FILM // ANMELDELSE – Sedna og Nanook bor langt mod øst i Sibirien. De tilhører yakuternes folk og var engang rensdyrnomader. Ægteparret lever meget isoleret ude på den permafrosne tundra og bor i en jurte dækket af slidte rensdyrskind.
På grund af den moderne verdens luftforurening og den medfølgende klimaændring er det mere og mere vanskeligt for dem at bevare deres traditionelle levevis. Rensdyrene er forsvundet, og den hidtil så faste jord er ikke længere så stabil som før; pludselig kan Nanooks slæde sidde fast i besværlige huller. Der kan gå dage, hvor han end ikke kan fange en eneste fisk i sine omhyggeligt tilhuggede ishuller – og nogle af disse fisk er døende og skæmmes af sorte sår.
Den bulgarske filminstruktør Milko Lazarov har med sin anden spillefilm Aga ønsket at skildre, hvordan den moderne civilisation indvirker på fjerntliggende samfund i den mindre udviklede verden. I Stillehavet stiger vandstanden, så landsbyernes haver og marker oversvømmes med saltvand og dør; i Sibirien tør permafrosten i tundraen op, og gør det umuligt for rensdyrene at komme omkring, samtidigt med at hidtil bundne gasser slippes fri.
Han kunne have valgt at skildre polarjægerne og isbjørnenes problemer med den svindende havis, men har valgt at præsentere os for de fjerne nomadefolk i Sibiriens øde egne. Folk, som den moderne verden næsten aldrig har hørt om, og som slet intet kender til os.
Takket være Robert J. Flahertys banebrydende dokumentarfilm fra 1923, Nanook of the North, er vi bekendt med polareskimoernes jævne levevis, og denne film har utvivlsomt inspireret Milko Lazarov og fået ham til at give sin hovedperson navnet Nanook.
Vi er vidne til en kulturforms forsvinden. Nanook ved, at hans tilværelse er brudt sammen
Dengang, i 1922, havde polareskimoerne så småt allerede forladt deres traditionelle liv med igloer og harpunjagt på sæler; Flaherty måtte instruere Nanook i den glemte kunst at bygge igloer, før han overbevisende kunne filme den ædle vilde, der levede i pagt med naturen.
En kulturforms forsvinden
Langt ud i den russiske provins Sakha har Sedna og Nanook hele livet levet i pagt med naturen og kun taget ganske få moderne bekvemmeligheder som kogegrej og en radio ind i deres liv. De har bevidst isoleret sig , mens alle andre i samfundet er flyttet til byen og en nemmere tilværelse.
De havde engang en datter Aga, men hun har forladt familiesammenholdet og arbejder nu i en diamantmine langt væk. Sedna savner hende og ville gerne tale om hende, men Nanook har slået hånden af hende; for ham eksisterer hun ikke længere.
Deres eneste kontakt er en ung mand, Chena, der engang om ugen bringer brænde og enkelte varer ud til dem på motorcykel.
Milko Lazarov har modtaget et væld af priser for Aga, der i år er Bulgariens Oscar-kandidat. Den fortjener sine seks POV-stjerner.
Oprindeligt har disse store flade stepper været tilgroet med nåletræer; nu kører de kæmpemæssige tømmerbiler de fældede træer væk. Civilisationen har brug for dem. Højt oppe passerer en helikopter nu og da, medens Nanook og han lille trofaste slædehund kæmper sig frem i kulden og sneen fra fiskehul til fiskehul.
Den første halve time registrerer filmen langsomt og grundigt, som var det en etnografisk dokumentarfilm, livet hos det enlige par, der ikke taler meget sammen, men tydeligt er tæt knyttet til hinanden. Man tørrer skindtøj, laver the, spiser stegte fisk og fortæller om drømme. Der sker ikke rigtig noget i filmen før et voldsomt stormvejr er tæt på at smadre deres lasede jurte, og vi bliver opmærksom på, at Sedna har svært ved at klare strabadserne.
Hun har længe haft et stort sort sår under det højre bryst; hun burde bringes ind til lægen i byen, men det taler man heller ikke om.
Takket være fotografen Kaloyan Bozhilovs stemningsfulde billeder af de store øde landskaber glemmer vi, at filmen er uendelig langsom. Og takket være Adagietto-satsen fra Mahlers 5. Symfoni, som Nanook hører på radioen og vemodigt kommenterer, ”denne musik må være skabt af en mand som havde personlig erfaring med sorg og bekymring”, føler vi en overvældende og smertefuld afmagt.
Vi er vidne til en kulturforms forsvinden. Nanook ved, at hans tilværelse er brudt sammen. Han kan ikke længere fortsætte sit hidtidige liv uden Sedna. Han drager væk med de store tømmerbiler på rejse for at finde Aga og overbringe hende en sidste gave fra Sedna.
Mikhail Aprosimov og Feodosia Ivanova er fremragende som det skæbneramte par; deres fortabte datter spilles af en smuk, moderne klædt kvinde, Galina Tikhonova. Det er smertefuldt at følge deres liv; vi vil aldrig kunne glemme dem.
Milko Lazarov har modtaget et væld af priser for Aga, der i år er Bulgariens Oscar-kandidat. Den fortjener sine seks POV-stjerner.
Foto: PR
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
