mod falske produkter, herunder masker, teknisk udstyr, testkits og meget andet. Ifølge EU-enheden er der risiko for tilbud af skadelige produkter, og sådanne sælges ofte til tre gange normalprisen.
Lige nu ses start ups, der lover, at hvis de bare får penge, så har de de rette, lynhurtige test på ingen tid, ligesom der er firmaer, der er ferme til at teste noget helt andet, som hævder at kunne teste mod covid-virussen her og nu. Først efterfølgende kommer det frem, at der er udeståender i løftet om at kunne ”teste 10.000 dagligt”.
Ford, General Motors and Tesla are being given the go ahead to make ventilators and other metal products, FAST! @fema Go for it auto execs, lets see how good you are? @RepMarkMeadows @GOPLeader @senatemajldr
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) March 22, 2020
Alskens firmaer i ud- og indland, gode og mindre gode, melder at de omstiller produktion til noget af det, der er mangel på, og overalt melder universiteter sig også med deres kompetence. I USA vil bilfabrikker også snart kunne byde på respiratorer, går det som Donald Trump ønsker. Et knips med fingrene, og alle kan det hele, også det, der ligger årtiers forskning bag.
Test alt for upræcis
Det er ikke let at sortere det realistiske fra det urealistiske for sundhedsmyndighederne og hospitalerne. Ej heller at sortere det farlige fra, når der er pres på. Og det var jo netop presset, der fik de spanske sundhedsmyndigheder til at handle overilet. De testkits, der kun målte rigtigt i 30 procent af tilfældene mod de krævede 80 procent, blev ifølge den spanske avis El Pais købt fra et kinesisk firma, Shenzhen Bioeasy Biotechnology, der endnu ikke var blevet godkendt af de kinesiske sundhedsmyndigheder.
Men lad mig give et indblik i det nok allermest lovende, aktuelle tilbud på dansk grund. Et tilbud, som Berlingske slog stort op, og som avisen ikke har fulgt op på, selv om den historie efterfølgende indgik som baggrund for den tidligere nævnte skarpe kritik af myndighederne.
Den hjælpsomme udlandsdansker
Avisen interviewede en udlandsdansker, der tilbød ”25 millioner ansigtsmasker, 100.000 »non touch«-termometre, store mængder håndsprit, »full body protection-kit«, flere »high grade«-ansigtsmasker, kit til fuld ansigtsbeskyttelse”. Der viste sig også, at der var respiratorer med i tilbudet, der blev indgivet til Sundheds- og Ældreministeriet.
Bag det opsigtsvækkende tilbud stod Lars Francke Jeremiassen, direktør for det britiske selskab Acumen Finance. Han fortalte, at han først var blevet ignoreret af ministeriet, og efterfølgende talt ned til. Men takket være Berlingskes artikel blev der etableret konstruktiv kontakt, og i bunden af artiklen blev tilføjet, at Jeremiassen nu var ”i hyppig kontakt” med flere regioner og departmentschefen. »Vi forventer at få de første forsendelser bekræftet i dag,« lød det fra Lars Francke Jeremiassen i tirsdags (24.3.) i Berlingske.
Til POV International oplyste Jeremiassen i går følgende:
”Vi har ikke fået noget igennem endnu, men vi har sendt masser af materiale. I går vendte Region Midtjylland tilbage og bad om respiratorer, men dem, jeg havde formidlet tilbud på, var solgt i mellemtiden.”
I den nuværende situation er det Region Midtjylland, der står for indkøbsarbejdet for alle regioner. Jeremiassen tilføjede, at han netop havde fundet en finsk leverandør af respiratorer, og det har han informeret Region Midtjylland om.
Ifølge DR Detektor, som også har kigget på Jeremiassens tilbud, levede nogle af produkterne ikke op til kvalitetskravene. Og det udstyr i Finland, som Jeremiassen nu vil formidle salg af, var uegnet til intensivafdelinger.
Adspurgt om risikoen for at formidle produkter af forkert kvalitet siger Lars Francke Jeremiassen til POV, at tjekket af sælger og produkter er helt op til køberen. Hans firma er blot kontaktskaber og ifølge ham ikke involveret på anden vis.
Hans firma, Acumen Finance, arbejder som finansmellemmand mellem køber og sælger, om det gælder soyabønner eller medicinaludstyr, oplyser han. Selskabet er garant for, at betalingen kommer på plads. Men i det konkrete tilfælde skulle selskabet slet ikke være økonomisk involveret. Han vil ikke tjene på krisen.
Såre få fakta
Jeremiassen oplyser, at Acumen Finance har selskaber i flere lande, men ønsker ikke at oplyse hvilke, og det fremgår heller ikke af selskabets websted. Direktøren ønsker heller ikke at fortælle, hvor mange ansatte, der er i selskabet, ej heller hvad omsætningen er, og det har heller ikke været muligt at se succes via tilgængelige britiske registre. Jeremiassen siger til POV, at oplysningerne om hans firma ingen relevans har i den aktuelle sag. Han etablerer blot kontakt mellem sælger og køber.
I Sundheds- og Ældreministeriet, som han kritiserede, oplyser specialkonsulent Anne-Marie Mohr Nielsen, at de tilbud man får ind, sendes videre til rette myndighed, nemlig Lægemiddelstyrelsen. Her ligger ansvaret for, hvad der kaldes en visitering af tilbud, herunder det nødvendige baggrundstjek af person og virksomhed, tjek af kvalitet og certificering af produkter og tjenester.
Resultatet af visiteringen af Lars Francke Jeremiassens tilbud er sammen med tilbudet sendt videre til rette folk i regioner og kommuner, oplyser Anne-Marie Mohr Nielsen. Ministeriet genkender i øvrigt ikke, at der skulle være tale om hyppig kontakt mellem departementschefen og Lars Francke Jeremiassen.
Men belært af, hvorledes tilbud i disse krisetider rettes til de forkerte, har Lægemiddelstyrelsen nu oprettet ét centralt sted, hvor firmaer der tilbyder sig med produkter og tjenester i relation til pandemien kan henvende sig.
Jeremiassen valgte som nævnt at henvende sig direkte til et ministerium.
Et andet meget omtalt tilbud blev sendt direkte til sygehuse og til Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Det var fra den fynske testvirksomhed, PentaBase, hvis direktør Uffe Bech Christensen, var blevet så frustreret over manglende svar, at han offentliggjorde det på Facebook. Hans klage blev taget op af POV International og siden af de store medier.
På Facebook undrede Uffe Bech Christensen sig over, at der var blevet købt tre testmaskiner i udlandet, når han selv havde 14 maskiner, der ifølge ham ville kunne bruges.
”Det er nok sådanne indkøb, der har gjort, at hverken sundhedsstyrelsen eller sygehusene har haft tid til at svare os på vores henvendelse,” skrev han på Facebook halvandet døgn efter, han søndag havde sendt sin mail til Søren Brostrøm med kopi til Sundhedsstyrelsen som sådan.
Test af privatpersoner
Tilbuddet vedrørte ikke udelukkende det offentlige, men også borgerne direkte.
”Har du behov for at blive testet, men kan ikke blive det? Jeg kan ikke tilbyde det endnu. Jeg har spurgt i mine emails til systemet, om man fra offentligt hold havde en holdning til at vi, mod betaling, kunne tilbyde at teste de patienter, som de ikke selv tilbyder at teste,” skrev han.
Uffe Bech Christensens tilbud var dog for indforstået for mange, for også i medierne fremstod det, som om PentaBase var parat til at kunne teste her og nu. Det er ikke tilfældet, viser det sig. Firmaets analyser gælder kræftdiagnostik, så der skal omstilles tjek for covid-19-virussen. PentaBase har nu fået positive og negative coronatestprøver fra Statens Seruminstitut til brug for arbejdet.
Ifølge Fyns Stiftstidende vil PentaBase kunne klare 10.000 tests om dagen, hvis det lykkes. Ifølge Politiken forventer direktøren at have coronatesten på plads senest mandag (den 30.3.). Jeg krydser fingre for, at det skal lykkes for PentaBase. At omstillingen lykkes. At de nødvendige komponenter til proceduren findes i tilstrækkeligt omfang. At kvalitetskravene klares.
Uffe Bech Christensen fortæller, at det er medieomtalen, vi skal takke for, at alle døre er åbnet på vid gab. Også Jeremiassen har udtrykt det, så det bliver næppe sidste gang, den strategi benyttes.
Journalistens første spørgsmål
Men nu står det omsider klart, at det er Lægemiddelstyrelsen, man skal henvende sig til, hverken ministerium eller Sundhedsstyrelsen, og Lægemiddelstyrelsen har som nævnt oprettet ét centralt sted til alle de gode tilbud.
Men det første spørgsmål medier fremover stiller til utålmodig tilbudsgiver er forhåbentlig: ”Har du henvendt dig rette sted? Til Lægemiddelstyrelsen?”. Det næste spørgsmål skal journalisten stille sig selv: ”Lyder historien næsten for god.” Det er ikke kun påstande om eksportsucces, der har tendens til at afkoble den kritiske sans, men også tilbud i det godes tjeneste.
Men vi har alle brug for et kritisk øje, for vi æder for meget råt, ikke mindst hvis medierne har gjort det samme.
Enhver kan f.eks. tjekke CVR-registeret via dette link for personens historik i det danske, og måske er det også klogt lige at kigge efter firmaets økonomiske sundhed. Årsregnskaber for danske selskaber kan tjekkes via dette link.
Et tjek af LinkedIn – de erhvervsaktives gigantiske CV-samling på nettet – er heller ikke at kimse af, og vær især opmærksom på, hvis nogen, du forventer måtte være der, ikke er der. Finder du alt i alt bemærkelsesværdigt lidt om personen, så kan der være tale om, hvad der kaldes “rengøring” – at spor er slettet. Men tjek også lige CV’et for de øvrige i toppen. Du kan desuden overveje, om der er de oplysninger på firmaets website, du ville forvente om ledelsen og selskabet?
De mere netkyndige vil nok tage et dybere tjek af om alt vedrørende firmaets web-site, opbygning og host, om det svarer til indtrykket, der forsøges givet, om det er sikret nok, om domænet er sikret pæn tid fremover m.v.
(Og tak til jer, der har hjulpet med denne artikel. I ved selv, hvem I er 🙂
LÆS ALLE DORTE TOFTS ARTIKLER TIL POV HER.
Illustration: Screenshot fra Interpol.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
