NATUR // BAGGRUND – CITES har gennem 50 år søgt at beskytte de mest truede arter. Thomas Jazrawi skriver fra det 20. partsmøde (CoP20) i Samarkand om nogle af FN-programmets største succeser i kampen mod en af de mest omfattende typer af kriminalitet i verden: illegal handel med truede dyre- og plantearter. Fremtiden er præget af den amerikanske regerings beslutning om at stoppe bidrag til internationale, grønne aftaler, herunder CITES.
Illegal handel med truede dyrearter er sammen med narkohandel, våbenhandel og menneskehandel blandt de mest lukrative typer af kriminalitet i verden i dag. Interpol vurderer, at kriminalitet med dyre- og plantearter globalt har en værdi af 20 milliarder dollars om året. Samtidig er den med stor sandsynlighed med til at finansiere terrorisme, korruption og interne konflikter flere steder i verden.
I lidt mere end 50 år har den internationale konvention CITES udgjort en ramme for den internationale bekæmpelse af denne type af ”naturkriminalitet”. Det blev fejret i byen Samarkand i den sydlige del af Usbekistan, som denne november og december var vært for det 20. partsmøde (CoP20) for landene, der har tilsluttet sig konventionen om handel med truede dyrearter, CITES.
Da stort set alle verdens lande er med i samarbejdet, var der besøg fra alle klodens hjørner i byen, der næppe kunne være placeret meget mere centralt i Centralasien: Samarkand ligger ved grænsen til Tadsjikistan sådan cirka midt mellem Kasakhstan i nord og Afghanistan i syd samt Turkmenistan i vest og Kirgisistan i øst.
Bagslag til centralasiatisk succeshistorie?
Samarkands placering gjorde byen til en vigtig station på Silkevejen. Karavaner af handelsrejsende har i de centralasiatiske stepper været omgivet af millioner af saigaantiloper, der tidligere har været meget udbredte i Asien og Europa.
Den særprægede antilope med en karakteristisk bred tryne og to horn har imidlertid været truet flere gange af illegal jagt. I 2010’erne var der således ifølge vurderinger blot omkring 48.000 individer tilbage. I 2023 var bestanden til gengæld vokset til omkring 1 million.
Det er sket, bl.a. fordi det internationale samfund gennem CITES har sørget for forbud mod salg af dyrearten, hvis horn har været eftertragtet som ingrediens i traditionel kinesisk medicin.
Saigaantilopen er dermed heller ikke klassificeret som kritisk truet længere, men ved CoP20 blev der yderligere slækket på forbud mod handel med arten. Landene blev enige om at imødekomme et forslag fra Kasakhstan om at tillade enkelte handler med horn fra saigaantilopen.
Dyreværnsorganisationer kritiserer beslutningen. Susan Lieberman, vicepræsident i World Conservation Society, peger på, at tilladelse af kvoter for salg af hornene kan medvirke til at øge efterspørgslen.
”Genopretning af bestanden af saigaantilopen er en velkommen succeshistorie – men det er for tidligt at retfærdiggøre genåbning af international kommerciel handel. De systemer, der skal medvirke til at forhindre hvidvaskning og illegal handel – sporbarhed, kontrol med lagerstatus, gennemsigtighed i håndhævelsen – er simpelthen ikke på plads. Tilladelse til eksport af horn nu vil sende et signal til de asiatiske markeder om, at handel er acceptabelt, og det vil øge efterspørgslen, komplicere håndhævelsen og true mindre populationer på tværs af artens leveområde,” forklarer hun.
I juli 2025 underskrev den amerikanske administration lovgivning, der skal stoppe bidrag til internationale, grønne aftaler, herunder CITES
Måske er der således udfordringer i horisonten for en af CITES’s succeshistorier, og det samme er muligvis gældende for CITES selv. Det er nemlig sparetider for sekretariatet for konventionen, der også er kendt som Washington-konventionen efter den by, hvor den blev vedtaget. Og netop den nuværende amerikanske administration i Washington er en af årsagerne til, at budgetterne skal kigges ekstra godt igennem. I juli 2025 underskrev den amerikanske administration nemlig lovgivning, der skal stoppe bidrag til internationale, grønne aftaler, herunder CITES.
Sammen med andre finansielle udfordringer har det fået sekretariatet til at foreslå besparelser. En af dem er at afholde færre CITES-møder. I stedet for at landene mødes hvert tredje år, foreslår sekretariatet, at forhandlingsrunderne, hvor landene kan blive enige om, hvor strengt de truede dyrearter skal beskyttes, foregår hvert fjerde år. Flere lande er modstandere af dette tiltag.
Et andet forslag er at flytte sekretariatet fra Genève til Nairobi i Kenya, hvor hovedsædet for FN’s Miljøprogram er placeret, så de store grønne institutioner kommer tættere på hinanden, men Schweiz er som værtsland ikke tilhænger af den løsning. Alpelandet understregede, at det bidrager med 1 million dollars årligt til konventionens arbejde, og at en sådan beslutning kan påvirke dette bidrag. Landene kommer til at diskutere besparelserne yderligere i fremtiden.
Leguaner på Galapagos bliver bedre beskyttet
Sidste forhandlingsrunde under CITES i 2022 blev afholdt i Panama, og her blev der truffet beslutninger, der giver adskillige arter af hajer og rokker bedre forhold. Parterne fulgte op i år med at sørge for at øge beskyttelsen af djævlerokker, hvidtippet haj og den mytiske hvalhaj, verdens største fisk.
Arterne bliver alle flyttet fra Liste II til Liste I, hvilket betyder, at de er omfattet af den videst mulige beskyttelse under CITES. Al handel med arterne er dermed strengt forbudt, undtagen i helt særlige tilfælde, eksempelvis til forskning.
Beslutningen blev truffet trods modstand fra hvalfangernationen Japan, der dog ikke ønskede at blokere for konsensus i salen.
Japan var heller ikke begejstret for et forslag om at beskytte okapien bedre. Det besynderlige pattedyr er en særegen skabning, der trods zebrastriber på ben og bagdel er tættest beslægtet med giraffen. Arten lever kun vildt i Ituri-regnskoven i DR Congo, men er et yndet mål for krybskytter.
Interne konflikter i det store centralafrikanske land gør det imidlertid vanskeligt at komme kriminaliteten til livs, men nu er arten trods den japanske modvilje tilføjet listen med den strengeste beskyttelse under CITES.
Beskyttelse på Liste I kommer i fremtiden også til at rumme ikoniske leguaner fra Galapagos. Tre arter af de endemiske landleguaner fra øgruppen samt den unikke havleguan bliver nu beskyttet med de strengeste reguleringer på Liste I.
Sidstnævnte er den eneste leguan, der lever af føde fra havet. Det betyder, at den hver eneste dag skal søge føde på de spejlglatte klippesten ved kysterne, mens den bliver nedkølet af de kolde havstrømme ved øgruppen. Derfor er den efterfølgende tvunget til at solbade på land i de tropiske temperaturer for at blive varmet op igen.
Adfærden har sikkert forbløffet Charles Darwin, da han foretog undersøgelser ved øgruppen i 1800-tallet, men han var til gengæld ikke imponeret over dyrets æstetik. Han kaldte nemlig havleguanen en ”afskyelig skabning”, men den har altså været tilstrækkelig fit til at overleve indtil videre, selvom den nu er truet.
Der er både æstetik og funktionalitet i brasiltræet, men det lykkedes ikke at få den særlige træart beskyttet bedre. Flere lande havde nemlig betænkninger mod at inkludere træarten på Liste I.
Brasiltræet har ikke blot lagt navn til det største land i Sydamerika, men bliver også i meget høj grad benyttet til at lave fine musikinstrumenter, særligt buer til violiner og andre strengeinstrumenter. Brasilien havde selv fremført ønsket om bedre beskyttelse af det eftertragtede træ, men EU, Storbritannien, Canada og Japan var bekymrede for, at der opstår utilsigtede negative konsekvenser.
Eksempelvis kan det blive vanskeligt for symfoniorkestre at rejse til koncerter, hvis de skal sørge for dokumentation for, at deres instrumenter er lavet, før den strengere beskyttelse trådte i kraft. I stedet for den strengeste beskyttelse forbliver brasiltræet nu på Liste II, men der bliver indført strengere forbud mod kommerciel handel med tømmer fra træer i naturen.
Flere af de ikoniske arter på den afrikanske savanne var som vanligt til debat ved C0P20. Elefanter og næsehorn er ekstremt eftertragtede af krybskytter, da elfenben og næsehornshorn bruges i traditionel kinesisk og asiatisk medicin, men nogle afrikanske lande, særligt i den sydlige del af kontinentet, mener, at de nærmest har for mange af arterne.
Når de store tonstunge dyr eksempelvis tramper marker ned, skaber det konflikter med lokalsamfund. Derfor er der visse lande, der gerne vil have løsnet lidt for reguleringerne.
Andre afrikanske værtslande for landjordens sidste giganter ønsker derimod ikke at give slip på de strenge regler, da de frygter at det vil føre til endnu mere krybskytteri. Forslag om salg af elfenben og næsehornshorn, herunder konfiskerede lagre af de to eftertragtede varer, blev da også afvist af et flertal i forsamlingen under afstemninger, hvor der var krævet hemmelige afstemninger.
Det var dog tydeligt ud fra debatten, at lande som Japan og Kina støttede forslag primært fra lande i det sydlige Afrika om at slække på beskyttelsen, mens EU stod bag de primært østafrikanske landes krav om at bibeholde stærk beskyttelse og vidtgående forbud mod salg, også af konfiskerede horn og elfenben.
Bedre beskyttelse til nyttige gribbe
En særlig fugl med et noget blakket ry kan være en stor hjælp mod krybskytterne på savannen. Når et dyr er blevet nedlagt af krybskytter, forsamler flokke af gribbe sig nemlig ofte over det døende dyr. De lever nemlig af ådsler. Dermed kan de med deres blotte tilstedeværelse over lange afstande advare parkvagter om, at der har været krybskytter på spil.
Det har gjort dem til fjender af de kriminelle bander, som nogle gange forgifter ådslerne for at komme gribbe til livs. Det er blandt årsagerne til, at bestanden af gribbe er faldet markant i Afrika i de seneste årtier.
Nu bliver i hvert fald nogle af dem bedre beskyttet under CITES. Forsamlingen vedtog således forslag fra Niger om at sætte to arter af gribbe på Liste I, så international handel med arterne er strengt forbudt. Gribbene er ud over varslingsfunktionen nyttige som naturens ”skraldemænd”.
De kan lynhurtigt plukke kødet fra knoglerne på selv tonstunge giganter som elefanter, så kadaverne ikke ligger og går i forrådnelse. Gribbene har en ekstremt stærk mavesyre, som kan dræbe eventuelle bakterier. Dermed er de også en slags sundhedshjælpere, da de dermed hindrer bakterier i at sprede sig.
Dette er blot en af de mange glæder, vi har af en rig natur med en høj grad af biodiversitet, herunder et virvar af plante- og dyrearter.
CITES har gennem 50 år søgt at beskytte de mest truede arter mod illegal handel på tværs af grænserne. Nu bliver der muligvis snart længere mellem forhandlingsmøderne, hvor landene kan træffe beslutninger om nye beskyttelser. Det bliver dog i så fald først fra 2032, så en ting er forholdsvist sikkert: Ved næste forhandlingsrunde i 2028 vender landene tilbage til Centralamerika, hvor Panama igen kan byde velkommen til diskussioner om verdens truede arter ved CoP21.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og